Sag C-268/15

Fernand Ullens de Schooten

mod

État belge

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af cour d’appel de Bruxelles)

»Præjudiciel forelæggelse – grundlæggende friheder – artikel 49 TEUF, 56 TEUF og 63 TEUF – situation, hvor samtlige elementer er begrænset til en enkelt medlemsstat – en medlemsstats ansvar uden for kontraktforhold for tab, som forvoldes borgere ved en tilsidesættelse af EU-retten, der kan tilregnes den nationale lovgiver og de nationale domstole«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. november 2016

1.        Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – kompetencer, som Unionen er blevet tildelt – spørgsmål vedrørende princippet om statens ansvar uden for kontraktforhold for overtrædelse af EU-retten – omfattet

(Art. 267 TEUF)

2.        EU-retten – rettigheder tillagt borgerne – en medlemsstats tilsidesættelse – tilsidesættelse af de ved traktaten sikrede grundlæggende friheder, fordi en national lovgivning ikke har grænseoverskridende virkninger – pligt til at erstatte tab, som er forvoldt borgerne – foreligger ikke

(Art. 49 TEUF, 56 TEUF og 63 TEUF)

1.      Inden for rammerne af en præjudiciel forelæggelse i medfør af artikel 267 TEUF kan Domstolen kun fortolke EU-retten inden for grænserne af de kompetencer, som den er blevet tildelt.

Hvad angår en præjudiciel forelæggelse vedrørende princippet om, at staten er erstatningsansvarlig uden for kontraktforhold for tab, som er forvoldt private på grund af tilsidesættelser af EU-retten, der må tilregnes staten, er dette princip sikret i Unionens retsorden. Skadelidte borgere har en ret til erstatning på grundlag af statens ansvar uden for kontraktforhold, såfremt tre betingelser er opfyldt, nemlig at den EU-retlige bestemmelse, der er tilsidesat, har til formål at tillægge dem rettigheder, at tilsidesættelsen af denne bestemmelse er tilstrækkelig kvalificeret, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem denne tilsidesættelse og borgernes tab. De samme betingelser finder anvendelse på en medlemsstats erstatningsansvar uden for kontraktforhold for tab, der er forvoldt ved, at en ret i sidste instans har truffet en afgørelse, der tilsidesætter en EU-retlig bestemmelse. Princippet om statens ansvar uden for kontraktforhold er derfor omfattet af Domstolens fortolkningskompetence.

(jf. præmis 40-43)

2.      EU-retten skal fortolkes således, at ordningen for en medlemsstats ansvar uden for kontraktforhold for tab, der er forvoldt ved en tilsidesættelse af EU-retten, ikke kan finde anvendelse på et tab, der angiveligt er forvoldt en borger på grund af en påstået tilsidesættelse af en grundlæggende frihed fastsat i artikel 49 TEUF, 56 TEUF eller 63 TEUF, som følger af en national lovgivning, der finder anvendelse uden forskel på nationale statsborgere og statsborgere i andre medlemsstater, såfremt der er tale om en situation, hvor samtlige elementer er begrænset til en enkelt medlemsstat, og hvor der ikke består en forbindelse mellem genstanden for og omstændighederne i tvisten i hovedsagen og disse artikler.

Såfremt en national ret har forelagt en sag for Domstolen i forbindelse med en situation, hvor samtlige elementer er begrænset til en enkelt medlemsstat, men ikke har fremlagt yderligere oplysninger, end at den omhandlede nationale lovgivning finder anvendelse uden forskel på statsborgere i den berørte medlemsstat og statsborgere i andre medlemsstater, kan Domstolen imidlertid ikke i denne henseende fastslå, at anmodningen om en præjudiciel afgørelse vedrørende EUF-traktatens bestemmelser om de grundlæggende friheder er nødvendig for løsningen af den tvist, der verserer for den forelæggende ret. De konkrete elementer, der gør det muligt at fastslå, at der består en forbindelse mellem genstanden for eller omstændighederne i en tvist, hvor samtlige elementer er begrænset til en enkelt medlemsstat, og artikel 49 TEUF, 56 TEUF eller 63 TEUF, skal nemlig fremgå af forelæggelsesafgørelsen. I forbindelse med en situation, hvor samtlige elementer er begrænset til en enkelt medlemsstat, tilkommer det følgelig den forelæggende ret i overensstemmelse med kravene i artikel 94 i Domstolens procesreglement at oplyse Domstolen om, på hvilken måde tvisten – på trods af, at den er af rent intern karakter – frembyder en tilknytning til de EU-retlige bestemmelser om de grundlæggende friheder, som gør den præjudicielle anmodning om den ønskede fortolkning nødvendig for løsningen af denne tvist.

(jf. præmis 54, 55 og 58 samt domskonkl.)