RETTENS DOM (Fjerde Afdeling)
29. september 1999 (1)
»Annullationssøgsmål - Den Europæiske Socialfond - nedsættelse af tilskud -
berettiget forventning - retssikkerhed - god forvaltningsskik - manglende
begrundelse«
I sag T-126/97,
Sonasa - Sociedade Nacional de Segurança, Lda., Lissabon, ved advokat Nuno
Morais Sarmento, Lissabon, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Victor
Gillen, 13, rue Aldringen,
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Maria Teresa Figueira og
Knut Simonsson, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med
valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens
Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,
angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning KOM (96) 3451
om at nedsætte et bevilget tilskud fra Den Europæiske Socialfond til sagsøgeren,
har
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS
(Fjerde Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, R.M. Moura Ramos, og dommerne V. Tiili og
P. Mengozzi,
justitssekretær: fuldmægtig A. Mair,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 25.
marts 1999,
afsagt følgende
Dom
- 1.
- I artikel 1, stk. 2, litra a), i Rådets afgørelse 83/516/EØF af 17. oktober 1983 om
Den Europæiske Socialfonds opgaver (EFT L 289, s. 38, herefter »afgørelse
83/516«) bestemmes det, at Den Europæiske Socialfond (herefter »fonden«)
deltager i finansieringen af foranstaltninger vedrørende erhvervsuddannelse og
erhvervsvejledning.
- 2.
- Forslag til finansiering af disse foranstaltninger, som skal foreslås af en medlemsstat
eller et af denne udpeget organ, godkendes af Kommissionen ved en beslutning. I
henhold til artikel 2, stk. 2, i afgørelse 83/516 skal den medlemsstat, der foreslår
projektet, garantere en forsvarlig gennemførelse heraf.
- 3.
- I Rådets forordning (EØF) nr. 2950/83 af 17. oktober 1983 om gennemførelse af
afgørelse 83/516/EØF (EFT L 289, s. 1, herefter »forordning nr. 2950/83«)
bestemmes det i artikel 5, stk. 4, dels at anmodninger om udbetaling af saldobeløb
skal indeholde en detaljeret redegørelse for indholdet, resultaterne og
finansieringen af den pågældende foranstaltning, dels at medlemsstaten skal
attestere den faktiske og regnskabsmæssige rigtighed af de i
udbetalingsanmodningerne indeholdte oplysninger.
- 4.
- Såfremt tilskuddet fra fonden ikke anvendes på de i godkendelsesbeslutningen
fastsatte betingelser, kan Kommissionen i medfør af artikel 6, stk. 1, suspendere,
nedsætte eller lade tilskuddet bortfalde efter at have givet den pågældende
medlemsstat lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger.
- 5.
- I henhold til artikel 6, stk. 2, skal de udbetalte beløb, som ikke er blevet anvendt
på de i godkendelsesbeslutningen fastsatte betingelser, tilbagebetales.
Faktiske omstændigheder i hovedsagen
- 6.
- Departamento para os Assuntos do Fundo Social Europeu (Departementet for
Anliggender vedrørende Den Europæiske Socialfond, herefter »DAFSE«) er Den
Portugisiske Stats repræsentant i spørgsmål vedrørende fonden. DAFSE er den
eneste portugisiske kontakt, som både Kommissionens tjenestegrene, der er
ansvarlige for gennemførelsen af fondens foranstaltninger, og som de offentlige og
private organisationer, der ønsker at modtage tilskud fra fonden, skal henvende sig
til.
- 7.
- Sagsøgeren, Sonasa - Sociedade Nacional de Segurança, Lda., (herefter »Sonasa«),
indgav en ansøgning til DAFSE om tilskud fra fonden til en
erhvervsuddannelsesmæssig foranstaltning, der skulle finde sted i året 1989
(herefter »ansøgningen om tilskud«).
- 8.
- Herefter indgav DAFSE ansøgningen til Kommissionen på Den Portugisiske Stats
vegne og til fordel for sagsøgeren.
- 9.
- Det projekt, som der blev søgt tilskud til, blev godkendt ved Kommissionens
beslutning KOM (89) 0570 af 22. marts 1989 (herefter
»godkendelsesbeslutningen«), hvorefter sagsøgeren fik tildelt 35 083 325 PTE til
uddannelse af 249 personer under 25 år.
