Language of document : ECLI:EU:T:2014:1000

Sag T-521/09

Alstom Grid SAS

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – markedet for elektriske transformatorer – beslutning, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 – aftale om opdeling af markedet – samarbejdsmeddelelsen fra 2002 – bødefritagelse – berettiget forventning – begrundelsespligt«

Sammendrag – Rettens dom (Niende Afdeling) af 27. november 2014

1.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – bødefritagelse eller bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – bødefritagelse – betingelser – fremlæggelse af bevismateriale, der kan sætte Kommissionen i stand til at vedtage en beslutning om at foretage en kontrolundersøgelse – bedømmelseskriterier

[Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 20, stk. 4, og art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 8, litra a), og punkt 9]

2.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – bødefritagelse eller bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – bødefritagelse – betingelser – fremlæggelse af bevismateriale, der kan sætte Kommissionen i stand til at vedtage en beslutning om at foretage en kontrolundersøgelse – brug af oplysninger, der er indhentet i løbet af en tidligere kontrolundersøgelse vedrørende en anden overtrædelse – lovlig

[Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 20, stk. 4, og art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 8, litra a), og punkt 9]

3.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – bødefritagelse eller bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – bødefritagelse – betingelser – fremlæggelse af bevismateriale, der kan sætte Kommissionen i stand til at vedtage en beslutning om at foretage en kontrolundersøgelse – Kommissionen råder ikke over tilstrækkelige oplysninger på tidspunktet for fremlæggelsen af bevismaterialet – bedømmelseskriterier

[Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 8, litra a), punkt 9 og punkt 11]

4.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – bødefritagelse eller bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – bødefritagelse – betingelser – kumulativ karakter

[Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 8, litra a), punkt 9 og punkt 11]

5.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – bødefritagelse eller bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – bødefritagelse – betingelser – vedtagelse af en beslutning, hvori der konstateres en overtrædelse efter en anmodning om bødefritagelse – ingen betydning

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 8-11)

6.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse på grund af de forfulgte virksomheders samarbejde – bindende for Kommissionen – tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03)

7.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – bødefritagelse eller bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – sondring mellem en situation, der giver anledning til bødefritagelse, og en anden situation, der giver anledning til bødenedsættelse – delvis bødefritagelse – betingelser – vedtagelse af en beslutning, hvori der konstateres en overtrædelse efter en anmodning om bødefritagelse – ingen betydning

[Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 23, litra b), tredje afsnit]

8.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning om anvendelse af konkurrencereglerne – forpligtelse til at undersøge samtlige faktiske og retlige indsigelser, der er rejst af de berørte parter – foreligger ikke

(Art. 81 EF og 253 EF)

1.      I forbindelse med en overtrædelse af konkurrencereglerne kræver punkt 8, litra a), og punkt 9 i meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager dels, at en virksomhed er den første til at fremlægge bevismateriale for Kommissionen, som kan sætte den i stand til at vedtage en beslutning om at foretage en kontrolundersøgelse i forbindelse med et påstået kartel, der påvirker Det Europæiske Fællesskab, dels, at Kommissionen på det tidspunkt, hvor bevismaterialet blev fremlagt, ikke var i besiddelse af tilstrækkeligt materiale til at vedtage en beslutning om at foretage en kontrolundersøgelse i forbindelse med det påståede kartel.

I den anledning skal Kommissionen for at kunne vedtage en beslutning om at foretage kontrolundersøgelser i henhold til artikel 20, stk. 4, i forordning nr. 1/2003 gøre rede for de faktiske omstændigheder, der kan berettige en sådan undersøgelse. Det er ikke nødvendigt for at berettige sådanne kontrolundersøgelser, at de dokumenter, som Kommissionen har beslaglagt, uden rimelig tvivl beviser, at en overtrædelse har fundet sted. For at kunne vedtage en beslutning om kontrolundersøgelse som omhandlet i artikel 20, stk. 4, i forordning nr. 1/2003 er det således tilstrækkeligt, at Kommissionen råder over tungtvejende konkrete oplysninger og indicier, der begrunder dens mistanke om, at der er begået en overtrædelse. I den sammenhæng skal de forskellige indicier ikke betragtes isoleret, men som et hele, og de kan styrke hinanden gensidigt.

