RETTENS DOM (Sjette Afdeling)

21. februar 2018 (*)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – indefrysning af pengemidler – liste over de personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer – opretholdelse af sagsøgerens navn på listen – begrundelsespligt – retsgrundlag – faktuelt grundlag – åbenbart urigtigt skøn – ret til forsvar – ejendomsret – ret til omdømme – proportionalitet – beskyttelse af grundlæggende rettigheder på samme niveau som den i EU sikrede beskyttelse – ulovlighedsindsigelse«

I sag T-731/15,

Sergiy Klyuyev, Donetsk (Ukraine), ved solicitors R. Gherson og T. Garner samt B. Kennelly, QC, og barrister J. Pobjoy,

sagsøger,

mod

Rådet for Den Europæiske Union ved Á. de Elera-San Miguel Hurtado og J.-P. Hix, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

angående et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af for det første Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1781 af 5. oktober 2015 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2015, L 259, s. 23) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/1777 af 5. oktober 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2015, L 259, s. 3), for det andet Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 af 4. marts 2016 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2016, L 60, s. 76) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/311 af 4. marts 2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2016, L 60, s. 1) og for det tredje Rådets afgørelse (FUSP) 2017/381 af 3. marts 2017 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2017, L 58, s. 34) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/374 af 3. marts 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2017, L 58, s. 1), for så vidt som sagsøgerens navn er blevet opretholdt på listen over personer, enheder og organer, som er omfattet af disse restriktive foranstaltninger,

har

RETTEN (Sjette Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, G. Berardis (refererende dommer), og dommerne D. Spielmann og Z. Csehi,

justitssekretær: fuldmægtig L. Grzegorczyk,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 28. juni 2017,

afsagt følgende

Dom (1)

 Tvistens baggrund

1        Den foreliggende sag er anlagt i forbindelse med de restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer, der er blevet vedtaget på baggrund af situationen i Ukraine som følge af undertrykkelsen af demonstrationerne på Uafhængighedspladsen i Kiev (Ukraine).

2        Den 5. marts 2014 vedtog Rådet for Den Europæiske Union afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2014, L 66, s. 26). Rådet vedtog samme dag forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2014, L 66, s. 1).

3        Sagsøgeren, Sergiy Klyuyev, er en ukrainsk forretningsmand og bror til Andriy Klyuyev, tidligere leder af den ukrainske præsidents kontor. Han er ligeledes medlem af det ukrainske parlament (Verkhovna Rada).

4        Følgende fremgår af første og anden betragtning til afgørelse 2014/119:

»(1)      Den 20. februar 2014 fordømte Rådet på det kraftigste enhver brug af vold i Ukraine. Det opfordrede til at bringe volden i Ukraine til ophør med det samme og til fuldt ud at overholde menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Det opfordrede den ukrainske regering til at udvise størst mulig tilbageholdenhed og oppositionslederne til at tage afstand fra dem, der tyr til radikale handlinger, herunder vold.

(2)      Den 3. marts 2014 [besluttede] Rådet at målrette restriktive foranstaltninger mod indefrysning og inddrivelse af aktiver tilhørende personer, der er identificeret som ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler, og personer, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser, med henblik på at konsolidere og styrke retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne i Ukraine.«

5        Artikel 1, stk. 1 og 2, i afgørelse 2014/119 bestemmer:

»1.      Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de personer, der er identificeret som ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler, og personer, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser i Ukraine, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem, der er opført på listen i bilaget, indefryses.

2.      Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget.«

6        Fremgangsmåden for denne indefrysning af pengemidler er fastsat i de følgende stykker i samme artikel.

7        I overensstemmelse med afgørelse 2014/119 kræver forordning nr. 208/2014 vedtagelse af foranstaltninger om indefrysning af pengemidler og fastlægger fremgangsmåden for denne indefrysning på en måde, som i det væsentlige er identisk med den, der er fastsat i den nævnte afgørelse.

