Language of document :

Sag anlagt den 12. maj 2009 - Galileo International Technology mod KHIM - Residencias Universitarias (GALILEO)

(Sag T-188/09)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Galileo International Technology LLC (Bridgetown, Barbados) (ved solicitors M. Blair og K. Gilbert)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Residencias Universitarias, SA (Valencia, Spanien)

Sagsøgerens påstande

-    Afgørelse truffet den 19. februar 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 471/2005-4) annulleres.

-    Harmoniseringskontoret og Residencias Universitarias, SA tilpligtes at bære deres egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Galileo International Technology LLC

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "GALILEO" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 39, 41 og 42

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Residencias Universitarias, SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Spanske varemærkeregistreringer af figurmærket "GALILEO GALILEI" for tjenesteydelser i henholdsvis klasse 39, 41 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009), idet appelkammeret efter artikel 63, stk. 2, i Rådets forordning nr. 40/94 (nu artikel 65, stk. 2, i Rådets forordning nr. 207/2009) begik en procedurefejl ved at undlade at hjemvise sagen til Indsigelsesafdelingen. Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret ikke foretog en korrekt vurdering af risikoen for forveksling og fejlagtigt anførte, at sagsøgeren overhovedet ikke havde bestridt Indsigelsesafdelingens begrundelse vedrørende dette punkt. Appelkammeret begik fejl ved vurderingen af ligheden og risikoen for forveksling af de omhandlede varemærker og begrundede ikke sit resultat tilstrækkeligt.

____________