- 10.
- Også den portugisiske stat forpligtede sig til at yde et tilskud til sagsøgerens projekt
på 28 704 538 PTE via Orçamento da Segurança Social/Instituto de Gestão
Financiera da Segurança Social (budgettet for social sikring/instituttet for
økonomisk forvaltning af den sociale sikring, herefter »OSS/IGFSS«).
- 11.
- I forbindelse med uddannelsesforanstaltningen modtog sagsøgeren den 8. maj og
5. juli 1989 forskud på de af fonden og OSS/IGFSS ydede tilskud.
- 12.
- Under en kontrol i juli 1989 konstaterede DAFSE, at der var blevet foretaget en
nedsættelse af uddannelsesprogrammets varighed og af antallet af deltagere i
forhold til det oprindeligt fastsatte og fandt derfor, at tilskuddet skulle nedsættes.
DAFSE ændrede imidlertid opfattelse og anbefalede ved skrivelse af 6. marts 1990
Kommissionen, at den oprindelige godkendelsesbeslutning blev opretholdt.
- 13.
- Efter at uddannelsesforanstaltningen var afsluttet, afleverede sagsøgeren
regnskabet, som DAFSE skulle revidere, og hvori de samlede afholdte udgifter var
lavere end de budgetterede, samt indgav en anmodning om betaling af
saldobeløbet. Regnskabet og anmodningen blev sendt til Kommissionen den 27.
oktober 1990.
- 14.
- Ved den første behandling af anmodningen om betaling af saldobeløbet fik DAFSE
tvivl med hensyn til nøjagtigheden af de oplysninger, som den indeholdt. Den 27.
juni 1991 foretog DAFSE desuagtet endnu en udbetaling af en del af tilskuddet,
idet det dog præciseredes, at denne betaling blev foretaget under forbehold af, at
Kommissionen godkendte regnskabet for foranstaltningen.
- 15.
- Den 20. august 1991 meddelte DAFSE Kommissionen, at den accepterede det af
Sonasa fremlagte regnskab efter en fornyet gennemgang af sagen.
- 16.
- Efter at have modtaget meddelelsen fra DAFSE anmodede Kommissionen denne
om at foretage en uddybende gennemgang af sagsøgerens sag.
- 17.
- Den 12. oktober 1992 informerede DAFSE sagsøgeren om, at et uafhængigt firma
havde fået til opgave at foretage en finansiel og regnskabsmæssig kontrol af
sagsøgerens foranstaltning vedrørende erhvervsuddannelse.
- 18.
- Det kontrollerende firma anbefalede i en rapport, der blev udarbejdet i oktober
1993, at størrelsen af det bevilgede tilskud til den foranstaltning for
erhvervsuddannelse, som Sonasa havde gennemført, blev nedsat med den
begrundelse, at visse udgifter måtte anses for uacceptable. Rapporten nævnte især,
at praktikanterne kun havde haft en uges praktisk uddannelse, og at de
efterfølgende var blevet anvendt som var de almindelige arbejdstagere i
virksomheden.
- 19.
- Efter at Sonasa og DAFSE havde drøftet indholdet af rapporten om den finansielle
og regnskabsmæssige kontrol, besluttede DAFSE i overensstemmelse med
procedurerne fastsat i artikel 100 i den portugisiske lov om forvaltningsprocedurer
den 1. februar 1996 at foreslå Kommissionen, at tilskuddet blev nedsat.
- 20.
- Ved skrivelse af 20. marts 1996 anmodede DAFSE sagsøgeren om at tilbagebetale
en del af de forskud, der var blevet tildelt til den uddannelsesmæssige
foranstaltning, idet det præciseredes, at denne anmodning om tilbagebetaling ikke
foregreb beslutningen om den endelige størrelse af tilskuddet fra fonden, som
Kommissionen skulle træffe.
- 21.
- Den 5. september 1996 meddelte Den Portugisiske Stat Kommissionen resultaterne
af den finansielle og regnskabsmæssige kontrol.
- 22.
- Den 16. december 1996 vedtog Kommissionen i medfør af artikel 6, stk. 1, i
forordning nr. 2950/83 beslutning KOM (96) 3451 (herefter »den anfægtede
beslutning«), der blev meddelt sagsøgeren den 19. februar 1997, og hvorefter den
nedsatte størrelsen af tilskuddet fra fonden, der oprindeligt var blevet bevilget til
den foranstaltning for erhvervsuddannelse, som Sonasa havde gennemført.