8        Navnene på de personer, der er omfattet af afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014, fremgår af to identiske lister, som findes i bilaget til afgørelse 2014/119 og i bilag I til forordning nr. 208/2014 (herefter »listen«) med bl.a. begrundelsen for opførelsen af disse personer.

9        Sagsøgerens navn blev opført på listen med identifikationsoplysningen »forretningsmand, bror til [Andriy Klyuyev]« og følgende begrundelse:

»person, der er genstand for efterforskning i Ukraine for deltagelse i forbrydelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statslige midler og den ulovlige overførsel heraf ud af Ukraine«.

10      Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 12. maj 2014 har sagsøgeren anlagt sag, registreret under sagsnr. T-341/14, med påstand om annullation af afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014, for så vidt som de angår ham.

11      Den 29. januar 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/143 om ændring af afgørelse 2014/119 (EUT 2015, L 24, s. 16) og forordning (EU) 2015/138 om ændring af forordning nr. 208/2014 (EUT 2015, L 24, s. 1).

12      I afgørelse 2015/143 præciseredes udpegelseskriterierne for personer omfattet af indefrysningen af aktiver fra den 31. januar 2015. Navnlig affattes artikel 1, stk. 1, i afgørelse 2014/119 herefter således:

»1.      Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af personer, der er identificeret som ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler, og personer, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser i Ukraine, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem, der er opført på listen i bilaget, indefryses.

Personer, der er identificeret som ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler, omfatter med henblik på denne afgørelse personer, der er genstand for de ukrainske myndigheders undersøgelse:

a)      for uretmæssig tilegnelse af ukrainske offentlige midler eller aktiver, eller for medvirken hertil, eller

b)      for som indehaver af offentligt hverv at misbruge offentligt embede med henblik på at skaffe sig selv eller en tredjemand en uberettiget fordel og derved forårsage tab for ukrainske offentlige midler eller aktiver eller for medvirken hertil.«

13      Med forordning 2015/138 ændredes forordning nr. 208/2014 i overensstemmelse med afgørelse 2015/143.

14      Afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014 er senere blevet ændret ved henholdsvis Rådets afgørelse (FUSP) 2015/364 af 5. marts 2015 (EUT 2015, L 62, s. 25) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/357 af 5. marts 2015 om gennemførelse af forordning nr. 208/2014 (EUT 2015, L 62, s. 1). Afgørelse 2015/364 ændrede artikel 5 i afgørelse 2014/119 ved at forlænge de restriktive foranstaltninger for så vidt angår sagsøgeren indtil den 6. juni 2015. Gennemførelsesforordning 2015/357 erstattede følgelig bilag I til forordning nr. 208/2014.

15      Med afgørelse 2015/364 og gennemførelsesforordning 2015/357 blev sagsøgerens navn opretholdt på listen med identifikationsoplysningen »bror til [Andriy Klyuyev], forretningsmand« og følgende nye begrundelse:

»person, som de ukrainske myndigheder har gjort til genstand for efterforskning for som indehaver af offentligt hverv at misbruge offentligt embede med henblik på at skaffe sig selv eller en tredjemand en uberettiget fordel og derved forårsage tab for ukrainske offentlige midler eller aktiver; person med tilknytning til en udpeget person [(Andriy Petrovych Klyuyev)], som de ukrainske myndigheder har gjort til genstand for en straffesag for uretmæssig tilegnelse af offentlige midler eller aktiver«.

16      Den 5. juni 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/876 om ændring af afgørelse 2014/119 (EUT 2015, L 142, s. 30) og gennemførelsesforordning (EU) 2015/869 om gennemførelse af forordning nr. 208/2014 (EUT 2015, L 142, s. 1). Afgørelse 2015/876 erstattede dels artikel 5 i afgørelse 2014/119, idet anvendelsen af de restriktive foranstaltninger blev forlænget for så vidt angår sagsøgeren frem til den 6. oktober 2015, dels ændrede den bilaget til denne afgørelse. Gennemførelsesforordning 2015/869 ændrede følgelig bilag I til forordning nr. 208/2014.

