RETTENS DOM (Anden Afdeling)
22. juni 2010(*)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket CARBON CAPITAL MARKETS Emissions Compliance Solutions & Carbon Finance – de ældre nationale og EF-figurmærker CM Capital Markets – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – manglende lighed mellem tegnene – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009]«
I sag T-563/08,
CM Capital Markets Holding, SA, Madrid (Spanien), ved avocats T. Villate Consonni og J. Calderón Chavero,
sagsøger,
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget,
sagsøgt,
den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten:
Carbon Capital Markets Ltd, Oxford (Det Forenede Kongerige), ved solicitor E. Hardcastle,
angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 26. september 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 15/2008-1) vedrørende en indsigelsessag mellem CM Capital Markets Holding, SA og Carbon Capital Markets Ltd,
har
RETTEN (Anden Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, I. Pelikánová, og dommerne K. Jürimäe (refererende dommer) og S. Soldevila Fragoso,
justitssekretær: E. Coulon,
under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 16. december 2008,
under henvisning til Harmoniseringskontorets svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 27. maj 2009,
under henvisning til intervenientens svarskrift, som blev indleveret til Rettens Justitskontor den 1. maj 2009,
og under henvisning til, at da ingen af parterne har fremsat nogen anmodning om fastsættelse af et retsmøde inden for en frist af en måned, efter at det var forkyndt, at den skriftlige forhandling var afsluttet, har Retten på grundlag af den refererende dommers rapport og i henhold til Rettens procesreglements artikel 135a besluttet at træffe afgørelse, uden at retsforhandlingerne omfatter et mundtligt stadium,
afsagt følgende
Dom
Sagens baggrund
1 Den 9. juni 2005 indgav intervenienten, Carbon Capital Markets Ltd, i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1), som ændret (erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1)), en ansøgning om registrering af et EF-varemærke til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (herefter »Harmoniseringskontoret«).
2 Det varemærke, der er søgt registreret, er ordmærket CARBON CAPITAL MARKETS.
3 De tjenesteydelser, som varemærkeansøgningen vedrører, henhører under klasse 36 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og svarer til følgende beskrivelse: »Finansielle tjenesteydelser; handel med varer; mæglervirksomhed i forbindelse med køb og salg af varer; råvarefinansiering; råvareinvesteringsvirksomhed; virksomhed vedrørende handel med råvarer; tilvejebringelse af prisfastsættelsesinformation vedrørende råvarer; kapitalinvestering; investeringsvirksomhed; virksomhed vedrørende handel med udledningstilladelser; handel med optioner; handel med udledningstilladelser; handel med stamaktier; værdipapirhandel; mæglervirksomhed i forbindelse med køb og salg af varer; risikostyringsvirksomhed; finansiering af overtagelser; informationsvirksomhed, rådgivning og konsulentbistand i forbindelse med handel med emissioner«.
4 EF-varemærkeansøgningen blev offentliggjort i EF-Varemærketidende nr. 50/2005 af 12. december 2005.
5 Den 10. marts 2006 rejste sagsøgeren, CM Capital Markets Holding, SA, indsigelse i henhold til artikel 42 i forordning nr. 40/94 (nu artikel 41 i forordning nr. 207/2009) mod registreringen af det ansøgte varemærke for de ovenfor i præmis 3 nævnte tjenesteydelser.
6 Indsigelsen var støttet på to registreringer af det figurtegn i farverne blå og grå (herefter »de ældre varemærker«), som er gengivet herunder:
7 Dette tegn er:
– for det første blevet registreret som EF-varemærke nr. 3409281 af 6. juli 2005, der betegner tjenesteydelser, som henhører under klasse 35, 36 og 42 i Nicearrangementet, og svarer i hver enkelt af disse klasser til følgende beskrivelse:
– klasse 35: »Omkostningsanalyser; rådgivning ved forretningsorganisation og -ledelse; bistand ved ledelse af industrivirksomheder; professionel rådgivning vedrørende forretningsvirksomhed, personaleplacering og vedrørende personaleproblemer; regnskabsførelse; udarbejdelse af selvangivelser; statistiske oplysninger; markedsanalyser«
– klasse 36: »Aktuarvirksomhed; forvaltning af pengeformuer; inkassobureauer og bureauer til opkrævning af husleje; finansiel analyse; fondsbørsmæglere; udstedelse af værdikuponer; økonomiske og skattemæssige vurderinger; vurdering af skatteforhold; investeringssammenslutninger og holdingselskaber; finansiel og valutarisk virksomhed samt børsmæglervirksomhed; oparbejdning af kapital og kapitalinvestering; kursnoteringer og fondsbørsnoteringer«
– klasse 42: »Industriel analyse og forskning; design og udvikling af computere; konsulentvirksomhed inden for programmering af computere; undersøgelser, analyser, udvikling af software- og edbsystemprojekter; rådgivning vedrørende edb, udlejning af computere; computersoftware; design og oprettelse af websider; videnskabelig og teknologisk virksomhed samt forskning og design i forbindelse hermed; industriel analyse og forskning; konsulentvirksomhed og juridisk bistand«,
– for det andet blevet registreret som spansk varemærke nr. 2381503 af 5. oktober 2001, der betegner tjenesteydelser, som henhører under klasse 36 i Nicearrangementet og svarer til følgende beskrivelse: »Finansielle tjenesteydelser og omvekslingstjenesteydelser«.