Sagens behandling og parternes påstande
- 23.
- Under disse omstændigheder har sagsøgeren ved stævning indleveret til Rettens
Justitskontor den 22. april 1997 anlagt sag med påstand om annullation af den
anfægtede beslutning.
- 24.
- Retten (Fjerde Afdeling) har på grundlag af den refererende dommers rapport
besluttet at indlede den mundtlige forhandling og at stille Kommissionen skriftlige
spørgsmål, som den har besvaret den 3. marts 1999.
- 25.
- Parterne har afgivet mundtlige indlæg i det offentlige retsmøde den 25. marts 1999.
- 26.
- Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
- Den anfægtede beslutning annulleres.
- Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.
- 27.
- Sagsøgte har nedlagt følgende påstande:
- Frifindelse.
- Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Realiteten
- 28.
- Sagsøgeren har fremsat tre anbringender til støtte for annullationspåstanden,
nemlig for det første en tilsidesættelse af hensyn til retssikkerheden, af princippet
om beskyttelse af den berettigede forventning og af princippet om god
forvaltningsskik, for det andet en tilsidesættelse af princippet om respekt af
velerhvervede rettigheder og for det tredje manglende begrundelse af den
anfægtede beslutning.
Første anbringende om tilsidesættelse af hensyn til retssikkerheden, af princippet om
beskyttelse af den berettigede forventning og af princippet om god forvaltningsskik
Parternes argumenter
- 29.
- Sagsøgeren har anført:
a) DAFSE og Kommissionen har flere gange efter godkendelsen af
uddannelsesprogrammet ændret opfattelse for så vidt angår størrelsen af det
tilskud, der skulle ydes til programmets gennemførelse. De har således
endeligt truffet afgørelse om at nedsætte beløbet med den begrundelse, at
visse »teoretiske kurser« i den teoretiske uddannelse havde haft et praktisk
tilsnit, hvilket har medført, at bestemmelsen om, at varigheden af den
praktiske uddannelse ikke må overstige den teoretiske uddannelse, ikke blev
overholdt
b) Navnlig har DAFSE genfremsat sin kritik og påny nedsat det oprindeligt
fastsatte tilskudsbeløb med krav om tilbagebetaling af en del af de udbetalte
beløb, efter at det havde berigtiget den negative evaluering, der var kommet
til udtryk ved påbegyndelsen af programmet, idet det formelt havde
anerkendt at have begået en materiel fejl i evalueringen, og på et tidspunkt
hvor programmet allerede var afsluttet, og DAFSE allerede havde meddelt
Kommissionen sin tiltrædelse af omkostningsstrukturen og
finansieringsanalysen, der optrådte i anmodningen om betaling af
saldobeløbet, samt betalt den del af tilskuddet, der falder under national
kompetence
c) Kommissionens tavshed efter modtagelsen af skrivelserne fra DAFSE kunne
alene betyde, at Kommissionen var af samme opfattelse som DAFSE og
bekræftede dennes konklusioner
d) DAFSE's betaling af den sidste del af tilskuddet efter godkendelsen af
regnskabet, der var fremlagt i anmodningen om betaling af saldobeløbet,
havde fremkaldt en berettiget forventning om, at retten til selve tilskuddet
ville blive anerkendt
e) Kommissionen har på den ene side vedtaget den anfægtede beslutning, der
tiltræder DAFSE's endelige afgørelse om at nedsætte størrelsen af det
økonomiske tilskud, uden nogen sinde at have efterprøvet retmæssigheden
af hverken det nationale organs påstande eller konklusionerne i den
regnskabsmæssige rapport, og på den anden side ladet syv år forløbe efter
modtagelsen af anmodningen om betaling af saldobeløbet.
- 30.
- På grundlag af de ovenfor beskrevne forhold har sagsøgeren gjort gældende, at
Kommissionen klart har tilsidesat almindelige hensyn til retssikkerheden, princippet
om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om god
forvaltningsskik.
- 31.
