Appel iværksat den 16. februar 2012 af Guido Strack til prøvelse af Personalerettens kendelse af 7. december 2011 i sag F-44/05 RENV, Strack mod Kommissionen

(Sag T-65/12 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Guido Strack (Köln, Tyskland) (ved advokat H. Tettenborn)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Kendelse afsagt af Retten for EU-Personalesager (Anden Afdeling) den 7. december 2011 i sag F-44/05 RENV ophæves fuldt ud.

Sagsøgte tilpligtes i overensstemmelse med det krav, som appellanten havde fremsat i punkt A.4.1. i sit processkrift af 21. februar 2001 i sag F-44/05 RENV, og som han begrundede i punkt 78-85 i det nævnte processkrift, at betale en erstatning til appellanten på grund af uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid på mindst 2 500 EUR, jf. EMRK's artikel 6.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale samtlige omkostninger i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat fire anbringender:

Første anbringende. Der foreligger en tilsidesættelse af princippet om adgang til domstolsprøvelse, af artikel 6, stk. 1, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), af artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (chartret) og af artikel 4, stk. 4, i bilag I til statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

Appellanten har i denne forbindelse fremsat kritik af, at sagen først blev tildelt en anden afdeling ved Personaleretten, og gjort gældende, at der ikke var hjemmel for den efterfølgende fornyede tildeling.

Andet anbringende: Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 2, i bilag I til statutten for Domstolen og samtidig af artikel 73 i Personalerettens procesreglement.

Appellanten har i den forbindelse gjort gældende, at der med hensyn til det krav, som appellanten ikke havde fremsat i stævningen for førsteinstansen, men derimod først i et efterfølgende processkrift, ikke er mulighed for at afsige en særskilt kendelse, da kravet ikke havde en selvstændig karakter og ikke kunne adskilles fra sagen i øvrigt.

Tredje anbringende: Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 2, i bilag I til statutten for Domstolen og af artikel 73 i Personalerettens procesreglement.

Appellanten har herved gjort gældende, at tvisten udspringer af appellantens ansættelsesforhold, hvorfor det i henhold til artikel 1 i bilag I til statutten for Domstolen er Personaleretten, der er kompetent til at behandle sagen.

4. Fjerde anbringende: Der foreligger en tilsidesættelse af EMRK's artikel 6, stk. 1, og chartrets artikel 47.

Appellanten gør endeligt gældende, at Personaleretten ved sin handlemåde tilsidesatte princippet om adgang til at blive hørt og kontradiktionsprincippet, og at han blev uretfærdigt behandlet.

____________