Language of document :

Sag anlagt den 6. november 2009 - Centre national de la recherche scientifique mod Kommissionen

(Sag T-447/09)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Centre national de la recherche scientifique (Paris, Frankrig) (ved avocat N. Lenoir)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Beslutning af 28. august 2009 om modregningen mellem fordringen, som udspringer af kontrakten FP7 239108 ICT - VAMDC/=PF=, på den ene side, og Fællesskabets påståede fordring mod CNRS, der gøres gældende i henhold til kontrakten NEMAGENETAG på den anden side, annulleres.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med det foreliggende søgsmål har Centre national de la recherche scientifique (CNRS) nedlagt påstand om annullation af modregningshandlingen i beslutning BUDG/C3 D(2009) 10.5 - 1232 af 28. august 2009, hvorved Kommissionen foretog inddrivelse af beløb, der inden for rammerne af kontrakten NEMAGENETAG vedrørende et projekt fra sjette rammeprogram for forskning og udvikling er blevet udbetalt til sagsøgeren.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål gjort følgende tre anbringender gældende:

-    Tilsidesættelse af retten til forsvar, idet beslutningen blev truffet, uden at Kommissionen havde undersøgt CNRS's udførlige svar i den endelige revisionsberetning.

-    Urigtig retsanvendelse og et åbenbart urigtigt skøn i forhold til de faktiske omstændigheder, der har påvirket beslutningen og har medført, at Kommissionen dels afslog udgifter, idet den ændrede kriterierne for støtteberettigede udgifter, dels med urette så bort fra beviser for afholdte udgifter til projektet.

-    Tilsidesættelse af artikel 73, stk. 1, i finansforordningen, idet den omtvistede fordring for det første ikke kan anses for "sikker, opgjort og forfalden til betaling", eftersom anfægtelsen af fordringen er seriøs, og for det andet fordi de fordringer, som ligger til grund for den indbyrdes modregning, ikke kan anses for at være gensidige, da den ene fordring er kollektiv og den anden er personlig. Endelig var det skyldige forfinansieringsbeløb i henhold til VAMDC-kontrakten ikke forfaldent på tidspunktet for vedtagelsen af modregningshandlingen.

____________