- Sagsøgte har heroverfor gjort gældende, at:
a) den anfægtede beslutning er ikke alene baseret på kvalifikationen af
»teoretiske kurser«, men tillige på den omstændighed, at sagsøgeren kunhavde gennemført uddannelsesforanstaltningen for 137 personer i stedet for
de forventede 249, samt det forhold, at andre betingelser for
gennemførelsen i den godkendte ansøgning ikke var blevet respekteret
b) DAFSE's betaling af det foreløbige saldobeløb af den nationale andel og af
fondens tilskud er ikke et bevis for, at DAFSE har vedgået, at det udbetalte
beløb faktisk var skyldigt. Den portugisiske lovgivning, der finder
anvendelse, angiver klart, at betalingen foretages med forbehold af
Kommissionens efterfølgende revision af regnskaberne i forbindelse med
vedtagelsen af en beslutning om at godkende saldobeløbet
c) ifølge fast praksis er det Kommissionen, der træffer afgørelse om spørgsmål
om betaling af saldobeløb og ikke de nationale myndigheder
d) Kommissionen er ikke i henhold til fællesskabsretten, der finder anvendelse
på fonden, forpligtet til at foretage en uafhængig undersøgelse og kan lægge
de konklusioner, som medlemsstaten behørigt har begrundet, til grund for
sin endelige beslutning.
Rettens bemærkninger
- 32.
- Retten finder det nødvendigt at behandle de tre af sagsøgeren fremsatte
klagepunkter særskilt.
- Tilsidesættelsen af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning
- 33.
- Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning kan påberåbes af enhver
erhvervsdrivende, som en institution har givet visse begrundede forhåbninger
(Rettens dom af 14.7.1997, sag T-81/95, Interhotel mod Kommissionen, Sml. II, s.
1268, præmis 45).
- 34.
- Det fremgår imidlertid af fast praksis, at princippet om beskyttelse af den
berettigede forventning ikke kan påberåbes af en virksomhed, der har gjort sig
skyldig i en åbenbar overtrædelse af gældende regler (Rettens dom af 24.4.1996,
forenede sager T-551/93, T-231/94, T-232/94, T-233/94 og T-234/94, Industrias
Pesqueras Campos m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 247, præmis 76).
- 35.
- Det bemærkes indledningsvist, at den anfægtede beslutning er truffet i medfør af
artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 2950/83, hvori det bestemmes, at Kommissionen
kan suspendere, nedsætte eller lade tilskuddet bortfalde efter at have givet den
pågældende medlemsstat lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger,
såfremt tilskuddet fra fonden ikke anvendes på de i godkendelsesbeslutningen
fastsatte betingelser.
- 36.
- Det fremgår klart af denne bestemmelse, at ydelsen af tilskud fra fonden er
betinget af, at modtageren overholder de betingelser for foranstaltningen, som
Kommissionen har fastsat i godkendelsesbeslutningen. Såfremt disse betingelser
ikke overholdes kan modtageren ikke have nogen berettiget forventning om, at hele
det i godkendelsesbeslutningen bevilgede beløb vil blive udbetalt.
- 37.
- Kommissionen var dermed bemyndiget til i medfør af forordning nr. 2950/83 at
kontrollere, om tilskuddet fra fonden var blevet anvendt på de betingelser, der var
fastsat i godkendelsesbeslutningen, hvorved sagsøgeren fik tildelt et tilskud på
35 083 325 PTE til en uddannelsesmæssig foranstaltning for 249 personer. Da
Kommissionen modtog ansøgningen om betaling af saldoen, skulle den, efter at
have hørt den pågældende medlemsstat, vurdere, om eventuelle tilsidesættelser af
de ovennævnte betingelser i givet fald gjorde det berettiget, at tilskuddet blev
nedsat i henhold til artikel 6 i forordning nr. 2950/83 (Rettens dom af 19.3.1997, sag
T-73/95, Oliveira mod Kommissionen, Sml. II, s. 384, præmis 30 og 31).
- 38.
- Det er ubestridt, at antallet af deltagere i Sonasa's uddannelsesforanstaltning var
formindsket i usædvanligt omfang (fra 249 til 137), og at varigheden af
foranstaltningen var nedsat betydeligt. Desuden har Kommissionen efter en
gennemgang af rapporten om den finansielle og regnskabsmæssige kontrol kunnet
konstatere, at praktikanterne kun havde haft en uges praktisk uddannelse, og at de
var blevet beskæftiget, som om de var ansat som almindelige arbejdstagere i
virksomheden.
