Sag T-47/15

Forbundsrepublikken Tyskland

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – vedvarende energi – støtte indrømmet med visse bestemmelser i den ændrede tyske lov om vedvarende energikilder (EEG-loven af 2012) – støtte til el fra vedvarende energikilder og begrænset EEG-afgift for energiintensive brugere – afgørelse, der fastslår, at støtten er delvist uforenelig med det indre marked – begrebet statsstøtte – begunstigelse – statsmidler«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 10. maj 2016

1.      Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene

[Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 76, litra d)]

2.      Statsstøtte – begreb – ydelse af fordele, som kan tilregnes staten – mekanisme indført ved lov, der skal kompensere visse netoperatører for de mængder el, der er større end den mængde, som leverandørerne har leveret til de endelige kunder – omfattet

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

3.      Statsstøtte – begreb – tildeling af en fordel til støttemodtagerne – statslig foranstaltning, der letter de byrder, der normalt belaster en virksomheds budget – omfattet

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

4.      Statsstøtte – begreb – tildeling af en fordel til støttemodtagerne – nedsættelser af en afgift til finansiering af støtten til energi fra vedvarende energikilder – omfattet

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

5.      Statsstøtte – begreb – statslige foranstaltninger med henblik på at tilnærme konkurrencevilkårene til de vilkår, der gælder i andre medlemsstater – ingen betydning for betegnelsen som støtte

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

6.      Statsstøtte – begreb – tildeling af en fordel til støttemodtagerne – foranstaltning, der skal kompensere for en strukturel ulempe – ingen betydning for betegnelsen som støtte

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

7.      Statsstøtte – begreb – støtte hidrørende fra statsmidler – politik, der indebærer offentlig støtte til producenterne af el fra vedvarende energikilder – midler, der kan sidestilles med en afgift, der stammer fra en afgift, der pålægges leverandører af denne type elektricitet, der administreres i fællesskab af transmissionsnetoperatørerne underlagt statens dominerende indflydelse, der kan sidestilles med enheder, der udfører en koncessionsaftale med staten – omfattet

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 25 og 26)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 36, 37 og 40)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 49)

4.      En national lovgivning, som indeholder en begrænsning af afgiften til finansiering af støtten til elektricitet fremstillet af vedvarende energikilder til fordel for energiintensive virksomheder, og således forhindrer netoperatører og el-leverandører i at søge tilbagebetaling af en del af ekstraomkostningerne til elektricitet fremstillet af vedvarende energikilder fra disse virksomheder, frigør de nævnte virksomheder for omkostninger, som de normalt skal bære, og omfatter en fordel for de sidstnævnte.

(jf. præmis 52 og 55)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 56)

6.      En foranstaltning kan ikke undgå at blive kvalificeret som statsstøtte, alene fordi den fjerner en strukturel ulempe for de støttemodtagende virksomheder.

(jf. præmis 61)

7.      Alene fordele, der direkte eller indirekte ydes ved hjælp af statsmidler, betragtes som støtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF. En national lovgivning om regulering af retsforskrifterne for fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder (EEG-el), som dels indeholder en støtteordning til fordel for producenter af EEG-el via feed-in-tariffer og markedstillæg, der finansieres af EEG-afgiften, som pålægges el-leverandører, og som kan væltes over på de endelige forbrugere, der opkræves og forvaltes af transmissionsnetoperatørerne, dels en særlig kompensationsordning, som begrænser den EEG-afgift, som el-leverandørerne kan vælte over på de energiintensive brugere, indebærer statsmidler som omhandlet i denne bestemmelse.

I denne henseende opkræves og forvaltes den nævnte afgift, som i forhold til de solgte mængder udgøres af forskellen mellem den opnåede pris ved salget af el og den økonomiske byrde, der pålægges ved den ved lov fastsatte forpligtelse til at betale EEG-el til de lovbestemte tariffer, som el-leverandørerne har ret til at opkræve af de endelige forbrugere, for det første af transmissionsnetoperatørerne og skal i sidste ende dække de omkostninger, der følger af feed-in-tarifferne og markedstillæggene fastsat i den pågældende nationale lovgivning, hvorved producenterne af EEG-el sikres en pris for den el, de producerer, der er højere end markedsprisen, således at afgiften hidrører fra gennemførelsen af en politik, der indebærer offentlig støtte til producenterne af el fra vedvarende energikilder, der via loven er fastsat af staten.

