Appel iværksat den 19. december 2008 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 14. oktober 2008 af Personaleretten i sag F-74/07, Meierhofer mod Kommissionen
(Sag T-560/08 P)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og B. Eggers, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: S. Meierhofer (München, Tyskland)
Appellantens påstande
Dom afsagt af Personaleretten den 14. oktober 2008 i sag F-74/07, Meierhofer mod Kommissionen, ophæves.
Hver part tilpligtes at bære sine egne omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellen er iværksat til prøvelse af dom afsagt af Personaleretten den 14. oktober 2008 i sag F-74/07, Meierhofer mod Kommissionen, hvorved Retten annullerede den afgørelse, der den 19. juni 2007 var truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05 på grund af manglende begrundelse.
Ved den omtvistede afgørelse fik ansøgeren afslag på sin anmodning om en genoptagelse af udvælgelseskomitéens afgørelse om, at han ikke havde bestået udvælgelsesprøvens mundtlige del. Ansøgeren manglede kun et halvt point for at opnå det minimum af point, der var nødvendigt for at bestå den mundtlige prøve. Som anført i meddelelsen om udvælgelsesprøve blev den mundtlige prøve bedømt med en enkelt samlet karakter.
Ved appellen bestrides kravene til den begrundelsespligt, der påhviler en udvælgelseskomité, og rækkevidden af Fællesskabets retsinstansers kontrol hermed. Appellanten har særligt bestridt Personalerettens konklusion om, at en meddelelse til den pågældende ansøger, der blot indeholder en angivelse af den samlede karakter, der har ført til, at vedkommende ikke har bestået den mundtlige prøve, under "særlige omstændigheder", såsom tilfælde, hvor ansøgeren har opnået en karakter lige under det, der er nødvendigt for at bestå prøven, ikke er tilstrækkeligt til at opfylde begrundelsespligten.
Kommissionen gør til støtte for sin appel gældende, at dette standpunkt af følgende grunde er i strid med retssikkerhedsprincippet:
- For det første skal begrundelsespligten efter fast retspraksis afvejes med den fortrolighed, der ifølge artikel 6 i vedtægtens bilag III gælder for udvælgelseskomitéens arbejde, og som er til hinder for, at de enkelte medlemmer af udvælgelseskomitéens indstilling og detaljer med hensyn til bedømmelsen af ansøgerne personligt eller sammenlignet med andre offentliggøres.
- For det andet har Personalerettens muligvis fejlagtigt foretaget en sammenligning med tilfælde af aktindsigt, da der ikke er fastsat nogen undtagelser fra artikel 6 i vedtægtens bilag III eller nogen bestemmelser om, at der skal foretages en interesseafvejning.
- For det tredje har Personaleretten overset retspraksis, hvorefter begrundelsespligten skal stå i et rimeligt forhold til den pågældende foranstaltning og sætte Personaleretten i stand til at udøve sin retslige kontrol med afgørelsen. Da en efterfølgende retslig kontrol udøvet af Fællesskabets retsinstanser med en mundtlig prøve i sagens natur er umulig at foretage, har de nævnte retsinstanser hidtil i det væsentlige begrænset deres prøvelse til en kontrol af, at de formelle regler er blevet overholdt, og udvælgelsesproceduren er blevet behørigt offentliggjort.
Dommen skaber endvidere en retsusikkerhed med hensyn til sondringen mellem forskellige typer procedureregler, for så vidt angår et organs forpligtelse til at fremlægge fortrolige dokumenter og de omstændigheder, hvorunder afslaget på at udlevere dem kan anvendes mod den pågældende (foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse og anordning af bevisoptagelse). I det foreliggende tilfælde har Personaleretten endvidere som udgangspunkt misfortolket Kommissionens standpunkt, da den aldrig har modsat sig en sådan fremlæggelse. Kommissionen har blot erklæret, at den ikke kunne fremlægge de relevante dokumenter inden for rammerne af de af Personaleretten anordnede foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, da den afventede, at Personaleretten traf en afgørelse om bevisoptagelse.
____________