- 39.
- Det følger heraf, at sagsøgeren klart ikke har respekteret betingelserne, der var en
forudsætning for ydelsen af et tilskud fra fonden. Følgelig kan sagsøgeren ikke
påberåbe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning til støtte for
en påstand om annullation af den anfægtede beslutning.
- 40.
- I øvrigt kan sagsøgeren ikke med rette gøre gældende, at DAFSE's udbetaling af
hele eller en del af tilskuddet har skabt en berettiget forventning om en endelig
betaling af det samlede tilskud, der oprindeligt var blevet godkendt, da DAFSE
accepterede det regnskab, der blev fremlagt sammen med anmodningen om
betaling af saldobeløbet.
- 41.
- Det bemærkes, at det er Kommissionen, der træffer afgørelse vedrørende
anmodningerne om udbetaling af saldobeløb, og at beføjelsen til at nedsætte et
tilskud fra fonden i medfør af artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 2950/83 alene
tilkommer Kommissionen (Rettens dom af 13.12.1995, sag T-85/94 (122),
Kommissionen mod Branco, Sml. II, s. 2993, præmis 23).
- 42.
- Selv om DAFSE som alle andre nationale myndigheder, der er ansvarlige for
finansieringen af fondens foranstaltninger, har mulighed for i en anmodning om
betaling af saldobeløbet i henhold til artikel 5, stk. 4, i forordning nr. 2950/83 at
foreslå Kommissionen, at denne godkender eller nedsætter et økonomisk tilskud
fra fonden, er det alene Kommissionen, der er beføjet til at træffe en sådan
beslutning. Desuden skal enhver betaling fra de nationale myndigheder anses for
at være foreløbig, idet den er afhængig af Kommissionens endelig beslutning.
- 43.
- Det fremgår ligeledes af sagen, at DAFSE hver gang har gjort sagsøgeren
opmærksom på, at de modtagne betalinger var foreløbige og afhængige af
beslutningen.
- 44.
- Følgelig skal samtlige skrivelser, som DAFSE har sendt til sagsøgeren eller
Kommissionen vedrørende accepten eller en eventuel nedsættelse af fondens
tilskud, anses for almindelig forslag, som den nationale myndighed har fremsat som
led i den kontrol af en forsvarlig gennemførelse af de uddannelsesforanstaltninger,
som de kompetente nationale myndigheder er forpligtet til at foretage i henhold
til artikel 2, stk. 2, i afgørelse 83/516.
- 45.
- Det følger heraf, at sagsøgeren ikke kan påberåbe sig princippet om beskyttelse af
den berettigede forventning til støtte for en påstand om annullation af den
anfægtede beslutning.
- 46.
- Dette klagepunkt er derfor grundløst.
- Tilsidesættelsen af hensynet til retssikkerheden
- 47.
- Sagsøgeren kan heller ikke påberåbe sig hensynet til retssikkerheden til støtte for
en påstand om annullation af den anfægtede beslutning. Det kan ikke antages, at
dette hensyn, som kræver, at retsreglerne skal være klare og præcise, og som skal
sikre forudsigelighed i de situationer og retsforhold, der henhører under
fællesskabsretten (Domstolens dom af 15.2.1996, sag C-63/93, Duff m.fl., Sml. I, s.
569, præmis 20), er blevet tilsidesat i sagen, da de gældende retsforskrifter
udtrykkeligt foreskriver muligheden for tilbagesøgning af tilskud i de tilfælde, hvor
de betingelser, som var gældende for tilskuddet, ikke er blevet respekteret (dom
i sagen Interhotel mod Kommissionen, a.st., præmis 61).
- 48.
- Dette klagepunkt er derfor grundløst.
- Tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik
- 49.
- Det bemærkes, at Kommissionen har handlet med den fornødne omhu.
- 50.
- For det første modtog den den finansielle og regnskabsmæssige rapport den 5.
december 1996 og traf den anfægtede beslutning den 16. december 1996.
- 51.
- For det andet er den anfægtede beslutning ikke truffet udelukkende på grundlag
af den nævnte rapport og heller ikke på en enkelt vurdering af omfanget af de
»teoretiske kurser«. Det fremgår derimod klart af begrundelsen for den anfægtede
beslutning, at Kommissionen har baseret sin beslutning på samtlige dokumenter,
der er blevet fremsendt af DAFSE.
