Sag anlagt den 9. april 2009 - Parker ITR og Parker-Hannifin mod Kommissionen

(Sag T-146/09)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Parker ITR Srl (Veniano, Italien) og Parker-Hannifin Corp. (Mayfield Heights, De Forenede Stater) (ved lawyers B. Amory, F. Marchini Càmia og F. Amato)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

Beslutningen annulleres, for så vidt som der herved pålægges Parker ITR ansvar for perioden mellem den 1. april 1986 og den 9. juni 2006, og Parker-Hannifin for perioden mellem den 31. januar 2002 og den 9. juni 2006.

Den bøde, der er blevet pålagt sagsøgerne, nedsættes væsentligt.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 428 endelig udg. af 28. januar 2009 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 i sag COMP/39406 - lasteslanger, for så vidt som sagsøgerne herved pålægges ansvar for at have deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse i vandlasteslangesektoren i EØS, som bestod i fordeling af udbud, fastsættelse af priser, fastsættelse af kvoter, fastsættelse af salgsbetingelser, geografisk opdeling af markedet samt udveksling af følsomme oplysninger om priser, salgsmængder og udbudsprocedurer. Sagsøgerne har endvidere nedlagt påstand om nedsættelse af den bøde, de er blevet pålagt.

Sagsøgerne gør ni anbringender gældende til støtte for søgsmålet.

Sagsøgerne har i forbindelse med de tre første anbringender, der drejer sig om pålæggelse af ansvar, anført følgende:

Sagsøgerne gør for det første gældende, at den anfægtede beslutning, idet Parker OTR herved pålægges ansvar for den overtrædelse, som forud for den 1. januar 2002 blev begået af retlige enheder, der endnu består, udfører økonomiske aktiviteter og tilhører en anden virksomhed, udgør en tilsidesættelse af princippet om det personlige ansvar, magtfordrejning for at omgå reglerne om forældelse, en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling og undladelse af at give en begrundelse.

Sagsøgerne gør for det andet gældende, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af princippet om det personlige ansvar ved at pålægge sagsøgerne ansvar for den ulovlige adfærd udvist af den ansatte hos Parker ITR, henset til, at: i) den ansatte deltog i kartellets virksomhed i egen interesse; ii) den ansatte med henblik på at opnå ulovlig gevinst drev Parker ITR's Oil & Gas Business Unit uafhængigt af sagsøgerne; iii) Parker ITR led tab som følge af den ansattes ulovlige adfærd.

Sagsøgerne har for det tredje anført, at den anfægtede beslutning er urigtig, for så vidt som Kommissionen heri har fastslået, at Parker-Hannifin skulle pålægges ansvar for perioden mellem den 31. januar 2002 og den 9. juni 2006, fordi enhver formodning om, at Parker-Hannifin havde afgørende indflydelse på marinolie- og gasslangeaktiviteterne hos dets helejede datterselskab Parker ITR, fuldt ud er blevet tilbagevist af sagsøgerne, og ingen af de argumenter eller dokumenter, som er nævnt i beslutningen, svækker denne tilbagevisning eller udgør bevis for, at Parker-Hannifin havde afgørende indflydelse på Parker ITR under den omhandlede periode.

I de øvrige seks anbringender, som vedrører bødens størrelse, har sagsøgerne anført følgende:

Sagsøgerne har for det fjerde gjort gældende, at den anfægtede beslutning var åbenbart urigtig, for så vidt som den fastlagde overtrædelsen i perioden mellem den 1. april 1986 og den 13. maj 1997, og mellem den 11. juni 1999 og den 2. maj 2007, som enten en enkelt og vedvarende overtrædelse, eller en gentagen overtrædelse som omhandlet i artikel 25, stk. 2, andet punktum i forordning (EF) nr. 1/2003 ¹. Derfor er Kommissionens beføjelse til at pålægge en bøde for perioden mellem den 1. april 1986 og den 13. maj 1997 efter sagsøgernes opfattelse forældet.

Sagsøgerne har for det femte gjort gældende, at den anfægtede beslutning fejlagtigt anså Parker ITR som leder af kartellet i perioden mellem dem 11. juni 1999 og den 30. september 2001.

Sagsøgerne har for det sjette anført, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af princippet om det personlige ansvar og undlod at give en begrundelse med hensyn til forhøjelsen af Parker-Hannifins bøde for Parker ITR's påståede rolle som leder.

Sagsøgerne har for det syvende gjort gældende, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet der med henblik på beregningen af "den samlede afsætning inden for EØS", som omhandlet i punkt 18 i Kommissionens Retningslinjer for beregning af bøder ², blev taget hensyn til salget af varer, som blev faktureret til selskaber beliggende i EØS, men ikke leveret inden for EØS.

Sagsøgerne har for det ottende anført, at den anfægtede beslutning ved at støtte sig på Parker-Hannifins samlede omsætning med henblik på beregning af loftet på 10% for den andel af bøden, som Parker ITR var eneansvarlig for, udgør en fejlfortolkning af artikel 23 i forordning nr. 1/2003, en tilsidesættelse af princippet om det personlige ansvar og en undladelse af at give en begrundelse.

Sagsøgerne har for det niende gjort gældende, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og begrundelsespligten, idet den afviste at foretage en nedsættelse af bøden som følge af samarbejde for så vidt angår sagsøgerne.

____________

¹ - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, EFT 2003 L 1, s. 1.

² - Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003, EUT 2006 C 210. s. 2.