8 Indsigelsen var støttet på alle de tjenesteydelser, der er beskyttet af de ældre varemærker:
9 Den registreringshindring, der blev påberåbt til støtte for indsigelsen, var den af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 omfattede [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009].
10 Den 30. oktober 2007 forkastede Indsigelsesafdelingen ved Harmoniseringskontoret indsigelsen, idet den i det væsentlige fastslog, at der ikke var risiko for forveksling mellem de omhandlede tegn.
11 Den 17. december 2007 indgav sagsøgeren en klage til Harmoniseringskontoret i henhold til artikel 57-62 i forordning nr. 40/94 (nu artikel 58-64 i forordning nr. 207/2009) over Indsigelsesafdelingens afgørelse.
12 Ved afgørelse af 26. september 2008 (herefter »den anfægtede afgørelse«) afslog Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret klagen. Appelkammeret anførte i den anfægtede afgørelses punkt 26 nærmere bestemt, at selv om de tjenesteydelser, der er omfattet af de omhandlede varemærker, »i det væsentlige [er] af samme art«, besidder nævnte varemærker imidlertid ikke en tilstrækkelig grad af lighed til, at der kan foreligge en risiko forveksling mellem dem, når henses til den omstændighed, at udtrykket »capital markets« er generisk for tjenesteydelser i den finansielle sektor, at det i sig selv har en svag grad af særpræg, og den omstændighed, at den relevante kundekreds er meget opmærksom og velinformeret.
Parternes påstande
13 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres, og dermed afvises registreringen af det ansøgte varemærke i sin helhed.
– Sagsøgerens påstande tages til følge.
– Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
14 Harmoniseringskontoret har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
15 Intervenienten har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse stadfæstes, og dermed tillades registreringen af det ansøgte varemærke i sin helhed.
– Intervenientens påstande tages til følge.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
16 Sagsøgeren har gjort et enkelt anbringende gældende vedrørende tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94.
Parternes argumenter
17 Sagsøgeren har i det væsentlige gjort gældende, at appelkammeret begik en fejl, da det fandt, at der ikke forelå nogen risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.
18 Sagsøgeren er for det første af den opfattelse, som fastslået af appelkammeret, at de tjenesteydelser, der er omfattet af de omhandlede varemærker, er af samme art.
19 For det andet har sagsøgeren i det væsentlige gjort gældende, at de omhandlede varemærker er »næsten identiske«.
20 Sagsøgeren har anført, at de dominerende bestanddele i de omhandlede varemærker for det første er tre ord, dvs. »carbon«, »capital« og »markets«, som figurerer i det ansøgte varemærke, og for det andet er bogstavet »c« og de to ord, dvs. »capital« og »markets«, som figurerer i de ældre varemærker. Sagsøgeren har i den henseende påpeget, at ordene »capital« og »markets« er ens i de omhandlede tegn. Bogstavet »c« i de ældre varemærker er desuden begyndelsesbogstavet i ordet »carbon«, der figurerer i det ansøgte varemærke, og som henviser hertil. De omhandlede varemærker beskytter og henviser ifølge sagsøgeren til tjenesteydelser med tilknytning til markedet for kuldioxid, som de omhandlede selskaber markedsfører.
21 Sagsøgeren har i denne forbindelse fremhævet, at det fremgår af Harmoniseringskontorets afgørelsespraksis og af retspraksis, at forbrugeren identificerer og husker et sammensat varemærker ved hjælp af varemærkets ordbestanddel og ikke ved hjælp af den grafiske bestanddel, som er ubetydelig i den foreliggende sag, og at sammensatte varemærker er identiske, når de består af identiske ordbestanddele. For det første er det væsentligt at bemærke, som Harmoniseringskontorets Indsigelsesafdeling har fremført i adskillige sager med henblik på at fastslå en risiko for forveksling, at de omhandlede varemærkers ordbestanddele »er mere end 70% sammenfaldende«. For det andet er de grafiske forskelligheder mellem de omhandlede varemærker ikke tilstrækkelige til at undgå en risiko for forveksling.
