Forenede sager T-134/03 og T-135/03
Common Market Fertilizers SA
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Fritagelse for importafgifter – artikel 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 3319/94 – direkte fakturering til importøren – begrebet »ekspertgruppe« som omhandlet i artikel 907 i forordning (EØF) nr. 2454/93 – ret til kontradiktion – »åbenbar forsømmelighed« som omhandlet i artikel 239 i forordning (EØF) nr. 2913/92 – begrundelsespligt«
Sammendrag af dom
1. Ulovlighedsindsigelse – indsigelse fremsat i replikken – afvisning
(Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, og art. 48, stk. 2)
2. Annullationssøgsmål – søgsmålsgrunde – inkompetence for den institution, der vedtog den anfægtede retsakt – anbringende, der skal påkendes ex officio – inkompetence for den institution, der vedtog den retsakt, der var hjemmel for den anfægtede retsakt – anbringende, der ikke skal påkendes ex officio
(Art. 230 EF)
3. De Europæiske Fællesskabers egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – sondring mellem »ekspertgruppe« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 907, stk. 1, i forordning nr. 2454/93, og »forskriftsudvalg« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 5 i afgørelse 1999/468
(Art. 7 EF og 249 EF; Kommissionens forordning nr. 2454/93, art. 907, stk. 1; Rådets afgørelse 1999/468)
4. Annullationssøgsmål – søgsmålsgrunde – overtrædelse af væsentlige formforskrifter – en institutions tilsidesættelse af sin forretningsorden – anbringende gjort gældende af en fysisk eller juridisk person – afvisning fra realitetsbehandling
(Art. 230 EF)
5. Det Europæiske Fællesskab – reglerne om sprog – Kommissionens fremsendelse af dokumenter til en medlemsstat på et andet sprog end statens officielle sprog – retsstridighed – dokument rettet til en ekspertgruppe sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne, som har til opgave at tage stilling til en borgers anmodning – borgeren kan ikke påberåbe sig en eventuel tilsidesættelse af reglerne om sprog
(Rådets forordning nr. 1, art. 3)
6. De Europæiske Fællesskabers egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – Kommissionens beslutningsbeføjelse – overholdelse af retten til kontradiktion – retten for den erhvervsdrivende til at blive hørt – rækkevidde – ret til en høring – foreligger ikke
(Rådets forordning nr. 2913/92, art. 239; Kommissionens forordning nr. 2454/93, art. 906a)
7. De Europæiske Fællesskabers egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – omstændigheder, hvor den berettigede ikke »har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed« – begrebet åbenbar forsømmelighed – snæver fortolkning – kriterier
(Rådets forordning nr. 2913/92, art. 220 og art. 239, stk. 1)
8. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – fornyet undersøgelse – formål
(Rådets forordning nr. 384/96, art. 11, stk. 8)
9. De Europæiske Fællesskabers egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – der foreligger en særlig situation – omstændigheder, hvor den berettigede ikke »har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed« – kumulative betingelser
(Kommissionens forordning nr. 2454/93, art. 905)
10. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutninger om at afvise ansøgninger om godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter
(Art. 253 EF; Rådets forordning nr. 2913/92, art. 239)
1. Medmindre en ulovlighedsindsigelse støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, der er kommet frem under retsforhandlingerne, jf. artikel 48, stk. 2, i Rettens procesreglement, skal den afvises, hvis den først fremsættes i replikken, da tvistens rammer fastlægges i stævningen.
(jf. præmis 51)
2. Selv om Retten af egen drift skal behandle spørgsmålet om inkompetence hos den anfægtede retsakts ophavsmand, skal den ikke af egen drift undersøge, om den institution, der vedtog den retsakt, der var hjemmel for den anfægtede retsakt, overskred sine kompetencer.
(jf. præmis 52)
3. Den ekspertgruppe, der i henhold til artikel 907, stk. 1, i forordning nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks forsamles »i [Toldkodeks]udvalget«, udgør ikke et forskriftsudvalg i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 5 i afgørelse 1999/468 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.
Det fremgår af syvende betragtning til denne afgørelse samt af dens artikel 5, at forskriftsproceduren anvendes på »generelle foranstaltninger, der har til formål at gennemføre væsentlige bestemmelser i basisretsakter«.
Hvis det antages, at Forskriftsudvalget i den i den nævnte afgørelsens artikel 5 omhandlede forstand har kompetence til at afgive udtalelse om et forslag til en individuel beslutning om godtgørelse af eller fritagelse for told, ville det svare til, at begreberne beslutning og generel retsakt simpelthen ligestilles, selv om de er grundlæggende forskellige i henhold til artikel 249 EF, og dermed være en tilsidesættelse af sidstnævnte bestemmelse, af artikel 7 EF og af afgørelse 1999/468.
Denne konklusion støttes af ordlyden af artikel 907, stk. 1, i forordning nr. 2454/93. Udtrykket »i udvalget« afspejler det forhold, at den i artikel 907 omhandlede ekspertgruppe åbenbart er en særskilt funktionel enhed i forhold til Toldkodeksudvalget. Hvis lovgiver havde ønsket, at Toldkodeksudvalget blev hørt i individuelle procedurer om fritagelse eller godtgørelse, ville lovgiver uden tvivl have anvendt udtrykket »efter høring af udvalget«.
