Rettens dom af 23. oktober 2013 – Bode Chemie mod KHIM – Laros (sterilina)
(Sag T-114/12) 1
(EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket sterilina – de ældre ord- og figurmærker STERILLIUM og BODE Sterillium – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Bode Chemie GmbH (Hamborg, Tyskland) (ved advokat N. Aicher)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved V. Melgar, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Laros Srl (Cremone, Italien) (ved advokat F. Caricato)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 16. januar 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2423/2010-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Bode Chemie GmbH og Laros Srl.
Konklusion
1) Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.
2) Bode Chemie GmbH betaler sagens omkostninger, herunder de nødvendige omkostninger, der er afholdt af Laros Srl. i forbindelse med sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret.
____________1 EUT C 165 af 9.6.2012.