22 For det tredje har sagsøgeren anført, at appelkammeret ikke, som fastlagt i retspraksis, har »udvist den fornødne opmærksomhed i forhold til den omstændighed, at grænsen og sondringen mellem [de omhandlede] varemærker [bør] være klar og umiddelbar i tilfælde, hvor tjenesteydelserne er af samme art«. Sagsøgeren har i denne forbindelse påpeget, som det fremgår af retspraksis, at gennemsnitsforbrugeren for det første sjældent har mulighed for at foretage en direkte sammenligning mellem de forskellige varemærker og således må stole på det ufuldstændige billede af dem, han har i erindringen, og for det andet besidder en sådan forbruger ikke en særlig teknisk viden og er heller ikke specialiseret. Sagsøgeren er imidlertid af den opfattelse, som Retten har fastslået i dom af 23. oktober 2002, Oberhauser mod KHIM – Petit Liberto (Fifties) (sag T-104, Sml. II, s. 4389, præmis 50), at appelkammeret i den foreliggende sag skulle have konstateret, at »den omstændighed, at de af de omhandlede varemærker omfattede tjenesteydelser er af samme art, har til følge, at de eventuelle forskelle, der foreligger mellem de [omhandlede] tegn, afsvækkes«.
23 Sagsøgeren har for det fjerde gjort gældende, at der bør tages hensyn til risikoen for, at der antages at være en forbindelse mellem de omhandlede varemærker, i det omfang det er overvejende sandsynligt, at forbrugeren, som kender de ældre varemærker og deres handelsmæssige oprindelse, vil forbinde dem med det ansøgte varemærke.
24 Harmoniseringskontoret og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumenter.
Rettens bemærkninger
25 Det bestemmes i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94, at hvis indehaveren af et ældre varemærke rejser indsigelse, er det varemærke, der søges registreret, udelukket fra registrering, såfremt der i offentlighedens bevidsthed inden for det område, hvor det ældre mærke er beskyttet, er risiko for forveksling, fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner et ældre varemærke, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art. Risikoen for forveksling indbefatter risikoen for, at der antages at være en forbindelse med det ældre varemærke. I henhold til artikel 8, stk. 2, litra a), nr. i og ii), i forordning nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 2, litra a), nr. i) og ii), i forordning nr. 207/2009] skal ældre varemærker forstås som de mærker, der er registreret i en medlemsstat og inden for Fællesskabet, og hvis ansøgningsdato ligger før EF-varemærkets ansøgningsdato.
26 Risikoen for forveksling er ifølge fast retspraksis risikoen for, at det i kundekredsen kan antages, at de pågældende varer eller tjenesteydelser hidrører fra den samme virksomhed eller fra økonomisk forbundne virksomheder. Ifølge samme retspraksis skal der foretages en helhedsvurdering af risikoen for forveksling på grundlag af den opfattelse, som den relevante kundekreds har af de pågældende tegn og de omhandlede varer eller tjenesteydelser. Der skal herved tages hensyn til alle relevante faktorer i sagen, navnlig at ligheden mellem tegnene og ligheden mellem de pågældende varer og tjenesteydelser står i et indbyrdes afhængighedsforhold (jf. Rettens dom af 9.7.2003, sag T-162/01, Laboratorios RTB mod KHIM – Giorgio Beverly Hills (GIORGIO BEVERLY HILLS), Sml. II, s. 2821, præmis 30-33 og den deri nævnte retspraksis).
27 Den foreliggende sag skal undersøges i lyset af denne retspraksis.
Den relevante kundekreds
28 Ifølge retspraksis skal der i forbindelse med helhedsvurderingen af risikoen for forveksling tages hensyn til gennemsnitsforbrugeren af de pågældende varer, som er almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet. Der må også tages hensyn til, at gennemsnitsforbrugerens opmærksomhedsniveau kan variere, alt efter hvilken kategori af varer eller tjenesteydelser der er tale om (jf. Rettens dom af 13.2.2007, sag T-256/04, Mundipharma mod KHIM – Altana Pharma (RESPICUR), Sml. II, s. 449, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis).