17      Med afgørelse 2015/876 og gennemførelsesforordning 2015/869 blev sagsøgerens navn opretholdt på listen med identifikationsoplysningen »bror til [Andriy Klyuyev], forretningsmand« og følgende nye begrundelse:

»person, som de ukrainske myndigheder har gjort til genstand for efterforskning for at misbruge offentlige midler: person med tilknytning til en udpeget person [(Andriy Petrovych Klyuyev)], som de ukrainske myndigheder har gjort til genstand for en straffesag for uretmæssig tilegnelse af offentlige midler eller aktiver«.

18      Ved skrivelse af 31. juli 2015 tilstillede Rådet sagsøgeren en skrivelse dateret den 26. juni 2015 [fortroligt] (2). I denne skrivelse oplyste Rådet sagsøgeren om, at det agtede at opretholde de restriktive foranstaltninger over for ham, og det præciserede fristen for sagsøgerens fremsættelse af bemærkninger hertil. Sagsøgeren fremsendte sine bemærkninger ved skrivelse af 31. august 2015.

19      Den 5. oktober 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/1781 om ændring af afgørelse 2014/119 (EUT 2015, L 259, s. 23) og gennemførelsesforordning (EU) 2015/1777 om gennemførelse af forordning nr. 208/2014 (EUT 2015, L 259, s. 3) (herefter samlet »retsakterne af oktober 2015«). Afgørelse 2015/1781 erstattede dels artikel 5 i afgørelse 2014/119, idet anvendelsen af de restriktive foranstaltninger blev forlænget for så vidt angår sagsøgeren frem til den 6. marts 2016, dels ændrede den bilaget til denne afgørelse. Gennemførelsesforordning 2015/1777 ændrede følgelig bilag I til forordning nr. 208/2014.

20      Ved afgørelse 2015/1781 og gennemførelsesforordning 2015/1777 blev sagsøgerens navn opretholdt på listen med identifikationsoplysningen »bror til [Andriy Klyuyev], forretningsmand« og følgende nye begrundelse:

»person, som de ukrainske myndigheder har gjort til genstand for en straffesag for at misbruge offentlige midler eller aktiver; person med tilknytning til en udpeget person [(Andriy Petrovych Klyuyev)], som de ukrainske myndigheder har gjort til genstand for en straffesag for uretmæssig tilegnelse af offentlige midler eller aktiver«.

21      Ved skrivelse af 6. oktober 2015 fremsendte Rådet en kopi af retsakterne af oktober 2015 til sagsøgerens advokater og oplyste dem om, at sagsøgerens navn ville blive opretholdt på listen, ligesom det svarede på deres bemærkninger af 31. august 2015. Rådet vedhæftede endvidere denne skrivelse en anden skrivelse [fortroligt] af 3. september 2015.

 Faktiske omstændigheder efter anlæggelsen af nærværende søgsmål

22      Ved skrivelse af 15. december 2015 fremsendte Rådet en skrivelse [fortroligt] dateret den 1. december 2015 til sagsøgeren og oplyste denne om fristen for fremsættelse af bemærkninger hertil.

23      Ved dom af 28. januar 2016, Klyuyev mod Rådet (T-341/14, EU:T:2016:47), annullerede Retten afgørelse 2014/119 og forordning nr. 208/2014, for så vidt som de angik sagsøgeren.

24      Den 4. marts 2016 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2016/318 om ændring af afgørelse 2014/119 (EUT 2016, L 60, s. 76) og gennemførelsesforordning (EU) 2016/311 om gennemførelse af forordning nr. 208/2014 (EUT 2016, L 60, s. 1) (herefter samlet »retsakterne af marts 2016«).

25      Med retsakterne af marts 2016 blev anvendelsen af de restriktive foranstaltninger forlænget, bl.a. for så vidt angik sagsøgeren, frem til den 6. marts 2017, uden at begrundelsen for udpegelsen blev ændret i forhold til begrundelsen i retsakterne af oktober 2015.

