Sag anlagt den 29. januar 2010 - Elf Aquitaine mod Kommissionen
(Sag T-40/10)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Elf Aquitaine SA (Courbevoie, Frankrig) (ved avocats É. Morgan de Rivery, S. Thibault-Liger og A. Noël-Baron)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Principalt annulleres på grundlag af artikel 263 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter "TEUF") beslutning nr. K(2009) 8682 endelig af 11. november 2009 i sagen COMP/38589 - varmestabilisatorer i det hele, for så vidt som den angår Elf Aquitaine.
Subsidiært annulleres på grundlag af artikel 263 TEUF:
artikel 2, stk. 11, 13, 28 og 30 i Europa-Kommissionens beslutning nr. K(2009) 8682 endelig af 11. november 2009, for så vidt som den pålægger i) Arkema France, CECA og Elf Aquitaine to bøder på 3 864 000 EUR og 7 154 000 EUR til solidarisk hæftelse og ii) Elf Aquitaine alene to bøder på 2 704 800 EUR og 5 007 800 EUR, og
artikel 1, stk. 1, litra h), og stk. 2, litra h), i Europa-Kommissionens beslutning nr. K(2009) 8682 endelig af 11. november 2009, for så vidt som disse to stykker fastslår, at Elf Aquitaine overtrådte henholdsvis artikel 81 EF og artikel 53 EØS i) inden for tinstabilisator-sektoren mellem den 16. marts 1994 og den 31. marts 1996 og mellem den 9. september 1997 og den 21. marts 2000 og ii) inden for ESBO/estere-sektoren mellem den 11. september 1991 og den 26. september 2000.
Mere subsidiært:
annulleres på grundlag af artikel 263 TEUF artikel 1, stk. 1, litra h) i Europa-Kommissionens beslutning nr. K(2009) 8682 endelig af 11. november 2009, for så vidt som den fastslår, at Elf Aquitaine overtrådte artikel 81 EF og artikel 53 EØS inden for tinstabilisator-sektoren mellem den 16. marts 1994 og den 31. marts 1996.
På grundlag af artikel 261 TEUF nedsættes:
de bøder på 3 864 000 EUR og på 7 154 000 EUR, der af henholdsvis stk. 11 og 28 i artikel 2 i Europa-Kommissionens beslutning nr. K(2009) 8682 endelig af 11. november 2009 er pålagt Arkema France, CECA og Elf Aquitaine til solidarisk hæftelse, og
de bøder på 2 704 800 EUR og på 5 007 800 EUR, der af henholdsvis stk. 13 og 30 i artikel 2 i Europa-Kommissionens beslutning nr. K(2009) 8682 endelig af 11. november 2009 er pålagt Elf Aquitaine.
Europa-Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
I den foreliggende sag har sagsøgeren påstået annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 8682 endelig af 11. november 2009 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38.589 - varmestabilisatorer) vedrørende karteller på markederne for tinstabilisatorer og ESBO/estere varmestabilisatorer inden for hele EØS vedrørende fastsættelse af priser, opdeling af markeder og udveksling af følsomme forretningsoplysninger og, subsidiært, ophævelse eller nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøgeren.
Søgsmålet er principalt baseret på to anbringender vedrørende annullation af beslutningen i dens helhed. Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar. I det andet anbringende har sagsøgeren vurderet, at beslutningen er behæftet med flere retlige fejl vedrørende tilregnelsen af de overtrædelser, der er begået af sagsøgerens datterselskab Arkema og sagsøgerens datterdatterselskab CECA.
Søgsmålet er ligeledes baseret på to subsidiære anbringender og på to mere subsidiære anbringender. Inden for rammerne af det tredje anbringende (subsidiært) har sagsøgeren påberåbt sig flere retlige fejl, der i det mindste bør føre til annullationen af de fire bøder, der er blevet pålagt virksomheden i henhold til beslutningens artikel 2. Inden for rammerne af det fjerde anbringende (subsidiært) har sagsøgeren anført, at hvis Retten tiltræder det tredje anbringende, bør den ligeledes annullere beslutningens artikel 1 vedrørende sagsøgeren. Inden for rammerne af det femte anbringende (mere subsidiært) har sagsøgeren tilkendegivet den opfattelse, at såfremt Retten forkaster det tredje anbringendes første led vedrørende tilsidesættelse af forældelsesbestemmelserne, bør beslutningens artikel 1, stk. 1, litra h, i det mindste annulleres, for så vidt som den fastslår, at sagsøgeren har overtrådt artikel 81 EF og 53 EØS i tinstabilisator-sektoren mellem den 16. marts 1994 og den 31. marts 1996. Inden for rammerne af det sjette anbringende (mere subsidiært) har sagsøgeren vurderet, at såfremt Retten forkaster de to første principale anbringender og det tredje anbringende, der er påberåbt subsidiært, bør tilsidesættelsen af sagsøgerens ret til forsvar i det mindste føre til nedsættelse af de fire bøder, der er pålagt virksomheden.
____________