29 Når henses til den omstændighed, at de ældre varemærker er et EF-varemærke og et spansk varemærke, er det i den foreliggende sag for det første ubestridt mellem parterne, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 16 med rette har anført, at for så vidt angår den opfattelse af de omhandlede varemærker, som forbrugeren af tjenesteydelserne har, skal der tages hensyn til hele Fællesskabets område (jf. i denne retning Rettens dom af 22.3.2007, sag T-322/05, Brinkmann mod KHIM – Terra Networks (Terranus), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 29 og 30).
30 For det andet har appelkammeret ligeledes i den anfægtede afgørelses punkt 16 konkluderet, at den relevante kundekreds er »meget opmærksom og velinformeret«, efter at have konstateret, at »de ældre varemærker omfatter tjenesteydelser, der henvender sig til en specialiseret gruppe af personer – bl.a. eksperter, mæglere og andre personer, der opererer på finans- og kapitalmarkederne – og [at] de af de ansøgte varemærke omfattede tjenesteydelser henvender sig til samme kundekreds«.
31 Det skal for det første bemærkes, at mens sagsøgeren i sine skriftlige bemærkninger udtrykkeligt har henvist til retspraksis, hvorefter en gennemsnitsforbruger i det væsentlige ikke har en særlig teknisk viden og heller ikke er specialiseret, gør sagsøgeren imidlertid ikke udtrykkeligt gældende, at appelkammeret har foretaget en fejlagtig bedømmelse i forbindelse med fastlæggelsen af den relevante kundekreds. For det andet har sagsøgeren ikke fremført nogen argumenter eller beviser med henblik på at fastslå, at de omhandlede forbrugere af tjenesteydelserne, selv om det antages, at de er finansielle forbrugere og ikke udelukkende professionelle, ikke, som appelkammeret har anført, er meget opmærksomme og velinformerede, når henses til karakteren af de finansielle tjenesteydelser, der er omfattet af de omhandlede varemærker. Appelkammerets bedømmelse kan i denne henseende ikke anfægtes.
32 Når henses til den omstændighed, at den relevante kundekreds er meget opmærksom og velinformeret, skal det for det tredje bemærkes, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 21 med rette fandt – hvilket er ubestridt af parterne – at den grundlæggende engelske finansielle terminologi er den relevante kundekreds bekendt.
33 På baggrund af det ovenstående skal den relevante kundekreds anses for at være sammensat af forbrugere, der befinder sig på hele Fællesskabets område, som er meget opmærksomme, velinformerede, og som er bekendte med den grundlæggende engelske finansielle terminologi.
Sammenligning af tjenesteydelserne
34 Det er ubestridt af parterne, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 26 med rette har konstateret, at »de omhandlede tjenesteydelser i det væsentlige er ens«. I det omfang de tjenesteydelser, der specielt henhører under klasse 36 i Nicearrangementet, og som de ældre varemærker vedrører, omfatter de samme typer tjenesteydelser til den finansielle sektor som dem, der er omfattet af det ansøgte varemærke, og som henhører under samme klasse, må de omhandlede tjenesteydelser anses for at være af samme art (jf. i denne retning Rettens dom af 18.4.2007, forenede sager T-333/04 og T-334/04, House of Donuts mod KHIM – Panrico (House of donuts), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 41).
Sammenligning af tegnene
35 Helhedsvurderingen af risikoen for forveksling for så vidt angår de omhandlede varemærkers visuelle, fonetiske eller begrebsmæssige lighed, skal være baseret på helhedsindtrykket af disse, idet der bl.a. skal tages hensyn til de bestanddele, der har særpræg eller dominans (jf. Rettens dom af 14.10.2003, sag T-292/01, Phillips-Van Heusen mod KHIM – Pash Textilvertrieb und Einzelhandel (BASS), Sml. II, s. 4335, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis).
36 Vurderingen af ligheden mellem to varemærker kan ikke begrænses til, at der alene tages hensyn til én bestanddel i et sammensat varemærke, og til at sammenligne denne bestanddel med et andet varemærke. Sammenligningen skal tværtimod foretages ved at undersøge de pågældende varemærker, hvorved hvert varemærke betragtes i sin helhed. Dette udelukker ikke, at det helhedsindtryk, som et sammensat varemærke fremkalder i erindringen hos den relevante kundekreds, under visse omstændigheder kan være domineret af én eller flere af varemærkets bestanddele (jf. Domstolens dom af 12.6.2007, sag C-334/05 P, KHIM mod Shaker, Sml. I, s. 4529, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis). Det er kun, når alle andre varemærkebestanddele er uden betydning, at bedømmelsen af ligheden alene kan afhænge af den dominerende bestanddel (jf. dommen i sagen KHIM mod Shaker, præmis 42, og Domstolens dom af 20.9.2007, sag C-193/06 P, Nestlé mod KHIM, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 42). Dette kunne bl.a. være tilfældet, når denne bestanddel i sig selv kan præge det billede af varemærket, som den relevante offentlighed har i erindringen, således at alle varemærkets andre bestanddele er uden betydning i varemærkets helhedsindtryk (jf. dommen i sagen Nestlé mod KHIM, præmis 43).