26      Ved skrivelse af 7. marts 2016 oplyste Rådet sagsøgeren om, at de restriktive foranstaltninger over for ham ville blive opretholdt. Det besvarede ligeledes sagsøgerens bemærkninger fremsat i tidligere skrivelser og fremsendte retsakterne af marts 2016 til ham.

27      Ved skrivelse af 12. december 2016 oplyste Rådet sagsøgerens advokater om, at det påtænkte at forlænge de restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren, og det vedlagde to skrivelser [fortroligt], den ene dateret den 25. juli 2016 og den anden dateret den 16. november 2016 (herefter »skrivelserne af 25. juli og 16. november 2016«), og præciserede fristen for fremsættelse af bemærkninger med henblik på den årlige fornyede gennemgang af de restriktive foranstaltninger. Sagsøgeren fremsatte sådanne bemærkninger for Rådet ved skrivelse af 12. januar 2017.

28      Den 3. marts 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/381 om ændring af afgørelse 2014/119 (EUT 2017, L 58, s. 34) og gennemførelsesforordning (EU) 2017/374 om gennemførelse af forordning nr. 208/2014 (EUT 2017, L 58, s. 1) (herefter samlet »retsakterne af marts 2017«).

29      Med retsakterne af marts 2017 er anvendelsen af de restriktive foranstaltninger blevet forlænget, bl.a. for så vidt angår sagsøgeren, frem til den 6. marts 2018, uden at begrundelsen for udpegelsen er blevet ændret i forhold til begrundelsen i retsakterne af oktober 2015 og retsakterne af marts 2016.

30      Ved skrivelse af 6. marts 2017 oplyste Rådet sagsøgeren om, at de restriktive foranstaltninger over for ham ville blive opretholdt. Det besvarede ligeledes sagsøgerens bemærkninger fremsat i tidligere skrivelser og fremsendte retsakterne af marts 2017 til ham. Rådet angav ligeledes fristen for sagsøgerens fremsendelse af bemærkninger forud for beslutningstagningen vedrørende en eventuel opretholdelse af hans navn på listen.

 Retsforhandlinger og parternes påstande

31      Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 12. december 2015 har sagsøgeren anlagt denne sag.

32      Rådet har indgivet sit svarskrift den 9. marts 2016. Samme dato har sagsøgeren fremlagt en begrundet anmodning i henhold til artikel 66 i Rettens procesreglement med henblik på at opnå, at indholdet af visse bilag til stævningen og af et bilag til svarskriftet ikke citeres i dokumenter vedrørende denne sag, som offentligheden har adgang til.

33      Replikken er blevet indgivet den 29. april 2016.

34      Den 13. maj 2016 har sagsøgeren på grundlag af procesreglementets artikel 86 fremsat en første anmodning om tilpasning med henblik på ligeledes at nedlægge påstand om annullation af retsakterne af marts 2016, for så vidt som de angik ham.

35      Duplikken er blevet indgivet den 27. juni 2016.

36      Den 5. juli 2016 har Rådet indgivet bemærkninger til den første anmodning om tilpasning.

37      Den skriftlige forhandling er blevet afsluttet den 11. juli 2016.

38      Ved dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 26. juli 2016 har sagsøgeren anmodet om afholdelse af et retsmøde.

39      Som følge af en ændring af sammensætningen af Rettens afdelinger blev den refererende dommer tilknyttet Sjette Afdeling, hvortil denne sag følgelig er blevet henvist.

40      Efter forslag fra den refererende dommer har Retten (Sjette Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling.

41      Ved skrivelse af 24. februar 2017 har sagsøgeren anmodet om, at retsmødet, der var berammet til den 6. april 2017, blev udsat. Formanden for Rettens Sjette Afdeling har den 1. marts 2017 taget denne anmodning til følge og besluttet at udsætte retsmødet til den 18. maj 2017.

42      Den 4. maj 2017 har sagsøgeren fremsat en anden anmodning om tilpasning med henblik på at nedlægge påstand om annullation af retsakterne af marts 2017, for så vidt som de angik ham.

