Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Belgien) den 2. maj 2023 – FB og JL mod Procureur du Roi près du Tribunal de Première Instance d’Eupen

(Sag C-283/23, Marhon 1 )

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Kassationsappellanter: FB og JL

Kassationsindstævnt: Procureur du Roi près du Tribunal de Première Instance d’Eupen

Præjudicielt spørgsmål

Finder artikel 1, artikel 2, stk. 3, og artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte 1 anvendelse på retslige myndigheders og politimyndigheders benyttelse af ikke-automatiske vægte ved fastsættelsen af køretøjers masse med henblik på anvendelsen af en national lovgivning eller regulering, der er strafferetligt sanktioneret, og som, som f.eks. artikel 41, stk. 3, nr. 1, og artikel 43, stk. 3, nr. 1, i lov af 15. juli 2013 om vejgodstransport, om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF 2 og om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgangen til markedet for international godskørsel 3 og artikel 21, stk. 1, nr. 5, og artikel 35, stk. 4, i kongelig anordning af 22. maj 2014 vedrørende vejgodstransport, forbyder ibrugtagning af køretøjer med en målt masse, som overstiger den tilladte totalmasse?

____________

1 Denne sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.

1 EUT 2014, L 96, s. 107.

1 EUT 2009, L 300, s. 51.

1 EUT 2009, L 300, s. 72.