Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Szegedi Törvényszék (Ungarn) den 16. marts 2023 – VOLÁNBUSZ Zrt. mod Bács-Kiskun Vármegyei Kormányhivatal
(Sag C-164/23, VOLÁNBUSZ)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Szegedi Törvényszék
Parter i hovedsagen
Sagsøger: VOLÁNBUSZ Zrt.
Sagsøgt: Bács-Kiskun Vármegyei Kormányhivatal
Præjudicielle spørgsmål
Kan begrebet »arbejdsgiverens virksomhed, hvor føreren normalt er baseret«, i artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 561/2006 1 fortolkes således, at der er tale om det konkrete sted, hvor føreren sædvanligvis er baseret, dvs. et anlæg eller en parkeringsplads, der tilhører den virksomhed, der udfører personbefordring ad landevej, eller et andet geografisk punkt, der defineres som rutens begyndelsessted, hvorfra føreren regelmæssigt udfører sit arbejde, og hvortil han returnerer ved arbejdets ophør i forbindelse med sædvanlig udøvelse af sit hverv og uden at skulle følge særlige instrukser fra sin arbejdsgiver?
Med henblik på vurderingen af, om et bestemt sted udgør »arbejdsgiverens virksomhed, hvor føreren normalt er baseret«, i henhold til artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 561/2006, har det da betydning, om dette sted er udstyret med egnede faciliteter (f.eks. sanitære og velfærdsfaciliteter, hvileområder)?
Med henblik på vurderingen af, om bestemte steder udgør arbejdsgiverens virksomheder, hvor førerne normalt er baseret, i henhold til artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 561/2006, har det da betydning, at placeringen af disse konkrete stationeringssteder er gunstig for arbejdstagerne (førere), eftersom de under alle omstændigheder er placeret tættere på deres hjem end virksomhedens forretningssteder eller filialer, der er indført i handelsregistret, og førernes transporttid dermed er kortere, end den ville være, hvis de påbegyndte og afsluttede deres arbejde på de pågældende forretningssteder eller i filialer?
Såfremt begrebet »arbejdsgiverens virksomhed, hvor føreren normalt er baseret«, i artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 561/2006 ikke kan defineres som det konkrete sted, hvor føreren sædvanligvis er baseret, dvs. et anlæg eller en parkeringsplads, der tilhører den virksomhed, der udfører personbefordring ad landevej, eller et andet geografisk punkt, der defineres som rutens begyndelsessted, hvorfra føreren regelmæssigt udfører sit arbejde, og hvortil han returnerer ved arbejdets ophør i forbindelse med sædvanlig udøvelse af sit hverv og uden at skulle følge særlige instrukser fra sin arbejdsgiver, kan definitionen af dette begreb i forordning nr. 561/2006 da anses for en bestemmelse om arbejdsvilkår, med hensyn til hvilken arbejdsgiverne og arbejdstagerne i sektoren gennem kollektive forhandlinger eller på anden måde kan vedtage regler, der er gunstigere for arbejdstagerne, henset til femte betragtning til samme forordning?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15.3.2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT 2006, L 102, s. 1).