Language of document :

Rettens dom af 15. maj 2012 - Nijs mod Revisionsretten

(Sag T-184/11 P) 

(Appel - personalesag - tjenestemænd - disciplinærordning - disciplinærsag - fjernelse fra tjenesten med bevarelse af retten til alderspension - vedtægtens artikel 22a og 22b - krav om præcisering af appellen - nyt anbringende - effektiv domstolsbeskyttelse - artikel 47 i charteret om grundlæggende rettigheder - ingen forpligtelse til af egen drift at fremføre et anbringende om tilsidesættelse af en rimelig frist)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Bart Nijs (Bereldange, Luxembourg) (ved advokaterne F. Rollinger og P.-F. Onimus)

Den anden part i appelsagen: Revisionsretten for Den Europæiske Union (ved T. Kennedy, J. Vermer og K. Zavřelová, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af EU-Personaleretten (Anden Afdeling) den 13. januar 2011 i sag F-77/09, Nijs mod Revisionsreten (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)    Appellen forkastes.

2)    Bart Nijs bærer sine egne omkostninger og betaler Revisionsretten for Den Europæiske Unions omkostninger i forbindelse med appelsagen.

____________

1 - EUT C 179 af 18.6.2011.