Language of document : ECLI:EU:T:2013:71





Rettens dom (Sjette Afdeling) af 8. februar 2013 – Piotrowski mod KHIM (MEDIGYM)

(Sag T-33/12)

»EF-varemærker – international registrering, hvori Det Europæiske Fællesskab er designeret – ordmærket MEDIGYM – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 – retten til at blive hørt – artikel 75, andet punktum, i forordning nr. 207/2009«

1.                     EF-varemærker – klagesag – søgsmål for Unionens retsinstanser – Rettens kompetence – ny undersøgelse af de faktiske omstændigheder i lyset af beviser, der først fremlægges for Retten – udelukket (Rettens procesreglement, art. 135, stk. 4; Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65) (jf. præmis 11)

2.                     EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – Harmoniseringskontorets afgørelser – overholdelse af retten til forsvar – princippets rækkevidde (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, andet punktum) (jf. præmis 16-19)

3.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares egenskaber – kriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 29-31, 34, 43 og 45)

4.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares egenskaber – begreb – varemærke, der består af et ord eller af en neologisme, som er en sammensætning af bestanddele [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 32 og 33)

5.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber – ordmærket MEDIGYM [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 36, 49, 52, 53, 56 og 57)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. november 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 734/2011-4) vedrørende en international registrering af ordtegnet MEDIGYM, hvor Det Europæiske Fællesskab er designeret.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Elke Piotrowski betaler sagens omkostninger.