(jf. præmis 46 og 52-54)

2.      I forbindelse med anvendelsen af punkt 9 i meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager skal det ikke undersøges, om Kommissionen allerede var i besiddelse af tilstrækkeligt bevismateriale, således at den kunne påvise, at der fandtes et ulovligt kartel, i en beslutning, hvori det fastslås, at der er begået en overtrædelse, og der pålægges en bøde. Det skal kun undersøges, om den var i besiddelse af tilstrækkeligt materiale til at vedtage en beslutning om kontrolundersøgelse som omhandlet i artikel 20, stk. 4, i forordning nr. 1/2003.

Det gælder i den forbindelse, at selv om oplysninger indsamlet under kontrolundersøgelser ikke må bruges til andre formål end dem, der er angivet i kontrolundersøgelsesbeslutningen, er der intet til hinder for, at Kommissionen vedtager en ny beslutning om at foretage kontrolundersøgelser ud fra sit kendskab til de dokumenter, der er blevet beslaglagt i løbet af en tidligere kontrolundersøgelse vedrørende en anden formodet overtrædelse. Den omstændighed, at Kommissionen for første gang har fået visse dokumenter i hænde, som tyder på, at der er begået en overtrædelse, der ikke er omfattet af formålet med beslutningen om at foretage kontrolundersøgelsen, giver ikke nogen absolut sikkerhed for, at disse dokumenter ikke lovligt kan kræves udleveret og anvendes som bevismateriale. Virksomhederne er derfor ved en kontrolundersøgelse i den første sag tilskyndet til at udlevere alle de dokumenter, der kan godtgøre en anden overtrædelse, og således beskytte sig mod enhver forfølgelse i den henseende. En sådan løsning går ud over det nødvendige for at sikre forretningshemmeligheden og retten til forsvar, og den udgør således en uberettiget begrænsning for Kommissionens opfyldelse af opgaven med at påse overholdelsen af konkurrencereglerne på fællesmarkedet.

(jf. præmis 69-72)

3.      Det fremgår af punkt 9 i meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager, at der kun kan indrømmes bødefritagelse i henhold til punkt 8, litra a), og punkt 11 i denne meddelelse, hvis Kommissionen endnu ikke var i besiddelse af tilstrækkeligt materiale til at vedtage en beslutning om at foretage en kontrolundersøgelse. I meddelelsens punkt 9 tales der således ikke om det kendskab, som de eventuelle sagsbehandlere måtte have, men om det kendskab, som Kommissionen måtte have som institution.

I den forbindelse vil en tilgang, hvor det afgørende kriterium er, hvilket kendskab de ansvarlige sagsbehandlere har på det tidspunkt, hvor der anmodes om bødefritagelse, næppe være forenelig med ånden i samarbejdsmeddelelsen og med de mål, der forfølges med denne meddelelse. En sådan tilgang vil indebære, at der skal indrømmes bødefritagelse i henhold til denne meddelelses punkt 8, litra a), samt punkt 9 og 11, selv om det viser sig, at de konkrete oplysninger og indicier, som Kommissionen allerede rådede over på tidspunktet for indgivelse af anmodning om bødefritagelse, allerede havde sat den i stand til at vedtage en beslutning om at foretage en kontrolundersøgelse vedrørende det formodede kartel.

Formålet med Kommissionens samarbejdsordning er imidlertid ikke at give virksomheder, der har deltaget i hemmelige karteller, mulighed for at slippe for de økonomiske konsekvenser af deres ansvar, men at gøre det lettere at afsløre en sådan praksis og dermed hjælpe Kommissionen under den administrative procedure i dens bestræbelser på at genskabe de relevante faktiske omstændigheder i videst muligt omfang. De fordele, som virksomheder, der deltager i en sådan praksis, kan opnå, kan følgelig ikke overstige det niveau, som er nødvendigt for at sikre den fulde virkning af samarbejdsordningen og af den administrative procedure, Kommissionen har iværksat.

