Sag T-136/08

Aurelia Finance SA

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – EF-ordmærket AURELIA – manglende betaling af fornyelsesgebyret – slettelse af et varemærke ved udløbet af registreringen – begæring om restitutio in integrum«

Sammendrag af dom

1.      EF-varemærker – procedureregler – restitutio in integrum – betingelser

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 78, stk. 1)

2.      EF-varemærker – procedureregler – restitutio in integrum – betingelser

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 78, stk. 1)

1.      I henhold til artikel 78, stk. 1, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker »[genindsættes] […] [en] indehaver af et EF-varemærke […], der trods iagttagelse af den efter omstændighederne fornødne omhu er blevet forhindret i over for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) at overholde en frist, på begæring i sine tidligere rettigheder, såfremt den manglende overholdelse af fristen i medfør af denne forordning har som direkte følge, at en ret fortabes«.

I henhold til denne bestemmelse er restitutio in integrum underlagt to betingelser: For det første skal den berørte have handlet med den efter omstændighederne fornødne omhu, og for det andet skal den hindring, som den berørte har været udsat for, have haft til direkte følge, at en ret eller et retsmiddel fortabes.

Det følger ligeledes af nævnte bestemmelse, at forpligtelsen til at udvise omhu i første linje påhviler varemærkeindehaveren. Hvis varemærkeindehaveren således delegerer de administrative opgaver vedrørende fornyelsen af et varemærke, skal han sørge for, at den udvalgte person tilbyder de nødvendige garantier, således at det kan antages, at de nævnte opgaver udføres korrekt.

På grund af delegationen af disse opgaver er den udvalgte person ligesom indehaveren underlagt den nævnte pligt til at udvise omhu. Da denne person nemlig handler i indehaverens navn og for dennes regning, skal hans handlinger anses for at være foretaget af indehaveren.

(jf. præmis 12-15)

2.      Udtrykket »den efter omstændighederne fornødne omhu« i artikel 78, stk. 1, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker kræver, at der indføres et internt kontrol- og overvågningssystem for frister, der – således som det er fastsat i Harmoniseringskontorets retningslinjer – generelt udelukker uforvarende overskridelser af disse. Det følger heraf, at alene usædvanlige – og som følge deraf efter erfaringen uforudsigelige – begivenheder kan give anledning til restitutio in integrum.

Når en specialiseret virksomhed har indført et computersystem til påmindelse om frister, kræver den efter omstændighederne fornødne omhu for det første, at den almindelige udformning af dette system sikrer overholdelsen af fristerne, for det andet, at dette system giver mulighed for – ved udførelsen af de opgaver, der påhviler de ansatte i den specialiserede virksomhed og ved computersystemets funktion – at opdage og rette enhver forudsigelig fejl, og for det tredje, at de ansatte i den specialiserede virksomhed, der er ansvarlige for at registrere de nødvendige oplysninger og for at anvende det nævnte system, er uddannet på passende måde, er forpligtede til at efterkontrollere deres arbejde og overvåges.

Selv hvis udformningen af et computersystem til påmindelse om frister generelt sikrer disses overholdelse, kan menneskelige fejl ved dataregistrering ikke udelukkes, selv i det tilfælde, hvor de ansatte er blevet uddannet på passende måde og har modtaget passende instruktioner og er underlagt en passende overvågning. Menneskelige fejl ved dataregistrering kan nemlig ikke anses for at være usædvanlige eller uforudsigelige begivenheder. Derfor skal nævnte system indeholde en mekanisme til at opdage og rette sådanne fejl. Hvis der ikke er blevet indført en sådan mekanisme, er forpligtelsen til efter omstændighederne at udvise den fornødne omhu ikke blevet overholdt.

(jf. præmis 26-28)