Sag T-676/13

Italian International Film Srl

mod

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)

»Støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (MEDIA 2007) – støtteforanstaltninger til grænseoverskridende distribution af europæiske film – indkaldelse af forslag inden for rammerne af den »selektive« støtteordning 2013 – retsakt fra Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA), der meddeler afslag på sagsøgerens ansøgning vedrørende filmen »Only God Forgives« – retsakt fra EACEA, der bekræfter afslaget, men med nye begrundelser – kompetence – fordeling af opgaverne mellem Kommissionen og EACEA – bunden kompetence – annullationssøgsmål – anfægtelig retsakt – formaliteten – begrundelsespligt – de faste retningslinjer 2012-2013 – aftale om materiel eller fysisk distribution – manglende forudgående underretning til EACEA – ansøgningen ikke støtteberettiget«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 4. februar 2016

1.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – skrivelse fra Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA), der opretholder Kommissionens afslag på en ansøgning om støtte, men med en ny begrundelse – omfattet

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006)

2.      Annullationssøgsmål – søgsmål anlagt til prøvelse af en afgørelse, der blot bekræfter en tidligere afgørelse – afvisning – begrebet bekræftende afgørelse

(Art. 263 TEUF)

3.      Kultur – Unionens programmer – Media-programmet – anmodninger om støtte til filmdistribution – behandling af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) – EACEA’s kompetence – rækkevidde – vedtagelse af en afgørelse efter anmodning om en fornyet undersøgelse med en begrundelse, der ikke er tiltrådt af Kommissionen i dennes første afgørelse om afslag – udelukket

(Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006)

4.      Annullationssøgsmål – anbringender – manglende kompetence hos den institution, der er ophavsmand til den anfægtede akt – annullation, der alene kan føre til vedtagelse af en ny materielt identisk afgørelse – irrelevant anbringende

(Art. 263 TFUE)

5.      Kultur – Unionens programmer – Media-programmet – anmodninger om støtte til filmdistribution – ansøgerens forpligtelse til at fremlægge fyldestgørende oplysninger – rækkevidde

(Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006)

6.      Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – påstand om, at en institution meddeles et påbud – afvisning

(Art. 263 TEUF)

1.      Den omstændighed, at der foreligger en skrivelse fra et af Den Europæiske Unions organer, kontorer eller agenturer som svar på en anmodning fra skrivelsens adressat, er ikke tilstrækkelig til at kvalificere skrivelsen som en afgørelse som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF, der kan anfægtes ved et annullationssøgsmål. Såfremt der nemlig gives mulighed for at anlægge annullationssøgsmål i forhold til alle de bestemmelser, der træffes af Unionens institutioner, uanset disse bestemmelsers art eller form og i givet fald under de særlige betingelser og vilkår fastsat efter artikel 263, stk. 5, TEUF, med hensyn til de bestemmelser, der fastsættes af EU-organer, ‑kontorer og ‑agenturer, skal det være under betingelse af, når fysiske eller juridiske personer anlægger et søgsmål, at disse bestemmelser har bindende retsvirkninger, der kan berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af dennes retsstilling.

Dette gør sig gældende for så vidt angår den skrivelse fra Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA), der opretholdt en afgørelse om afslag på en virksomheds ansøgning om tildeling af støtte til en film efter en indkaldelse af forslag, der blev offentliggjort inden for rammerne af afgørelse 1718/2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007), da EACEA i forbindelse med den nævnte skrivelse overskred grænsen for en simpel forklaring af den tidligere afgørelse om afslag fra Kommissionen og ikke begrænsede sig til at fremhæve den nævnte afgørelse, men selv tog stilling i form af et afslag på virksomhedens ansøgning om støtte. En sådan skrivelse udgør en afgørelse som omhandlet i artikel 263, stk. 4. TEUF.