- 52.
- For det tredje ydes tilskud i snævert samarbejde mellem Kommissionen og
medlemsstaterne, og medlemsstaten er forpligtet til at lette de
kontrolundersøgelser, Kommissionen foretager for at efterprøve, om de
gennemførte eller igangværende foranstaltninger er i overensstemmelse med
gældende regler (Rettens dom af 12.1.1995, sag T-84/95, Branco mod
Kommissionen, Sml. II, s. 47, præmis 35, Domstolens dom af 15.3.1984, sag 310/81,
EISS mod Kommissionen, Sml. s. 1341, præmis 14). Herudover bemærkes, at
medlemsstaten, der foreslår projektet, skal garantere en forsvarlig gennemførelse
heraf, jf. artikel 2, stk. 2, i afgørelse 83/516. Følgelig kan sagsøgeren ikke bebrejde
Kommissionen, at denne har draget sine slutninger på grundlag af den oplysninger,
som den pågældende medlemsstat har indhentet.
- 53.
- På trods af den lange periode, der forløb fra modtagelsen af anmodningen om
betaling af saldobeløbet til vedtagelsen af den anfægtede beslutning, har
Kommissionen i denne sag med rette afventet resultatet af rapporten om den
finansielle og regnskabsmæssig kontrol, som DAFSE havde bestilt, og som var
berettiget af, at der var konstateret en række uregelmæssigheder i sagen (jf.
præmis 38). Derfor kan Kommissionens adfærd, der består i at afvente nævnte
kontrolundersøgelse, ikke anses for en tilsidesættelse af princippet om god
forvaltningsskik.
- 54.
- På den anden side indebærer den omstændighed, at Kommissionen har haft
kendskab til DAFSE's svingende stillingtagen, på ingen måde, at Kommissionen er
ansvarlig for den nationale myndigheds adfærd. Selv om Kommissionen kunne have
opfordret denne til at fremskynde proceduren, har den stadig pligt til at træffe
afgørelse på grundlag af alle de oplysninger, der kan have indflydelse på resultatet
(Oliveira mod Kommissionen, præmis 23). Under disse omstændigheder kan det
ikke bebrejdes Kommissionen, at denne afventede resultatet af den nationale
myndigheds undersøgelse, inden Kommissionen vedtog beslutningen.
- 55.
- Det tredje klagepunkt er derfor grundløst.
- 56.
- Det følger heraf, at det første anbringende i sin helhed ikke kan lægges til grund.
Andet anbringende om tilsidesættelse af princippet om respekt af velerhvervede
rettigheder
Parternes argumenter
- 57.
- Ifølge sagsøgeren viser de faktiske omstændigheder klart, at Kommissionen har
gjort direkte indgreb i sagsøgerens velerhvervede rettigheder.
Godkendelsesbeslutningen tillagde sagsøgeren subjektive rettigheder, der giver
denne ret til at kræve betaling af hele tilskuddet.
- 58.
- Sagsøgte har heroverfor gjort gældende, at en tilskudsmodtager, hvis ansøgning er
blevet godkendt af Kommissionen, ikke på grund af denne omstændighed erhverver
nogen endelig ret til betaling af hele tilskuddet, hvis han ikke overholder
betingelser, der er fastsat i godkendelsesbeslutningen. Det følger heraf, at
sagsøgeren ikke kunne have en berettiget forventning om, at alle de omkostninger,
der blev taget i betragtning ved den oprindelige anmodning om tilskud, ville blive
accepteret endeligt.
Rettens bemærkninger
- 59.
- Det fremgår af fast praksis, at en tilskudsmodtager, hvis ansøgning er blevet
godkendt af Kommissionen, ikke på grund af denne omstændighed erhverver nogen
endelig ret til betaling af hele tilskuddet, hvis han ikke overholder de betingelser,
der er fastsat for tilskuddet (dom i sagen Interhotel mod Kommissionen, præmis
62).
- 60.
- Som Retten allerede har fastslået i præmis 38 og 39 ovenfor, har sagsøgeren i den
foreliggende sag ikke respekteret betingelserne for uddannelsesforanstaltningen.
- 61.
