Forenede sager T-147/09 og T-148/09

Trelleborg Industrie SAS

og

Trelleborg AB

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – det europæiske marked for pumpeslanger til brug på havet – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 – prisfastsættelse, opdeling af markedet og udveksling af kommercielt følsomme oplysninger – begrebet vedvarende eller gentaget overtrædelse – forældelse – retssikkerhed – ligebehandling – bøder – overtrædelsens grovhed og varighed«

Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 17. maj 2013

1.      Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – Kommissionen har bevisbyrden for en overtrædelse og dennes varighed – omfanget af bevisbyrden – graden af præcision, der kræves i Kommissionens bevisforhold – flerhed af indicier – Domstolens prøvelsesret – rækkevidde – beslutning, der giver anledning til tvivl hos Retten – overholdelse af princippet om uskyldsformodning

(Art. 81, stk. 1, EF, art. 6, stk. 2, TEU; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 48, stk. 1; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2)

2.      Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – Kommissionen har bevisbyrden for en overtrædelse og dennes varighed – omfanget af bevisbyrden – samlet og vedvarende overtrædelse – manglende bevis for bestemte perioder i hele den omhandlede periode – ingen betydning – afbrydelse af virksomhedens deltagelse i overtrædelsen – gentagen overtrædelse – begreb – konsekvenser for forældelsesreglerne

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2, art. 25, stk. 2, og art. 31)

3.      EU-retten – fortolkning – tekster på flere sprog – uoverensstemmelse mellem forskellige sprogversioner – hensyntagen til opbygningen af og formålet med det pågældende regelsæt

4.      EU-retten – principper – retssikkerhed – rækkevidde

5.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed og varighed – Kommissionens skøn – Domstolens prøvelsesret – fuld prøvelsesret – retsvirkning

(Art. 81, stk. 1, EF og art. 229 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3, og art. 31)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 50-53)

2.      For så vidt angår konkurrenceområdet løber forældelsesfristen i henhold til artikel 25, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 fra den dag at regne, hvor overtrædelsen blev begået. Ved vedvarende eller gentagne overtrædelser regnes fristen dog først fra den dag, hvor overtrædelsen er ophørt.

I den henseende må den omstændighed, at der foreligger en konkurrencebegrænsende praksis eller aftale, i de fleste tilfælde udledes ved en slutning ud fra et vist antal sammenfaldende omstændigheder og indicier, der, når de betragtes samlet, og i mangel af en anden logisk forklaring, kan udgøre beviset for en tilsidesættelse af konkurrencereglerne. Sådanne indicier og sammenfaldende omstændigheder kan, når de vurderes som en helhed, ikke kun give oplysninger om den blotte forekomst af konkurrencebegrænsende adfærd eller aftaler, men også om varigheden af en vedvarende konkurrencebegrænsende adfærd eller om perioden for anvendelse af en aftale, der er indgået i strid med konkurrencereglerne.

En sådan overtrædelse kan i øvrigt foreligge ikke alene ved en enkeltstående handling, men også ved en række handlinger eller en sammenhængende adfærd. Denne fortolkning kan ikke drages i tvivl, selv om et eller flere elementer i rækken af handlinger eller i den sammenhængende adfærd også i sig selv og isoleret betragtet kan udgøre en overtrædelse af konkurrencereglerne. Når de forskellige handlinger indgår i en samlet plan, fordi de har det samme formål, nemlig at fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet, kan Kommissionen således med rette pålægge ansvaret for disse handlinger på grundlag af deltagelsen i overtrædelsen betragtet i sin helhed.