For det andet er transmissionsnetoperatørerne via den pågældende lovgivning blevet pålagt at forvalte støtteordningen til produktion af EEG-el. De har i denne forbindelse en række forpligtelser og privilegier samt opgaver i tilknytning til forvaltning og administration af denne ordning, der med hensyn til deres virkninger svarer til en koncessionsaftale med staten. De midler, der er involveret i funktionen af denne lovgivning, forvaltes således udelukkende med henblik på den offentlige interesse i henhold til retningslinjer, der på forhånd er fastsat af den pågældende nationale lovgiver. I denne forbindelse betales disse midler, der består i meromkostninger, der væltes over på de endelige forbrugere, og som el-leverandørerne betaler til transmissionsnetoperatørerne for EEG-el, der er dyrere end den elektricitet, der købes på spotmarkedet, ikke direkte af de endelige forbrugere til producenterne af denne type el, dvs. mellem selvstændige økonomiske operatører, idet der kræves medvirken af et mellemled, der navnlig har til opgave at opkræve og forvalte midlerne. Disse midler, der forvaltes i fællesskab af transmissionsnetoperatørerne, forbliver således under de offentlige myndigheders dominerende indflydelse.

For det tredje opnås de omhandlede indtægter, som skal anvendes til såvel finansiering af støtteordningen for EEG-el som finansiering af kompensationsordningen, takket være afgifter, der i sidste ende pålægges private med den pågældende nationale lovgivning. Denne lovgivning indrømmer således transmissionsnetoperatørerne en mulighed for at pålægge leverandørerne et pristillæg, som de derefter kan vælte over på de endelige forbrugere i henhold til retningslinjer navnlig for fakturaernes gennemsigtighed, som fastsættes af den samme lovgivning, og i praksis vælter el-leverandørerne den økonomiske byrde i tilknytning til EEG-afgiften over på de endelige forbrugere for at få godtgjort de omkostninger, der er forbundet med den pågældende forpligtelse. Eftersom denne afgift udgør 20-25% af den gennemsnitlige endelige forbrugers regning, må overvæltningen af den på de endelige forbrugere således anses for at være en konsekvens, som den pågældende nationale lovgiver har forudset og tilrettelagt.

Det er således netop på grund af denne lovgivning, at de endelige elforbrugere reelt er forpligtede til at betale dette pristillæg eller denne merpris. Der er tale om en afgift, som ensidigt pålægges af staten som led i dens støttepolitik over for producenterne af EEG-el, og som med hensyn til dens virkninger kan sidestilles med en afgift af elforbruget i den pågældende medlemsstat. Denne afgift pålægges netop af en offentlig myndighed af hensyn til den almene interesse, nemlig beskyttelse af klima og miljø, med henblik på sikring af en bæredygtig udvikling af energiforsyningen og udvikling af teknologier til produktion af EEG-el og på grundlag af et objektivt kriterium afhængigt af den mængde elektricitet, som leverandørerne leverer til deres endelige kunder. De pågældende beløb bør derfor betegnes som midler omfattende statsmidler, der kan sidestilles med en afgift.

Denne konklusion gælder ligeledes for fordelen for de store energiforbrugere, som de energiintensive virksomheder er, idet den i den pågældende nationale lovgivning omhandlede kompensationsordning, udgør en supplerende byrde for transmissionsnetoperatørerne. Enhver begrænsning af størrelsen af EEG-afgiften bevirker således netop, at de beløb, som el-leverandørerne opkræver af de store forbrugere, mindskes, og kan anses for at medføre indtægtstab for transmissionsnetoperatørerne. Disse tab dækkes imidlertid efterfølgende ind hos andre leverandører og dermed andre endelige forbrugere, som kompenserer for de således lidte tab. Den gennemsnitlige endelige forbruger i den pågældende medlemsstat bidrager således på sin vis til støtten til de store forbrugere, der drager fordel af en begrænset EEG-afgift.

Statens manglende faktiske adgang til indtægterne fra den omhandlede afgift, idet disse indtægter ikke går via statsbudgettet, er endelig uden betydning for statens dominerende indflydelse på anvendelsen af disse midler og for dennes beføjelser til med vedtagelsen af den pågældende lovgivning på forhånd at fastsætte de formål, der skal forfølges, og bestemme, hvordan alle de pågældende indtægter skal anvendes.

(jf. præmis 81, 92-96, 106, 108, 110-112, 118, 127 og 128)