Language of document :

Rettens dom af 12. oktober 2011 - Dimos Peramatos mod Kommissionen

(Sag T-312/07) 1

(Finansiel støtte bevilget et projekt på miljøområdet - LIFE - beslutning om delvist at tilbagesøge det udbetalte beløb - fastlæggelse af de forpligtelser, som støttemodtageren har påtaget sig i forbindelse med det støttede projekt - berettiget forventning - begrundelsespligt)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Dimos Peramatos (Perama, Grækenland) (ved advokaterne G. Gerapetritis og P. Petropoulos)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Condou-Durande og A.-M. Rouchaud-Joët, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Somou)

Sagens genstand

Påstand om annullation eller subsidiært ændring af Kommissionens beslutning E(2005) 5361 af 7. december 2005 vedrørende debetnota nr. 3240504536 stilet til Dimos Peramatos (Perama Kommune) med henblik på tilbagebetaling af de beløb, som Kommissionen havde udbetalt i forbindelse med støtten ydet Perama Kommune i henhold til Kommissionens beslutning K(97)/1997/29 endelig af 17. juli 1997.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Dimos Peramatos bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger, herunder de omkostninger, der var forbundet med sagerne om foreløbige forholdsregler.

____________

1 - EUT C 283 af 24.11.2007.