(jf. præmis 55 og 57-59)
4. Toldkodeksudvalgets forretningsorden skal sikre den hensigtsmæssige forretningsgang i udvalget under hensyn til de beføjelser, som tilkommer medlemmerne. Det følger heraf, at fysiske og juridiske personer ikke kan påberåbe sig, at der er sket en tilsidesættelse af denne forretningsorden, som ikke har til formål at beskytte borgerne.
(jf. præmis 79)
5. Artikel 3 i forordning nr. 1 skal sikre, at dokumenter, som en institution retter til en medlemsstat eller til en person, der er undergivet en medlemsstats jurisdiktion, affattes på denne stats sprog. Når dokumenter fra Kommissionen er rettet til en ekspertgruppe sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne, som har til opgave at tage stilling til en borgers anmodning, kan borgeren ikke påberåbe sig en tilsidesættelse af artikel 3, idet dokumenterne ikke er rettet til ham.
(jf. præmis 86)
6. Kontradiktionsprincippet indebærer, at enhver person, der berøres af en bebyrdende afgørelse, skal have mulighed for at gøre sine synspunkter gældende i det mindste i relation til de faktorer, hvorpå Kommissionen har baseret en sådan afgørelse til skade for den pågældende.
I forbindelse med de beslutninger om godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter, som Kommissionen træffer i henhold til artikel 239 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, er den ret til kontradiktion, der tilkommer den part, som anmoder om fritagelse, sikret ved proceduren i artikel 906a i forordning nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92.
Hvad angår retten for den part, der ansøger om fritagelse til at blive hørt under en høring, giver hverken den specifikke bestemmelse om denne procedure eller det generelle princip om overholdelse af retten til kontradiktion ham ret til en sådan høring.
Endvidere gør den specifikke art af den beslutning, som Kommissionen træffer i henhold til toldkodeksens artikel 239, det på ingen måde nødvendigt, at den, der anmoder om fritagelse, får mulighed for at gøre sine bemærkninger gældende mundtligt ud over den skriftlige redegørelse for sit synspunkt.
(jf. præmis 105, 106, 108 og 109)
7. Ved bedømmelsen af, om der foreligger åbenbar forsømmelighed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 239 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, skal der bl.a. tages hensyn til, hvor komplicerede de bestemmelser er, hvis manglende overholdelse har medført, at der er opstået toldskyld, samt til den erhvervsdrivendes erfaring og agtpågivenhed.
Kommissionen råder i denne forbindelse over et skøn, når den træffer en beslutning i henhold til denne artikel. Godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter, der kun kan indrømmes under visse forudsætninger og i bestemte, særlige situationer, udgør i øvrigt en undtagelse til den normale import- og eksportordning, og følgelig skal bestemmelserne, hvori der er fastsat en sådan godtgørelse, fortolkes snævert. Da fraværet af åbenbar forsømmelighed er en betingelse sine qua non for at ansøge om godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, følger det heraf, at dette begreb skal fortolkes således, at antallet af godtgørelses- eller fritagelsestilfælde forbliver begrænset.
Hvad angår den eventuelle fejl, som medførte, at der opstod toldskyld, kan den erhvervsdrivende ikke frigøre sig for sit eget ansvar ved at påberåbe sig, at hans fuldmægtige begik en fejl, uanset om der faktisk er tale om en sådan fejl. Under alle omstændigheder kan en sådan fejl ikke bæres af Fællesskabets budget.
Hvad angår spørgsmålet om den erhvervsdrivendes erfaring skal det undersøges, om der er tale om en erhvervsdrivende, hvis virksomhed i det væsentlige består i import- og eksporttransaktioner, og om han allerede havde erhvervet en vis erfaring med sådanne aktiviteter.
Hvad angår spørgsmålet om den erhvervsdrivendes agtpågivenhed påhviler det den erhvervsdrivende, såfremt han er i tvivl med hensyn til den rette anvendelse af bestemmelser, hvis manglende overholdelse kan føre til, at der opstår toldskyld, at undersøge spørgsmålet og fremskaffe enhver mulig oplysning for ikke at overtræde de pågældende bestemmelser.
(jf. præmis 135-137 og 139-142)
8. Proceduren med fornyet undersøgelse i artikel 11, stk. 8, i grundforordningen om antidumping nr. 384/96 kan anvendes, såfremt de omstændigheder, på grundlag af hvilke normalværdierne er fastsat i antidumpingforordningen, har ændret sig. Undersøgelsen har således til formål at tilpasse den indførte told til udviklingen i de forhold, som udgjorde grundlaget for tolden, og forudsætter, at disse forhold har ændret sig.
(jf. præmis 145)
9. Det fremgår af ordlyden af artikel 905 i forordning nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, at med hensyn til godtgørelse af importafgifter skal to kumulative betingelser være opfyldt, nemlig for det første, at der foreligger en særlig situation, og for det andet, at den berettigede ikke har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed. Det følger heraf, at såfremt blot en af de to betingelser for godtgørelse af afgifter ikke er opfyldt, afvises en anmodning herom.
(jf. præmis 148)
10. Den begrundelse, som kræves i artikel 253 EF, skal i henhold til fast retspraksis klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning og forsvare deres rettigheder, og således at retsinstanserne kan udøve deres prøvelsesret. Det kan imidlertid ikke kræves, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter. Spørgsmålet om, hvorvidt en beslutnings begrundelse opfylder disse krav, skal ikke blot vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område.
For så vidt angår beslutninger om at afvise ansøgninger om fritagelse i henhold til artikel 239 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks består Kommissionens begrundelsespligt i at forklare årsagerne til, at betingelserne i denne bestemmelse ikke er opfyldt.
(jf. præmis 156 og 157)