- Det følger heraf, at det andet anbringende om tilsidesættelse af princippet om
respekt af velerhvervede rettigheder heller ikke kan lægges til grund.
Tredje anbringende om manglende begrundelse
Parternes argumenter
- 62.
- Sagsøgeren har bebrejdet Kommissionen, at denne alene har taget DAFSE's
konklusioner i betragtning, da den traf beslutningen. Disse konklusioner var
udelukkende baseret på rapporten om den finansielle og regnskabsmæssige kontrol,
der støtter sig på spekulationer. Det skulle følge heraf, at Kommissionen hverken
har begrundet sin beslutning præcist eller fuldstændigt, idet den i denne henseende
har lagt dokumenter til grund, der var behæftet med de samme mangler.
- 63.
- Sagsøgte har heroverfor bemærket, at i det tilfælde, hvor Kommissionen blot
antager en medlemsstats forslag om at nedsætte et oprindeligt bevilget tilskud, skalbeslutningen anses for at være behørigt begrundet, når der på tilstrækkelig klar vis
henvises til dette forslag.
Rettens bemærkninger
- 64.
- Det fremgår af fast retspraksis, at forpligtelsen til at begrunde en individuel
beslutning har til formål at gøre det muligt for Fællesskabets retsinstanser at
efterprøve beslutningens lovlighed samt at give den berørte person de oplysninger,
ved hjælp af hvilke det kan fastslås, om der er grundlag for beslutningen, eller om
der muligvis foreligger en sådan fejl, at den kan anfægtes. Omfanget af
begrundelsespligten afhænger af arten af den pågældende retsakt og den
sammenhæng, hvori den er vedtaget (dom i sagen Branco mod Kommissionen,
præmis 32).
- 65.
- Det er allerede blevet fastslået, at begrundelsen for en beslutning om nedsættelse
af et tilskud fra fonden, som har alvorlige følger for tilskudsmodtageren, skal
indeholde en klar angivelse af de grunde, som gør det berettiget at nedsætte
tilskuddet i forhold til det oprindeligt godkendte beløb (Rettens dom af 6.12.1994,
sag T-450/93, Lisrestal mod Kommissionen, Sml. II, s. 1177, præmis 52).
- 66.
- Følgelig skal det undersøges, om den anfægtede beslutning opfylder kravene i EF-traktatens artikel 190 (nu artikel 253 EF), som den fortolkes af Fællesskabets
retsinstanser.
- 67.
- Som allerede bemærket fremgår det både af de anvendelige retsforskrifter og af
retspraksis, at tilskud fra fonden ydes i snævert samarbejde mellem Kommissionen
og medlemsstaterne.
- 68.
- I en situation som den foreliggende, hvor Kommissionen blot godkender et forslag
fra en medlemsstat om at nedsætte det tilskud, der oprindeligt er bevilget, finder
Retten derfor, at Kommissionens beslutning kan anses for at være tilstrækkeligt
begrundet i henhold til traktatens artikel 190, enten når begrundelsen for at
nedsætte tilskuddet klart fremgår af beslutningen, eller - hvis dette ikke er tilfældet
- når der i beslutningen tilstrækkeligt tydeligt henvises til en retsakt fra de
kompetente nationale myndigheder i den pågældende medlemsstat, i hvilken
myndighederne klart har redegjort for grundene til at nedsætte tilskuddet (dom i
sagen Branco mod Kommissionen, præmis 36).
- 69.
- Den anfægtede beslutning indeholder en præcis angivelse af grundene til, at
Kommissionen har nedsat det oprindeligt bevilgede tilskud, samt de dokumenter
fra DAFSE, som den har henvist til.
- 70.
- Følgelig kan det tredje anbringende om manglende begrundelse heller ikke lægges
til grund.
- 71.
- Kommissionen skal herefter frifindes.
Sagens omkostninger
- 72.
- I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part
at betale sagens omkostninger, såfremt der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgte
har nedlagt påstand om, at sagsøgeren pålægges at betale sagens omkostninger, og
da denne har tabt sagen, pålægges det den at betale sagens omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Fjerde Afdeling)
1) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.
2) Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.
Moura RamosTiili
Mengozzi
|
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 29. september 1999.
H. Jung
R.M. Moura Ramos
Justitssekretær
Afdelingsformand