43      Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 8. maj 2017 har Rådet anmodet om dels, at fristen for fremsættelse af bemærkninger til den anden anmodning om tilpasning blev forlænget, dels, at retsmødet, der var berammet til den 18. maj 2017, i givet fald blev udsat. Den 10. maj 2017 har formanden for Rettens Sjette Afdeling taget denne anmodning til følge og besluttet at udsætte retsmødet til den 28. juni 2017.

44      Den 14. juni 2017 har Rådet indgivet bemærkninger til den anden anmodning om tilpasning.

45      Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 15. juni 2017 har sagsøgeren i henhold til procesreglementets artikel 85, stk. 3, anmodet om, at en kopi af afgørelsen [fortroligt] af 5. marts 2016 om indstilling [fortroligt] blev tilført sagens akter.

46      Den 16. juni 2017 har Rådet fremsat en anmodning svarende til den i præmis 32 ovenfor omhandlede med henblik på at opnå, at indholdet af visse bilag til den anden anmodning om tilpasning og af bemærkningerne til denne anmodning ikke citeres i de dokumenter vedrørende sagen, som offentligheden har adgang til.

47      Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 23. juni 2017 har Rådet gjort gældende, at sagsøgerens fremlæggelse af beviser ikke kunne antages til realitetsbehandling, eftersom de var fremlagt for sent.

48      Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret spørgsmål fra Retten i retsmødet den 28. juni 2017.

49      I forlængelse af den første og den anden anmodning om tilpasning har sagsøgeren nedlagt følgende påstande:

–        Retsakterne af oktober 2015, marts 2016 og marts 2017 annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

–        Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

50      I forlængelse af nogle præciseringer foretaget i retsmødet som svar på Rettens spørgsmål har Rådet nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse.

–        Subsidiært træffes der i tilfælde af annullation af retsakterne af marts 2017, for så vidt som de vedrører sagsøgeren, bestemmelse om, at virkningerne af afgørelse 2017/381 opretholdes, indtil den delvise annullation af gennemførelsesforordning 2017/374 får virkning.

–        Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

 Retlige bemærkninger

 Om påstandene om annullation af retsakterne af oktober 2015 og af marts 2016, for så vidt som de vedrører sagsøgeren

51      Sagsøgeren har til støtte for sit annullationssøgsmål i stævningen fremsat fem anbringender, det første om manglende retsgrundlag, det andet om et åbenbart urigtigt skøn, det tredje om tilsidesættelse af retten til forsvar og af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse, det fjerde om en manglende tilstrækkelig begrundelse og det femte om tilsidesættelse af ejendomsretten og retten til omdømme. I forbindelse med den første tilpasning af stævningen har sagsøgeren ligeledes fremsat et anbringende vedrørende retsakterne af marts 2016, som han har betegnet som nyt, og som vedrører tilsidesættelsen af de rettigheder, der følger af artikel 6 TEU, sammenholdt med artikel 2 TEU og 3 TEU samt artikel 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om de grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).

52      Subsidiært har sagsøgeren rejst en ulovlighedsindsigelse i henhold til artikel 277 TEUF om, at udpegelseskriteriet i artikel 1, stk. 1, i afgørelse 2014/119, som ændret ved afgørelse 2015/143, og artikel 3, stk. 1, i forordning 208/2014, som ændret ved forordning 2015/138 (herefter »det relevante kriterium«), der savner et passende retsgrundlag eller er uforholdsmæssigt i forhold til de mål, der forfølges med de pågældende retsakter, ikke finder anvendelse på ham.

53      Det fjerde anbringende skal behandles først og dernæst det første anbringende og de øvrige anbringender i den rækkefølge, som de fremgår af stævningen, dernæst det anbringende, der er blevet fremsat i den første tilpasning af stævningen og endelig den ulovlighedsindsigelse, som sagsøgeren har rejst subsidiært.