37 Der er desuden intet til hinder for, at det kan godtgøres, at der består en visuel lighed mellem et ordmærke og et figurmærke, eftersom disse to typer af mærker har en grafisk ydre form, som er i stand til at fremkalde et visuelt indtryk (jf. Rettens dom af 4.5.2005, sag T-359/02, Chum mod KHIM – Star TV (STAR TV), Sml. II, s. 1515, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).
38 Hvad for det første angår de mulige dominerende bestanddele i de omtvistede varemærker skal det bemærkes, at selv om sagsøgeren i den foreliggende sag har gjort gældende, at ordbestanddelene »carbon«, »capital« og »markets« i det ansøgte varemærke og »c«, »capital« og »markets« i de ældre varemærker er de dominerende bestanddele i de omhandlede tegn, har appelkammeret ikke anført i den anfægtede afgørelse, at det fandt, at visse af de omtvistede varemærkers bestanddele var dominerende. Appelkammeret har i den anfægtede afgørelses punkt 21 derimod udtrykkeligt udelukket, at ordene »capital« og »markets« i forbindelse med sammenligningen af de omhandlede tegn kan udgøre en »afgørende faktor«. I denne henseende har appelkammeret i det væsentlige konstateret, at begreberne »capital« og »markets« for det første er generiske begreber i den finansielle sektor, og for det andet – i overensstemmelse med retspraksis – anser målgruppen af forbrugere generelt ikke en beskrivende bestanddel, der er en del af et sammensat varemærke, for den dominerende og særprægede bestanddel i helhedsindtrykket af dette varemærke.
39 Hvad for det første angår det ansøgte varemærke skal det bemærkes, at når visse bestanddele i et varemærke er beskrivende for de varer og tjenesteydelser, som varemærket er registreret for, eller for de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningen om registrering, har disse bestanddele kun en svag – endda meget svag – grad af særpræg (jf. i denne retning Rettens dom af 12.9.2007, sag T-363/04, Koipe mod KHIM – Aceites del Sur (La Española), Sml. II, s. 3355, præmis 92, og af 13.12.2007, sag T-242/06, Cabrera Sánchez mod KHIM – Industrias Cárnicas Valle (el charcutero artesano), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 52 og den deri nævnte retspraksis). På grund af deres svage – endda meget svage – grad af særpræg kan et varemærkes beskrivende bestanddele almindeligvis ikke anses for at være dominerende i forbrugernes helhedsindtryk af varemærket, bortset fra tilfælde, hvor de bl.a. på grund af deres placering eller størrelse fremstår på en måde hvorved de sandsynligvis vil kunne trænge ind i forbrugernes opfattelse og blive husket af disse (jf. i denne retning dommen i sagen el charcutero artesano, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis, og Rettens dom af 12.11.2008, sag T-7/04, Shaker mod KHIM – Limiñana y Botella (Limoncello della Costiera Amalfitana shaker), Sml. II, s. 3085, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis). Dette indebærer imidlertid ikke, at et varemærkes beskrivende bestanddele nødvendigvis er ubetydelige i varemærkets helhedsindtryk. Det skal navnlig i denne forbindelse undersøges, om der er andre af varemærkets bestanddele, som i sig selv vil kunne dominere det billede, som den relevante kundekreds bevarer i erindringen (jf. præmis 36 ovenfor).
40 Det ansøgte varemærke består af de tre ord »carbon«, »capital« og »markets«. Det skal for det første bemærkes, at udtrykket »capital markets« er beskrivende for samtlige de tjenesteydelser, som det ansøgte varemærke beskytter, og for det andet, at ordet »carbon« hentyder til en del af disse tjenesteydelser, såsom tjenesteydelser, der er knyttet til »handel med udledningstilladelser«, således at den relevante kundekreds, som er meget opmærksom og velinformeret, opfatter dette som en henvisning til finansielle tjenesteydelser, der er knyttet til kuldioxidudledninger. Udtrykket »carbon capital markets« udgør desuden en sammenhængende syntaktisk enhed, som den relevante kundekreds opfatter som et udtryk for »kapitalmarkeder i kulstofsektoren«.
