Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgerichts München I (Tyskland) den 23. august 2022 – Bundesrepublik Deutschland mod Mutua Madrileña Automovilista
(Sag C-526/23, Mutua Madrileña Automovilista)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landgerichts München I
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Bundesrepublik Deutschland
Sagsøgt: Mutua Madrileña Automovilista
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 1 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, sammenholdt med denne forordnings artikel 11, stk. 1, litra b), fortolkes således, at også en EU-medlemsstat i sin egenskab af arbejdsgiver, der har opretholdt aflønningen af en tjenestemand under dennes (midlertidige) uarbejdsdygtighed efter en trafikulykke og er indtrådt i de rettigheder, der tilkommer denne, over for et selskab, som er etableret i en anden medlemsstat, i hvilket det køretøj, der var involveret i ulykken, er ansvarsforsikret, kan anlægge sag mod forsikringsselskabet som »skadelidt« i den nævnte bestemmelses forstand ved retten på det sted, hvor den uarbejdsdygtige tjenestemand har bopæl, såfremt der er hjemmel for et direkte sagsanlæg?
____________
1 EUT 2012, L 351, s. 1.