Language of document :

Rettens dom af 23. januar 2014 – Gigaset mod Kommissionen

(Sag T-395/09) 1

(Konkurrence – karteller – markedet for calciumcarbid og magnesium til stål- og gasindustrien i EØS, med undtagelse af Irland, Spanien, Portugal og Det Forenede Kongerige – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF – fastsættelse af priser og opdeling af markedet– fastlæggelse af ansvaret for den ulovlige adfærd – begrundelsespligt – bøder – overtrædelsens varighed – ligebehandling – formildende omstændigheder – samarbejde under den administrative procedure – solidarisk hæftelse for betaling af bøden – retningslinjerne for beregning af bøder af 2006)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Gigaset AG, tidligere Arques Industries AG (München, Tyskland) (ved advokaterne C. Grave, B. Meyring og A. Scheidtmann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. von Lingen og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Böhlke)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 5791 endelig af 22. juli 2009 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og artikel 53 i EØS-aftalen (sag COMP/39.396 – Magnesium-baseret calciumcarbid og reagenser til stål -og gasindustrien) for så vidt som den vedrører sagsøgeren, samt subsidiært annullation eller nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt i nævnte beslutning.

Konklusion

1)    Den bøde, som Gigaset AG er blevet pålagt i medfør af artikel 2, litra f), i Kommissionens beslutning K(2009) 5791 endelig af 22. juli 2009 om en procedure i henhold til artikel 81[EF] og artikel 53 i EØS-aftalen (sag COMP/39.396 – Magnesium-baseret calciumcarbid og reagenser til stål -og gasindustrien), fastsættes til 12,3 millions EUR.

2)    I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)    Gigaset bærer 90% af sine egne omkostninger og betaler 90% af Kommissionens omkostninger, med undtagelse af omkostningerne vedrørende sagen om foreløbige forholdsregler. Kommissionen bærer 10% af sine egne omkostninger og betaler 10% af Gigasets omkostninger, med undtagelse af omkostningerne vedrørende sagen om foreløbige forholdsregler.

____________

1     EUT C 297 af 5.12.2009.