41 Det skal følgelig bemærkes, at ingen af de tre ordbestanddele i det ansøgte varemærke kan anses for at være enten dominerende eller ubetydelige. Det er derfor det ansøgte varemærkes helhedsindtryk, der skal vurderes (jf. i denne retning Rettens dom af 11.12.2008, sag T-90/06, Tomorrow Focus mod KHIM – Information Builders (Tomorrow Focus), ikke trykt i Samling af Afgørelse, præmis 29).
42 Hvad for det andet angår de ældre varemærker skal det bemærkes, som appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 22 med rette har anført, at de for det første er sammensat af en grafisk bestanddel, der består af en rektangulær ramme, hvori bogstavet »c«, skrevet med stort, er anbragt over en bølgelinje, som ifølge appelkammerets opfattelse kan opfattes som et kreativt »m« og for det andet er udtrykket »capital markets«, hvilket bortset fra begyndelsesbogstaverne er skrevet med småt, centralt placeret under nævnte figurbestanddel. Mens ordet »capital« har samme grå farve som bogstavet »c« i figurbestanddelen, er ordet »markets« skrevet i samme blå farve som bølgelinjen.
43 I denne forbindelse kan sagsøgerens argument om, at den relevante kundekreds tillægger ordbestanddelene større betydning end figurbestanddelene i et sammensat varemærke, således at de ældre varemærker er dominerede af bogstavet »c« og af ordbestanddelene »capital« og »markets«, ikke tages til følge.
44 Hvad for det første angår de ældre varemærkers figurbestanddel skal det således bemærkes, at bogstavet »c« – og i givet fald bogstaverne »c« og »m«, forudsat at den relevante kundekreds ikke opfatter det kreative »m« som blot en bølgelinje – udgør en visuel helhed, der er uadskillelig fra den rektangulære ramme, hvori de er anbragt. Det er således den grafiske bestanddel i sin helhed, der, som appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 22 med rette har anført, kan tiltrække sig særlig opmærksomhed fra den relevante kundekreds på grund af dens særlige grafik og ikke kun på grund af det ene bogstav »c« – eller i givet fald bogstaverne »c« og »m«.
45 Hvad for det andet angår de ældre varemærkers ordbestanddel kan det konstateres, som det er fremført vedrørende det ansøgte varemærke i præmis 40 ovenfor, at selv om udtrykket »capital markets«, der er beskrivende for de tjenesteydelser, som er omfattet af de ældre varemærker, i princippet ikke kan dominere de ældre varemærkers helhedsindtryk, er det ikke desto mindre en relevant bestanddel med henblik på sammenligningen af de omhandlede tegn bl.a. på grund af den omstændighed, at bestanddelen i de ældre varemærker visuelt er ligeså fremtrædende som den grafiske bestanddel.
46 På baggrund af det ovenstående kan det således fastslås, at der på grundlag af helhedsindtrykket af de ældre varemærkers grafiske bestanddele og ordbestanddele, i hvilken forbindelse ingen af dem kan anses for at være enten dominerende eller ubetydelige, skal foretages en visuel, fonetisk og begrebsmæssig sammenligning af de nævnte varemærker med det ansøgte varemærke.
47 Hvad dernæst angår den visuelle sammenligning af de omhandlede varemærker kan det konstateres, at selv om nævnte varemærker, som sagsøgeren har fremhævet, har ordbestanddelene »capital« og »markets« til fælles, er deres visuelle opstilling ikke desto mindre forskellig, hvilket appelkammeret med rette har anført i den anfægtede afgørelses punkt 22.
48 Mens ordet »carbon« står foran ordene »capital« og »markets« i det ansøgte varemærke, er de ældre varemærkers grafiske bestanddel derimod placeret over ordbestanddelen »capital markets«, således at de ældre varemærkers ordbestanddele og grafiske bestanddele udgør en grafisk enhed, der er forskellig fra det ansøgte varemærkes grafiske enhed. Desuden fremhæves den visuelle forskel mellem de omhandlede varemærker af den omstændighed, at ordet »carbon« i det ansøgte varemærke og bogstavet »c« – eller i givet fald bogstaverne »c« og »m« – der figurerer i de ældre varemærkers grafiske bestanddel, er placeret i begyndelsen af disse tegn.
49 Som følge heraf skal det bemærkes, at i modsætning til hvad sagsøgeren har anført, ligner de omhandlede varemærker ud fra en helhedsvurdering ikke hinanden visuelt.
