Sag anlagt den 6. april 2009 - Epcos mod KHIM - Epco Sistemas (EPCOS)
(Sag T-132/09)
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: Epcos AG (München, Tyskland) (ved Rechtsanwalt L. von Zumbusch)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Epco Sistemas, SL (Constanti, Spanien)
Sagsøgerens påstande
Afgørelse truffet den 19. januar 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1088/2008-2) annulleres.
Indsigelsesafdelingens afgørelse nr. B 979 767 af 22. maj 2008 vedrørende indsigerens indsigelse annulleres for så vidt som indsigelsen er blevet taget til følge med hensyn til varerne "NTC-Thermistoren", "PTC-Thermistoren" og "Sensoren", og indsigelsen forkastes i sin helhed.
Harmoniseringskontoret eller indsigeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Epcos AG
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "EPCOS" for varer i klasse 6 og 9 (ansøgning nr. 4 133 799)
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Epco Sistemas, SL
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: det spanske figurmærke "E epco SISTEMAS" for varer i klasse 9
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 43, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 40/94 og regel 19, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2868/95
1, da det mærke, som indsigelsen støttes på, ikke er blevet brugt inden for de sidste fem år før offentliggørelsen af det ansøgte varemærke, og der er risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.
____________1 - Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s. 1).