Rettens dom (Første Afdeling) af 12. september 2017 –
Laufen Austria mod Kommissionen
(Sag T-411/10 RENV)
»Konkurrence – karteller – belgiske, tyske, franske, italienske, nederlandske og østrigske markeder for badeværelsesudstyr og ‑inventar – afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – bøder – et moderselskab og dets datterselskab pålægges en bøde in solidum – loft på 10% af omsætningen – beregning af loftet alene ud fra datterselskabets omsætning i overtrædelsesperioden forud for moderselskabets erhvervelse heraf«
Retslig procedure – dom afsagt af Domstolen bindende for Retten – betingelser – hjemvisning efter appel – retsspørgsmål, der endelig er afgjort af Domstolen i forbindelse med appellen – retskraft – rækkevidde
(Statutten for Domstolen, art. 61; Rettens procesreglement, art. 215)
(jf. præmis 35)
Angående
| Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand dels om delvis annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39092 – Badeværelsesudstyr og ‑inventar), dels om nedsættelse af den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt ved denne afgørelse. |
Konklusion
1) | | Den del af den Laufen Austria AG pålagte bøde, som dette selskab anses for individuelt ansvarligt for med hensyn til overtrædelsen begået i perioden fra den 12. oktober 1994 til den 28. oktober 1999, fastsættes til 4 788 001 EUR. |
2) | | Laufen Austria og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med sagen for Retten og for Domstolen. |