En bødefritagelse er således kun berettiget, hvis samarbejdet med den virksomhed, der anmoder om fritagelse, har en vis værdi. Som Kommissionen med føje fastslog i punkt 6 i samarbejdsmeddelelsen, har samarbejdet med en virksomhed, der underretter den om et ulovligt kartel, som den ikke havde kendskab til før, en værdi i sig selv, der kan berettige en bødefritagelse. Når samarbejdet med en virksomhed kun bevirker, at Kommissionen underrettes om et ulovligt kartel, og den allerede råder over oplysninger og indicier, der kan vække mistanke om dette kartels eksistens, har dette samarbejde til gengæld ikke en tilsvarende værdi i sig selv. Som det fremgår af den nævnte meddelelses punkt 8, litra b), er det i det sidstnævnte tilfælde kun berettiget at indrømme bødefritagelse, hvis virksomheden ikke nøjes med at underrette Kommissionen om, at der foreligger et kartel, men også fremlægger bevismateriale, der sætter den i stand til at vedtage en beslutning, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 81 EF.

(jf. præmis 78-82)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 88)

5.      Det fremgår klart af punkt 8-11 i meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager, at når Kommissionen allerede råder over tungtvejende konkrete oplysninger og indicier, som berettiger, at den vedtager en beslutning om kontrolundersøgelse, kan en virksomhed kun fritages for en bøde, hvis den fremlægger bevismateriale, der sætter Kommissionen i stand til at konstatere en overtrædelse af artikel 81 EF.

Risikoen for, at der opstår en »sneboldeffekt« – dvs. risikoen for, at en virksomheds anmodning om bødefritagelse vedrørende et kartel udløser en undersøgelse fra Kommissionens side, som dernæst udløser anmodninger om bødefritagelse fra andre virksomheder inden for samme sektor, men vedrørende andre ulovlige karteller end det, der var genstand for den oprindelige anmodning om bødefritagelse – er i den forbindelse et naturligt led i Kommissionens samarbejdsordning. Den tilskynder virksomheder, der ønsker at samarbejde med Kommissionen, til ikke kun at samarbejde selektivt i forbindelse med et enkelt kartel, men at samarbejde mere bredt i forbindelse med alle karteller, som de har kendskab til.

Selv om det antages, at der er en årsagsforbindelse mellem en anmodning om bødefritagelse og den senere vedtagelse af en beslutning, hvorved der fastslås en overtrædelse af konkurrencereglerne, er dette følgelig ikke tilstrækkeligt til, at den virksomhed, der har indgivet anmodningen om bødefritagelse, kan fritages for en bøde i medfør af samarbejdsmeddelelsen.

(jf. præmis 91-93)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 98, 103 og 105)

7.      Punkt 23, litra b), tredje afsnit, i meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager omhandler den særlige situation, som en virksomhed, der kun har opnået bødenedsættelse og ikke bødefritagelse, kan befinde sig i. Hvis en sådan virksomhed fremlægger yderligere bevismateriale vedrørende et kartel, risikerer den således at afsløre forhold, der kan påvirke alvoren eller varigheden af den overtrædelse, som Kommissionen måtte fastslå, hvilket kan resultere i, at den pålægges strengere sanktioner for at have deltaget i dette kartel. For at tilskynde alle virksomheder til at samarbejde fuldt ud, også selv om de ikke indrømmes bødefritagelse, gives der i punkt 23, litra b), tredje afsnit, i samarbejdsmeddelelsen adgang til delvis bødefritagelse for dette bevismateriale.

Med henblik på i den anledning at vurdere, hvorvidt en virksomhed har fremlagt bevismateriale vedrørende forhold, som Kommissionen ikke tidligere har haft kendskab til, og som er af direkte betydning for alvoren eller varigheden af det formodede kartel, skal der ikke lægges vægt på en eventuel årsagsforbindelse mellem anmodningen om bødefritagelse og den senere vedtagelse af en beslutning, hvorved der fastslås en overtrædelse af konkurrencereglerne. Samarbejdsmeddelelsen har således på ingen måde til formål at tage hensyn til en sådan årsagsforbindelse.

(jf. præmis 111, 112 og 114)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 118-120)