Language of document :

Rettens dom af 24. januar 2024 – Tyskland mod Kommissionen

(Sag T-409/21) 1

(Statsstøtte – støtte indrømmet med visse bestemmelser i den ændrede tyske lov om kraftvarmeproduktion – reform af støtteordningen for kraftvarmeproduktion – afgørelse, der erklærer støtten forenelig med det indre marked – begrebet »statsstøtte« – statsmidler)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (ved J. Möller og R. Kanitz, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Bouchagiar, C. Kovács og C.-M. Carrega, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med søgsmålet anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har Forbundsrepublikken Tyskland nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2021) 3918 final af 3. juni 2021 om statsstøtte SA.56826 (2020/N) – Tyskland – reform i 2020 af støtteordningen for kraftvarmeproduktion og om statsstøtte SA.53308 (2019/N) – Tyskland – ændring af støtteordningen for eksisterende kraftvarmeværker (§ 13 i Gesetz zur Neuregelung des Kraft-Wärme-Kopplungsgesetzes (lov om reform af lov om kraftvarmeproduktion) af 21. december 2015 (BGBl. 2015 I, s. 2498)), hvorved denne institution konstaterede, at forskellige foranstaltninger med henblik på at støtte af elproduktion fra kraftvarmeværker (combined heat and power) udgjorde statsstøtte.

Konklusion

Kommissionens afgørelse C(2021) 3918 final af 3. juni 2021 om statsstøtte SA.56826 (2020/N) – Tyskland – reform i 2020 af støtteordningen for kraftvarmeproduktion og om statsstøtte SA.53308 (2019/N) – Tyskland – ændring af støtteordningen for eksisterende kraftvarmeværker (§ 13 i Gesetz zur Neuregelung des Kraft-Wärme-Kopplungsgesetzes (lov om reform af lov om kraftvarmeproduktion) af 21. december 2015 (BGBl. 2015 I, s. 2498)), annulleres.

Europa-Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

____________

1     EUT C 368 af 13.9.2021.