Sag anlagt den 29. november 2007 - Ryanair mod Kommissionen

(Sag T-441/07)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ryanair Ltd (Dublin, Irland) (ved lawyer E. Vahida)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Det fastslås i henhold til artikel 232 EF, at Kommissionen i strid med sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten har undladt at træffe afgørelse, idet den ikke har taget stilling til sagsøgerens klage indgivet til Kommissionen den 3. november 2005, efterfulgt af en officiel skrivelse af 2. august 2007.

Kommissionen tilpligtes at betale alle sagens omkostninger, herunder omkostninger afholdt af sagsøgeren i forbindelse med sagen, selv om Kommissionen efter sagsanlægget træffer afgørelse, hvilket efter Rettens opfattelse vil fjerne behovet for en afgørelse, eller hvis Retten afviser at realitetsbehandle søgsmålet.

Der træffes sådanne foranstaltninger, som Retten måtte finde passende.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har som første anbringende gjort gældende, at Kommissionen har undladt at gennemføre en omhyggelig og upartisk undersøgelse af sagsøgerens klage over, at den italienske stat angiveligt havde ydet Volvare ulovlig statsstøtte i form af fordele gennem eftergivelse af en gæld på ca. 20 mio. EUR, som Volvare skylder italienske lufthavne, og nedsættelse af lufthavnsafgifter og brændstofudgifter. Som et subsidiært anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen undlod at tage stilling til sagsøgerens klage over en påstået konkurrencebegrænsende forskelsbehandling og dermed tilsidesatte artikel 82 EF.

Sagsøgeren har gjort gældende, at de foranstaltninger, der er genstand for klagen, udgør statsstøtte, idet alle betingelser i artikel 87, stk. 1, EF er opfyldt. Sagsøgeren har endvidere anført, at i det tilfælde, at Retten finder, at visse af de fordele, der er indrømmet Volvare, ikke kan henføres til staten, fordi italienske lufthavne kan have fastsat deres vederlag selvstændigt, gør sagsøgeren gældende, at sådanne fordele udgør konkurrencebegrænsende forskelsbehandling, som ikke er sagligt begrundet, og som dermed tilsidesætter artikel 82 EF.

Sagsøgeren har yderligere gjort gældende, at Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 ¹ og Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 ² havde en forpligtelse til omhyggeligt at undersøge de faktiske og retlige omstændigheder, klageren havde oplyst den om, for inden for rimelig tid at kunne afgøre, om den skulle indlede proceduren til fastlæggelse af, om der forelå en overtrædelse, eller om den skulle afvise klagen. Kommissionen traf ikke en beslutning efter modtagelsen af klagen, der fastslog, at der forelå en overtrædelse, eller som afviste klagen efter at have underrettet sagsøgeren i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 773/2004, og endelig udstedte Kommissionen ikke en beslutning med en fuldstændig begrundelse for ikke at foretage sig yderligere i anledning af klagen under henvisning til manglende fællesskabsinteresse.

Som følge heraf har sagsøgeren gjort gældende, at der forelå en umiddelbar tilsidesættelse af konkurrenceretten, og at det burde have taget Kommissionen mindre end 21 måneder at nå til en sådan konklusion, og som følge heraf indlede proceduren. Varigheden af Kommissionens passivitet har derfor overskredet grænsen for det acceptable.

____________

¹ - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

² - Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7.4.2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (EUT L 123, s. 18).