Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 11. maj 2005

i de forenede sager T-160/02 - 162/02, Naipes Heraclio Fouernier, SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) 1.

(EF-varemærker - sag om ugyldighed - artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 40/94 - figurmærke, der indeholder gengivelsen af et svær fra et spillekort - figurmærke, der indeholder gengivelsen af køllernes ridder ("caballo de bastos") fra et spillekort - figurmærke, der indeholder gengivelsen af sværdenes konge ("rey de espadas") fra et spillekort - absolutte registreringshindringer - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 40/94)

(Processprog: spansk)

I de forenede sager T-160/02 - 162/02, Naipes Heraclio Fouernier, SA, Vitoria (Spanien), ved abogado E. Armijo Chávarri, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: først ved J. Crespo Carrillo, derefter ved O. Montalto og I. de Medrano Caballero), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og intervenient ved Retten var France Cartes SAS, Saint Max (Frankrig), ved avocat C. de Haas, angående en påstand om annullation af de tre afgørelser, der blev truffet den 28. februar 2002 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sagerne R 771/2000-2, R 770/2000-2 og R 766/2000-2), vedrørende sager om ugyldighed mellem Naipes Heraclio Fournier, SA og France Cartes SAS, har Retten (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Jaeger, og dommerne V. Tiili og O. Czúcz; justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 11. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

Intervenientens påstand om, at sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger, afvises hvad angår omkostningerne ved sagen for annullationsafdelingen.

Sagsøgeren betaler Harmoniseringskontorets samt intervenientens omkostninger.

Intervenientens øvrige påstande afvises.

____________

1 - EFT C 180 af 27.7.2002.