Language of document :

Appel iværksat den 6. december 2011 af Peter Strobl til prøvelse af Personalerettens dom af 29. september 2011 i sag F-56/05, Strobl mod Kommissionen

(Sag T-630/11 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Peter Strobl (Besozzo, Italien) (ved advokat H.-J. Rüber)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union

Appellantens påstande

Personalerettens dom af 29. september 2011 i sagen Strobl mod Kommissionen ophæves.

Det fastslås, at afgørelsen om hans indplacering i lønklasse, der er indeholdt i afgørelsen om hans udnævnelse af 7. oktober 2004, er fejlagtig, og følgelig annulleres den.

Europa-Kommissionen tilpligtes at ophøre med at forskelsbehandle sagsøgeren og kompensere den forfordeling, som han har været udsat for.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat følgende anbringender.

1.    Personaleretten foretog en urigtig bedømmelse af sagens faktiske omstændigheder med hensyn til den erhvervserfaring, der kræves for at beklæde appellantens stilling.

2.    Personaleretten foretog en urigtig bedømmelse og en selvmodsigende fortolkning af beviserne med hensyn til appellantens indplacering i lønklasse og tilsidesatte derved begrundelsespligten.

3.    Personaleretten tilsidesatte begrundelsespligten, da den forkastede visse af appellantens anbringender.

4.    Personaleretten tilsidesatte begrundelsespligten ved efterprøvelsen af appellantens løntrin.

5.    Personaleretten tilsidesatte begrundelsespligten i forbindelse med vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt den relevante retspraksis finder anvendelse.

____________