50 Hvad for det tredje angår den fonetiske sammenligning af de omhandlede varemærker har appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 23 konstateret, at trods forskelle på grund af den omstændighed, at de ældre varemærker opfattes som bestående af et fonem og fem stavelser, hvorimod det ansøgte varemærke indeholder syv stavelser, besidder de omhandlede varemærker en vis lighed på grund af tilstedeværelsen af udtrykket »capital markets«.
51 Sagsøgeren har bestridt appelkammerets vurdering på dette punkt, idet sagsøgeren har gjort gældende, at de omhandlede varemærker »næsten [er] identiske«, da den eneste forskel mellem dem er et resultat af det forhold, at de ældre varemærker indeholder bogstavet »c«, mens det ansøgte varemærke indeholder ordet »carbon«.
52 Selv om de fem stavelser i udtrykket »capital markets« i de omhandlede varemærker imidlertid er identiske og figurerer i samme rækkefølge, adskiller de omhandlede varemærker sig dog ligeledes fra hinanden, fordi det ansøgte varemærke indeholder to stavelser, dvs. »car« og »bon« ud over dem, som de ældre varemærker indeholder, fordi disse to stavelser er lydmæssigt forskellige fra bogstavet »c« – eller i givet fald fra bogstaverne »c« og »m« – der figurerer i de ældre varemærker, og fordi disse fonetiske forskelle umiddelbart kan opfattes, når de omhandlede varemærker udtales.
53 I denne forbindelse kan sagsøgerens argument om, at det fremgår af retspraksis og af Harmoniseringskontorets afgørelsespraksis, at sammensatte varemærker er identiske, når de består af identiske ordbestanddele, ikke tages til følge. Et sådant princip ville under alle omstændigheder ikke kunne finde anvendelse i den foreliggende sag, da en del af de omtvistede varemærkers ordbestanddele, som det fremgår af præmis 52 ovenfor, ikke er identiske, og idet de omhandlede ordbestanddele på ingen måde er ubetydelige i helhedsindtrykket af varemærkerne.
54 I modsætning til det af sagsøgeren anførte begik appelkammeret derfor ikke en fejl ved at konstatere at de omhandlede varemærker ud fra en helhedsvurdering kun besidder en vis fonetisk lighed.
55 Hvad for det fjerde angår den begrebsmæssige sammenligning af de omhandlede varemærker konstaterede appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 24, at varemærkerne havde forskellige betydninger, idet bogstavet »c«, der figurerer i de ældre varemærker, i det væsentlige ikke vil blive anset for en forkortelse for ordet »carbon«, som figurerer i det ansøgte varemærke, men nærmere som forkortelse for ordet »capital«, der figurerer i de ældre varemærker, på samme måde som det kreative bogstav »m« vil blive forstået som en forkortelse for ordet »markets«.
56 Sagsøgeren har bestridt appelkammerets vurdering i så henseende og anført, at de omhandlede varemærker har samme betydning, for så vidt som bogstavet »c«, der figurerer i de ældre varemærker, skal opfattes som en henvisning til ordet »carbon«, der udtrykkeligt figurerer i det ansøgte varemærke. Ifølge sagsøgeren er bogstavet »c« i de ældre varemærker begyndelsesbogstavet i ordet »carbon«, hvortil nævnte bogstav henviser, idet de omhandlede varemærker beskytter de samme tjenesteydelser med tilknytning til markedet for kuldioxid, som de omhandlede selskaber markedsfører.
57 Det skal i denne forbindelse først bemærkes, at den relevante kundekreds, der er sammensat af meget opmærksomme og velinformerede forbrugere, som er bekendt med den grundlæggende engelske finansielle terminologi, ikke vil tillægge betydningen af ordene »capital« og »markets« nogen synderlig vægt, da disse er beskrivende for de nævnte tjenesteydelser og ikke gør det muligt for den relevante kundekreds at identificere de omhandlede varemærkers handelsmæssige oprindelse.
58 Desuden skal det for det første bemærkes, som appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 24 med rette har anført, at der ikke blot findes et meget stort antal ord, der begynder med bogstavet »c«, men den relevante kundekreds vil ligeledes sandsynligvis opfatte nævnte bogstav som en henvisning til ordet »capital« snarere end til ordet »carbon«. I de ældre varemærker er bogstavet »c«, der er anbragt over ordet »capital«, således skrevet med samme farve og fremstår i samme skrifttype og -størrelse som dem, der er anvendt til nævnte ord, således at den relevante kundekreds sandsynligvis vil opfatte bogstavet »c« som en henvisning til ordet »capital«. Denne konstatering støttes af den omstændighed, at – forudsat at bølgelinjen opfattes som et kreativt »m« – bogstaverne »c« og »m« sandsynligvis vil blive opfattet enten som begyndelsesbogstaverne for henholdsvis ordet »capital« og ordet »markets«, som er skrevet med samme farver, eller, som Harmoniseringskontoret har anført, som forkortelsen for sagsøgerens firmanavn.
