Language of document :

Sag anlagt den 10. juli 2011 - Buzzi Unicem mod Kommissionen

(Sag T-297/11)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Buzzi Unicem SpA (Casale Monferrato, Italien) (ved advokaterne C. Osti og A. Prastaro)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed under henvisning til afgørelsens manglende eller utilstrækkelige begrundelse og en heraf følgende tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar og af princippet om god forvaltningsskik.

Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed under henvisning til, at Kommissionen har overskredet sine beføjelser, og at der er sket magtfordrejning med en heraf følgende omvendt bevisbyrde.

Den anfægtede afgørelse annulleres helt eller delvist under henvisning til, at Kommissionen har overskredet de beføjelser, som den er tillagt i medfør af artikel 18, og under henvisning til, at der er sket en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, princippet om god forvaltningsskik og kontradiktionsprincippet i strid med Kommissionens Best Practices.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender

1.    Første anbringende om en manglende eller utilstrækkelig begrundelse, om en tilsidesættelse af retten til forsvar og om en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik

Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter den begrundelsespligt, som påhviler Kommissionen, og tilsidesætter sagsøgerens ret til forsvar for så vidt som den ikke eller ikke i tilstrækkelig grad indeholder oplysninger om undersøgelsens genstand eller formål.

2.    Andet anbringende om, at Kommissionen har overskredet sine beføjelser, om at der er sket magtfordrejning, og om at bevisbyrden er blevet vendt

Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen har overskredet sine beføjelser og gjort sig skyldig i magtfordrejning for så vidt som anmodningen om oplysninger skal tjene til at bekræfte oplysninger, som den allerede råder over, og ikke har til formål at danne en komplet database vedrørende markedet, medmindre der foreligger holdepunkter herfor. Der er således også tale om en tilsidesættelse af princippet om uskyldsformodning, og bevisbyrden er utvivlsomt blevet vendt.

3.    Tredje anbringende om, at Kommissionen har overskredet sine beføjelser i henhold til artikel 18 i forordning nr. 1/2003

Sagsøgeren har anført, at Kommissionens begæringer overskrider de beføjelser, som følger af artikel 18, hvorefter Kommissionen kun kan anmode virksomheden om de oplysninger, som er nødvendige med hensyn til de faktiske omstændigheder, som virksomheden kan have kendskab til, og anmode virksomheden om at fremsende den dokumenter desangående, som den måtte være i besiddelse af.

4.    Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, og om Kommissionens overskridelse af sine beføjelser i henhold til artikel 18

Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse overskrider de grænser for nødvendighed, som er fastsat i artikel 18, og tilsidesætter proportionalitetsprincippet for så vidt som den anmoder om oplysninger, som ikke er nødvendige, for så vidt som den ikke blandt flere egnede foranstaltninger har valgt den foranstaltning, som er mindst til ulempe for virksomheden og for så vidt som begæringerne er forbundet med for store omkostninger for sagsøgeren.

5.    Femte anbringende om en tilsidesættelse af Kommissionens Best practices og af princippet om god forvaltningsskik

Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen har tilsidesat sine Best Practices for så vidt som den først har anmodet sagsøgeren om at fremkomme med bemærkninger til udkastet til den anfægtede afgørelse, men derefter slet ikke har taget hensyn til disse bemærkninger, og for så vidt som den anfægtede afgørelse i væsentlig grad afviger fra udkastet. Sagsøgeren gør desuden gældende, at de konstante ændringer af spørgsmålene udgør et klart bevis for den manglende omhu, som har kendetegnet Kommissionens handlinger, hvilket er i strid med princippet om god forvaltningsskik.

____________