Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 14. juli 2015 – Stowarzyszenie »Oławska Telewizja Kablowa« w Oławie mod Stowarzyszeniu Filmowców Polskich w Warszawie

(Sag C-367/15)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant: Stowarzyszenie »Oławska Telewizja Kablowa« w Oławie

Den anden part i appelsagen: Stowarzyszeniu Filmowców Polskich w Warszawie

Præjudicielt spørgsmål

1.    Skal artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder  fortolkes således, at en indehaver af ophavsrettigheder, der er genstand for krænkelse, kan kræve erstatning i henhold til almindelige ophavsretlige principper for den skade, som den pågældende har lidt, eller betaling af et beløb, der svarer til det dobbelte eller i tilfælde af forsætlig krænkelse det tredobbelte af det passende vederlag, uden at det er nødvendigt at godtgøre, at der er lidt et tab, o