Language of document :

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. december 2007 - Schering-Plough mod Kommissionen og EMEA

(Sag T-133/03) 1

(Annullationssøgsmål - delvis afvisning - søgsmålsinteresse - sagens genstand bortfaldet - ufornødent at træffe afgørelse)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Schering-Plough Ltd (Bruxelles, Belgien) (ved avocats G. Berrisch og P. Bogaert)

Sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk og M. Shotter, som befuldmægtigede) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) (først ved N. Khan, som befuldmægtiget, bistået af solicitor C. Sherliker, derefter ved C. Sherliker og barrister T. Eicke)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (EFPIA) (Genève, Schweiz) (ved avocats N. Rampal, U. Zinsmeister og D. Waelbroeck)

Sagens genstand

Påstand om annullation af EMEA's beslutning af 14. februar 2003 om afslag på at foretage en såkaldt kategori I-ændring af benævnelsen for lægemiddelformen "lyophilisat oral" fra "Allex 5 mg oral lyophilisate" til "Allex Reditabs 5 mg oral lyophilisate".

Konklusion

Sagen afvises, for så vidt som den er anlagt mod Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA).

Det er ufornødent at træffe afgørelse, for så vidt som sagen er anlagt mod Kommissionen.

EMEA bærer sine egne omkostninger.

Schering-Plough Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af Kommissionen.

____________

1 - EUT C 171 af 19.7.2003.