Hvad angår det manglende bevis for en aftales eksistens i løbet af bestemte perioder eller i det mindste med hensyn til en virksomheds gennemførelse af den i løbet af en given periode, er den omstændighed, at der ikke blev fremlagt et bevis for overtrædelsen for visse bestemte perioder, ikke til hinder for, at overtrædelsen anses for at foreligge i en periode, der samlet set er længere end denne, såfremt en sådan konstatering hviler på objektive og samstemmende indicier. I forbindelse med en overtrædelse, der udstrækker sig over flere år, er den omstændighed, at kartellet viser sig under forskellige perioder, som kan adskilles af længere eller kortere mellemrum, fortsat uden betydning for, at dette kartel eksisterer, for så vidt som de forskellige handlinger, der er en del af denne overtrædelse, forfølger et enkelt formål og er omfattet af en enkelt, fortsat overtrædelse. I denne forbindelse er flere kriterier af relevans for vurderingen af, om en overtrædelse er samlet og vedvarende, nemlig om den omhandlede praksis har samme formål, om de omhandlede varer eller tjenesteydelser er de samme, om de samme virksomheder har deltaget, og om fremgangsmåden har været den samme. Derudover er identiteten af de fysiske personer, der var involveret for virksomhedernes regning, og identiteten af den omhandlede praksis’ geografiske anvendelsesområde ligeledes kriterier, der kan tages i betragtning ved denne undersøgelse.

Kommissionen kan således for så vidt angår en vedvarende overtrædelse antage, at overtrædelsen – eller en virksomheds deltagelse i overtrædelsen – ikke er blevet afbrudt, selv om Kommissionen ikke er i besiddelse af beviser for overtrædelsen for visse bestemte perioder, for så vidt som de forskellige handlinger, der er en del af denne overtrædelse, forfølger et enkelt formål og kan anses for omfattet af en enkelt, vedvarende overtrædelse, idet en sådan antagelse skal bygge på objektive og samstemmende indicier, der påviser eksistensen af en fælles plan. Når disse betingelser er opfyldt, giver begrebet vedvarende overtrædelse således Kommissionen mulighed for at pålægge en bøde for hele den overtrædelsesperiode, der er omfattet af undersøgelsen, og det fastlægger den dato, hvor forældelsesfristen begynder at løbe, nemlig den dato, hvor den vedvarende overtrædelse slutter. De virksomheder, der beskyldes for ulovlig samordning, kan imidlertid forsøge at afkræfte denne formodning, idet de kan gøre indicier eller beviser gældende, som modsætningsvis godtgør, at overtrædelsen – eller deres deltagelse deri – ikke er fortsat i disse perioder.

I øvrigt er begrebet gentagen overtrædelse et særskilt begreb i forhold til vedvarende overtrædelse, idet denne sondring i øvrigt bekræftes af anvendelsen af bindeordet »eller« i artikel 25, stk. 2, i forordning nr. 1/2003.

Når en virksomheds deltagelse i overtrædelsen må anses for at være blevet afbrudt, og virksomheden har deltaget i overtrædelsen før og efter denne afbrydelse, kan overtrædelsen således karakteriseres som gentagen, hvis – fuldstændig som ved en vedvarende overtrædelse – der foreligger et enkelt formål, som virksomheden forfølger før og efter afbrydelsen, hvilket kan udledes af overensstemmelsen i formålene med den pågældende praksis, de omhandlede produkter, de virksomheder, som deltog i den ulovlige samordning, de væsentlige fremgangsmåder ved dens gennemførelse, de fysiske personer, der var involverede på virksomhedernes vegne, og endelig det geografiske anvendelsesområde for denne praksis. Overtrædelsen er således samlet og gentagen, og selv om Kommissionen kan pålægge en bøde for overtrædelsesperioden, kan den til gengæld ikke gøre dette for den periode, hvor overtrædelsen var afbrudt. De særskilte overtrædelsesperioder, som den samme virksomhed har deltaget i, men for hvilke et fælles formål ikke kan godtgøres, kan således ikke karakteriseres som en samlet overtrædelse – vedvarende eller gentaget – og udgør særskilte overtrædelser.

(jf. præmis 56-63, 83, 88 og 89)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 73 og 74)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 96 og 97)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 110-114)