[udelades]

 Om det andet anbringende om i det væsentlige et åbenbart urigtigt skøn

86      Sagsøgeren har i det væsentlige gjort gældende, at Rådet har anlagt et åbenbart urigtigt skøn, da det fastslog, at det relevante kriterium var opfyldt for så vidt angik ham. Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at de erklæringer [fortroligt], som Rådet har accepteret uden en forudgående behandling og uden at tage hensyn til de unøjagtigheder, som sagsøgeren har gjort opmærksom på, ikke udgør et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag i denne forbindelse, eftersom det påhvilede Rådet at bevise anklagerne mod sagsøgeren under hensyntagen til de bemærkninger og de diskulperende oplysninger, som denne havde fremført. Ifølge sagsøgeren var Rådet forpligtet til at foretage yderligere efterprøvelser og udbede sig yderligere dokumentation fra tredjelandets myndigheder. Dette gælder navnlig, når der er tale om en forlængelse af restriktive foranstaltninger. Der foreligger desuden ingen beviser for, at sagsøgeren har nogen som helst »tilknytning« til sin bror, Andriy Klyuyev, og at denne er blevet identificeret som ansvarlig for uretmæssig tilegnelse af offentlige midler. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tale om et familiemedlem. Sagsøgeren har desuden fremhævet, at Rådet har underlagt ham en række restriktive foranstaltninger af en usædvanlig kort varighed, hvilket er et udtryk for, at Rådet er bekymret for, at der ikke findes beviser, der kan begrunde mere langvarige foranstaltninger.

87      Først og fremmest er skrivelserne af 26. juni og 3. september 2015 for så vidt angår retsakterne af oktober 2015 og skrivelsen af 1. december 2015 for så vidt angår retsakterne af marts 2016 [fortroligt] ifølge sagsøgeren de eneste beviser, som Rådet har fremlagt, og de er ikke understøttet af andre præcise og konkrete beviser. Rådet har i øvrigt ikke fremlagt bevis for, at de faktiske omstændigheder [fortroligt], der er blevet redegjort for i disse skrivelser, kunne undergrave retsstaten i Ukraine.

88      Sagsøgeren har gjort gældende, at det fremgår af retspraksis, at mens en efterforskning for uretmæssig tilegnelse af midler foretaget af de nationale myndigheder i et tredjeland kan være tilstrækkelig til, at udpegelseskriteriet er opfyldt, er det nødvendigt, at denne efterforskning indgår i en retlig sammenhæng. I denne forbindelse kan [fortroligt] ikke betragtes som en »retsinstans«. Sagsøgeren er af den opfattelse, at hvis kriteriet skulle fortolkes mere bredt, ville det dels medføre, at den berørte person ville blive frataget de væsentlige garantier, der følger af, at en retsinstans inddrages, dels ville det svare til, at de nationale ukrainske myndigheder ville få overdraget beføjelser til selv at udvælge de personer, der skulle være omfattet af de pågældende restriktive foranstaltninger. [fortroligt].

89      Med henblik på at bevise, at oplysningerne i skrivelsen af 3. september 2015, der ikke var forskellige fra oplysningerne i skrivelsen af 26. juni 2015, var utilstrækkelige, har sagsøgeren navnlig baseret sig på et responsum fra en juraprofessor ved universitetet i Kiev, hvorefter retsforfølgningen af sagsøgeren ikke var begrundet. Sagsøgeren har med støtte i et andet responsum fra en anden juraprofessor ligeledes gjort gældende, at [fortroligt] i alvorlig grad har tilsidesat hans processuelle rettigheder i forbindelse med [fortroligt], hvilket i henhold til den ukrainske strafferetsplejelov ikke gør det muligt at betegne ham som en person, der er genstand for »en straffesag«. Ifølge sagsøgeren indeholder disse responsummer objektive og detaljerede beviser, som Rådet let kunne have efterprøvet.

