Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 15. maj 2002 af Sunrider Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

    (Sag T-156/02)

    (Processproget vil blive fastlagt i henhold til procesreglementets

    artikel 131, stk. 2

    ( stævningen affattet på: tysk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 15. maj 2002 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Sunrider Corporation, Torrance (USA), ved Rechtsanwalt A. Kockläuner.

Den anden part i sagen for appelkammeret var Frieslands Brands B.V., Leeuwarden (Nederlandene).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Afgørelsen fra Første Appelkammer af 21. februar 2002 i sag R 34/2000-1 annulleres delvist, i det omfang sagsøgeren derved blev tilpligtet at bære halvdelen af indsigelsesgebyret og sine egne omkostninger under indsigelsesproceduren og i sagen for appelkammeret.

(Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren indgav ansøgning til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (ansøgning nr. 155747) om registrering af ordmærket "METABALANCE 44" for varer i klasse 5 og 29. Frieslands Brands B.V. fremsatte indsigelse over for denne anmeldelse. Indsigelsen var støttet på forskellige nationale og internationale varemærker, bl.a. "BALANCE", "BALANS" og "FRIESISCHE FLAGGE BALANCE" for bl.a. varer i klasse 5 og 29.

På grundlag af et forlig med Friesland Brands B.V., der blev indgået uden Harmoniseringskontorets medvirken, indskrænkede sagsøgeren varefortegnelsen ved at slette nogle af de ansøgte varer i klasse 29. Frieslands Brands B.V. trak herefter indsigelsen tilbage, men anmodede om, at der blev truffet afgørelse om sagens omkostninger.

Indsigelsesafdelingen besluttede, at sagsøgeren skulle betale omkostningerne ved indsigelsesproceduren. Appelkammeret ophævede denne afgørelse og tilpligtede hver part at bære sine egne omkostninger under indsigelsesproceduren og i sagen for appelkammeret.

Sagsøgeren anfægter appelkammerets afgørelse og gør gældende, at bestemmelsen i artikel 81, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 ¹ ikke skal anvendes i den foreliggende sag, men derimod den mere specifikke bestemmelse i artikel 81, stk. 4. Sagsøgte har således fejlvurderet grundlæggende kriterier og heller ikke taget højde for proportionalitetsprincippet.

Efter sagsøgerens opfattelse har sagsøgte i øvrigt foretaget en urigtig anvendelse af bedømmelseskriterierne i artikel 81, stk. 3, sammenholdt med stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94. Denne bestemmelse indebærer ifølge sagsøgeren, at afgørelsen om sagens omkostninger skal træffes under hensyn til ret og rimelighed.

____________

¹ - Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).