(jf. præmis 26, 27, 32 og 34)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 35)

3.      Kompetencen for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) på området for støtte, tildelt inden for rammerne af en indkaldelse af forslag, der blev offentliggjort inden for rammerne af afgørelse 1718/2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007), er begrænset til for det første at behandle hver ansøgers sag med henblik på at udarbejde et forslag til Kommissionens udvælgelse i overensstemmelse med komitologiprocedurerne, for det andet til at give meddelelse til adressaterne om individuelle afgørelser om tildeling af støtte og for det tredje til behandlingen af anmodninger om en fornyet undersøgelse af afgørelser om tildeling af støtte.

Under omstændigheder, hvor en ansøger anmoder om en fornyet undersøgelse af en afgørelse om afslag har EACEA derfor med henblik på behandlingen af denne anmodning valget mellem at begrænse sig til at uddybe afgørelsen om afslag eller at forelægge sagen for Kommissionen med henblik på, at denne ændrer afgørelsen enten til en tildeling af støtte eller til et afslag med en anden begrundelse end den oprindelige. EACEA har i denne henseende på ingen måde kompetence til at ændre en afgørelse, som det ikke har kompetence til at vedtage. Det følger heraf, at EACEA, når det efter en anmodning om fornyet undersøgelse selv giver et afslag med en begrundelse, som Kommissionen ikke har tiltrådt, har behæftet sin afgørelse med en fejl på grund af manglende kompetence.

(jf. præmis 49, 51 og 53)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 54 og 65)

5.      Som det fremgår af punkt 5.1 i de faste retningslinjer for støtteprogrammet MEDIA 2007, der er knyttet til en indkaldelse af forslag inden for rammerne af afgørelse nr. 1718/2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007) forudsætter tildeling af støtte inden for distribution, at ansøgeren selv foretager distribution af filmen til biograferne i det berørte område. Denne bestemmelse fastsætter imidlertid en mulighed for, at distributøren i begrænset omfang indgår aftaler om udlicitering på betingelse af, at Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) er blevet oplyst herom. I denne henseende indeholder punkt 5.1 reelt en inddeling af distributionsaftaler i tre kategorier, der henholdsvis svarer til aftaler om udlicitering, aftaler om delte distributionsaktiviteter mellem flere operatører og aftaler om anvendelsen af fysiske distributører til særlige tjenesteydelser, der ikke kan tildeles støtte. Den omstændighed, at de fysiske distributører ikke kan tildeles støtte, betyder imidlertid ikke, at aftalerne med disse til særlige tjenesteydelser ikke skal meddeles EACEA. Selv om det desuden alene er med henblik på at undersøge, om der reelt foreligger en sådan aftale om fysisk distribution, og om den overskrider dette præcise anvendelsesområde, er alle ansøgere forpligtet til så godt som muligt at oplyse EACEA om de elementer, der er nødvendige for undersøgelsen af ansøgningen om støtte, herunder de elementer, der på grund af en forkert opfattelse af deres rækkevidde, kan være til hinder for et positivt udfald af støtteansøgningen.

Denne forståelse har så meget desto større vægt, henset til, at den omstændighed, at en distributør via en kontrakt anvender tredjemænd til at varetage en del af distributionsopgaverne, udgør en undtagelse til princippet om, at denne selv skal varetage distributionen af filmen, hvilket indebærer, at der skal foretages en indskrænkende fortolkning. Den fortolkning, hvorved der lægges vægt på, at EACEA skal oplyses fuldt ud og så hensigtsmæssigt som muligt, er i øvrigt den eneste, der er forenelig med princippet om god forvaltningsskik og navnlig princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og kontrol med, at Unionens budgetmidler anvendes til de fastsatte formål. En ufuldstændig eller fejlagtig oplysning, der er fremlagt af ansøgeren, medfører, at EACEA ikke kan anbefale Kommissionen at finansiere distributionen af filmen, mens der er tvivl om, hvorvidt distributøren opfylder betingelserne i de gældende retsforskrifter.

(jf. præmis 56, 59, 60 og 63)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 67)