59 For det andet kan – i modsætning til det af sagsøgeren anførte – den omstændighed, at de omhandlede varemærker vedrører tjenesteydelser af samme art, ikke anfægte konklusionen (jf. præmis 58 ovenfor), hvorefter den relevante kundekreds i den foreliggende sag næppe vil kunne fastslå en sammenhæng mellem bogstavet »c«, der figurerer i de ældre varemærker, og ordet »carbon«, der figurerer i det ansøgte varemærker.
60 Det skal derfor i lighed med appelkammeret bemærkes, at de omhandlede varemærker henviser til forskellige betydninger, og at de derfor på baggrund af en helhedsvurdering ikke ligner hinanden ud fra et begrebsmæssigt synspunkt.
61 Det fremgår af alle ovennævnte bemærkninger, som appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 25 med rette har anført, og i modsætning til hvad sagsøgeren har gjort gældende, at de omhandlede tegn er forskellige. I det helhedsindtryk, som de omhandlede tegn frembringer, er de visuelle og de begrebsmæssige forskelle mellem nævnte tegn nemlig tilstrækkelige til at ophæve deres begrænsede fonetiske lighed, navnlig fordi den relevante kundekreds i den foreliggende sag er meget opmærksom og velinformeret.
Risikoen for forveksling
62 Appelkammeret fandt i den anfægtede afgørelses punkt 26, at på trods af, at de tjenesteydelser, der er omfattet af de omhandlede varemærker, er af samme art, foreligger der ikke en tilstrækkelig grad af lighed mellem mærkerne til at konkludere, at der er risiko for forveksling, navnlig fordi udtrykket »capital markets« er generisk for tjenesteydelser i den finansielle sektor, den relevante kundekreds er meget opmærksom og velinformeret, og de ældre varemærker i sig selv kun har en svag grad af særpræg.
63 Sagsøgeren har i det væsentlige kritiseret appelkammeret for ikke at have konkluderet, at der foreligger en risiko for forveksling, når det fremgår af retspraksis, at den omstændighed, at de af de omhandlede varemærker omfattede tjenesteydelser er af samme art, har til følge, at de eventuelle forskelle, der foreligger mellem de omhandlede tegn, afsvækkes.
64 Når henses til den manglende lighed mellem de omhandlede tegn (jf. præmis 61 ovenfor), er det i denne forbindelse tilstrækkeligt at bemærke, at appelkammeret med rette fandt, at der, uanset at de nævnte tjenesteydelser er af samme art, ikke forelå en direkte risiko for forveksling mellem det ansøgte varemærke og de ældre varemærker. I forbindelse med helhedsvurderingen af risikoen for forveksling kan den manglende lighed mellem de omhandlede tegn nemlig ikke opvejes af den omstændighed, at de berørte tjenesteydelser er af samme art (jf. i denne retning Rettens dom af 12.2.2009, sag T-265/06, Lee/DE mod KHIM – Cooperativa italiana di ristorazione (PIAZZA del SOLE), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 56).
65 For så vidt som sagsøgeren har gjort gældende, at der foreligger en risiko for, at der antages at være en forbindelse mellem de omhandlede varemærker, idet det er overvejende sandsynligt, at en forbruger, der allerede kender de ældre varemærker og deres handelsmæssige oprindelse, vil antage, at der er en forbindelse mellem disse og det ansøgte varemærke, må dette argument afvises, idet de omhandlede tegn, som konstateret i præmis 61 ovenfor, er forskellige (jf. i denne retning Rettens dom af 18.12.2008, sag T-287/06, Torres mod KHIM – Bodegas Peñalba López (Torre Albéniz), Sml. II, s. 3817, præmis 81).
66 Sagsøgerens eneste anbringende må i lyset af samtlige de ovenstående betragtninger forkastes som ubegrundet.
67 Følgelig bør Harmoniseringskontoret frifindes.
Sagens omkostninger
68 Ifølge Rettens procesreglements artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Sagsøgeren har tabt sagen og bør derfor pålægges at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med Harmoniseringskontorets og intervenientens påstande herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Anden Afdeling):
1) Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.
2) CM Capital Markets Holding, SA betaler sagens omkostninger.
Pelikánová | Jürimäe | Soldevila Fragoso |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 22. juni 2010.
Underskrifter