Sag T-139/08
The Smiley Company SPRL
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
»EF-varemærker − international registrering, hvor Det Europæiske Fællesskab er designeret – EF-figurmærke, som gengiver en halv smilende smiley – absolut registreringshindring – mangel på fornødent særpræg – artikel 146, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 151, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009]«
Sammendrag af dom
1. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – figurmærke, der gengiver en halv smilende smiley
[Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra b)]
2. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg
[Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra b)]
3. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – bedømmelsen af det fornødne særpræg – varemærke, der består af en del af et allerede registreret varemærke – ingen betydning
[Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra b)]
1. Et figurmærke, som gengiver en halv smilende smiley, og som nærmere bestemt er søgt registreret som EF-varemærke for ædelmetal, varer af ædelmetal, smykkevarer, ure og tilbehør, der alle er omfattet af klasse 14, forskellige typer af tasker og lædervarer, der er omfattet af klase 18, samt beklædningsgenstande og tilbehør til beklædning, der er omfattet af klasse 25, som omhandlet i Nicearrangementet, mangler fornødent særpræg som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker.
Det ansøgte varemærke fremviser nemlig intet aspekt, der let og umiddelbart kan huskes af den brede offentlighed i Fællesskabet – heller ikke selv om denne offentlighed er relativt opmærksom – der gør det muligt for denne kreds uden videre at opfatte varemærket som en henvisning til de omhandlede varers handelsmæssige oprindelse. Varemærket vil udelukkende blive opfattet som et dekorativt element, både med hensyn til varerne fra klasse 14 og varerne fra klasse 18 og 25. Dermed kan det ansøgte varemærke ikke individualisere nogen af de omhandlede varer i forhold til konkurrerende varer. Den omstændighed, at den relevante kundekreds er vant til at opfatte simple figurmærker, der består af bånd og striber, som varemærker, eller at adskillige producenter har registreret sådanne varemærker for varer i klasse 25, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Det ansøgte varemærke er således et enkelt og banalt motiv, der alene har en dekorativ funktion, og det kan ikke opfattes som en henvisning til de omhandlede varers handelsmæssige oprindelse.
(jf. præmis 17, 31, 32 og 37)
2. Hvad angår spørgsmålet om et varemærkes særpræg som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, er et tegn, der er ekstremt simpelt, og som består af en geometrisk grundfigur, som f.eks. en cirkel, en linje, et rektangel eller et konventionelt pentagonformet figurmærke, ikke egnet til i sig selv at formidle et budskab, som forbrugerne kan huske, således at forbrugerne ikke anser det for et varemærke, medmindre det har fået fornødent særpræg ved brugen heraf.
Dette til trods afhænger konstateringen af varemærkets særpræg som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 ikke af, at der kan fastslås et bestemt sprogligt eller kunstnerisk kreativitets- eller fantasiniveau fra varemærkeindehaverens side. Det er tilstrækkeligt, at varemærket sætter den relevante kundekreds i stand til at kunne identificere de beskyttede varers eller tjenesteydelsers oprindelse og at adskille dem fra andre virksomheders varer eller tjenesteydelser.
Den omstændighed, at et varemærke har en dekorativ eller pyntende funktion, er irrelevant for bedømmelsen af varemærkets særpræg. Imidlertid har et tegn, der har andre funktioner end som et varemærke i klassisk forstand, kun fornødent særpræg i den i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 anvendte betydning, hvis det uden videre kan opfattes som en henvisning til den handelsmæssige oprindelse af de pågældende varer eller tjenesteydelser, således at den relevante kundekreds uden risiko for forveksling kan adskille varemærkeindehaverens varer eller tjenesteydelser fra dem, der har en anden handelsmæssig oprindelse. Det kræves således, at dette tegn, selv om det er dekorativt, har en minimum af særpræg.
(jf. præmis 26, 27 og 30)
3. Det kan ikke tiltrædes, at ethvert udsnit af et registreret varemærke, og dermed ethvert udsnit af et karakteristisk varemærke, allerede af denne grund har fornødent særpræg som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker. Bedømmelsen af et varemærkes fornødne særpræg som omhandlet i denne bestemmelse beror på varemærkets egnethed til at individualisere anmelderens varer eller tjenesteydelser på markedet i forhold til varer eller tjenesteydelser af samme art, som konkurrenterne udbyder. Den omstændighed, at det omhandlede varemærke består af en del af et allerede registreret varemærke, er ikke relevant i denne forbindelse.
(jf. præmis 39)