90      Desuden har sagsøgeren påpeget flere upræcise oplysninger og falske erklæringer fremsat af [fortroligt] vedrørende efterforskningen mod sagsøgeren, der giver anledning til tvivl om denne kildes troværdighed. I en dom af 11. december 2014 bemærkede Oberlandesgericht Wien (den øverste regionale domstol i Wien, Østrig) i en bibemærkning i forbindelse med en sag om indefrysning af sagsøgerens aktiver i Østrig, at de anklager, som de ukrainske myndigheder havde rejst mod sagsøgeren, ikke var tilstrækkeligt underbyggede og syntes at være baseret på formodninger. Dette bekræftes i en skrivelse fra anklagemyndighedens kontor i Wien af 4. april 2016, hvoraf det fremgik, at sagen mod sagsøgeren var frafaldet.

91      Desuden gendriver en rapport om en uafhængig undersøgelse af sagsøgerens og det af straffesagen omfattede selskabs handelsvirksomhed alle anklager fremsat af [fortroligt]. Det fremgår heller ikke af revisionsberetningen vedrørende det pågældende selskabs finansielle virksomhed og handelsvirksomhed af 28. juli 2014, udarbejdet af det statslige finanstilsyn i Ukraine for perioden mellem den 1. januar 2008 og den 17. juni 2014, at lovgivningen er blevet overtrådt, eller at det pågældende selskab har begået en ansvarspådragende handling.

92      Endelig har Rådet ifølge sagsøgeren ikke taget hensyn til den omstændighed, at den nye ukrainske regering netop undergravede retsstaten og menneskerettighederne, både når det specifikt gælder sagsøgeren, og mere generelt.

93      Sagsøgeren har med hensyn til sin egen specifikke situation gjort gældende, at han har været offer for politisk forfølgelse, idet de ukrainske myndigheder har indledt uberettigede og urimelige undersøgelser af ham og har tilsidesat uskyldsformodningen for så vidt angår ham. Skrivelserne [fortroligt], som Rådet har baseret sig på, beviser denne tilsidesættelse, [fortroligt] eftersom de også skal anvende dette princip og afholde sig fra at anklage retsforfulgte personer offentligt, som det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.

94      Sagsøgeren har ligeledes redegjort for de forskellige faser, der er gået forud for det ukrainske parlaments beslutning om at ophæve hans immunitet, og har bl.a. med støtte i et responsum fra en anden juraprofessor gjort gældende dels, at hver enkelt fase i proceduren med henblik på ophævelse af hans immunitet har været præget af uregelmæssigheder, dels, at den endelige beslutning var ulovlig.

95      Med hensyn til den generelle situation i Ukraine har sagsøgeren gjort gældende, at den nye regering har truffet konkrete foranstaltninger, der hindrer retssystemets funktion i landet og undergraver retsstaten. Nærmere bestemt er de ukrainske domstole, som FN’s højkommissær med ansvar for observation af menneskerettighederne i Ukraine (herefter »højkommissæren«) har anerkendt i en rapport om perioden mellem den 16. februar og den 15. maj 2015, ikke uafhængige, og de er udsat for trusler, der skader deres upartiskhed, navnlig for så vidt angår retsforfølgning af den tidligere regerings embedsmænd. Tilsvarende konstateringer fremgår af en rapport fra det amerikanske udenrigsministerium om situationen i Ukraine i 2015. Den omstændighed, at Ukraine er part i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), er i øvrigt ikke i sig selv tilstrækkelig til at sikre, at de grundlæggende rettigheder i landet respekteres.

96      Sagsøgeren har endvidere henvist til en ukrainsk lov fra oktober 2014, den såkaldte »udrensningslov«, som gør det muligt at afsætte visse personer fra deres embede inden for administrationen, f.eks. dommere og anklagere, på grund af deres tidligere adfærd, navnlig når vedkommende har været positivt indstillet over for den tidligere præsident, Viktor Yanukovych. Venedigkommissionen har anerkendt denne lovs alvorlige mangler i en foreløbig meddelelse af 16. december 2014. Venedigkommissionen har ligeledes i en udtalelse af 23. marts 2015 sammen med Europarådets direktorat for menneskerettigheder givet udtryk for bekymring med hensyn til den ukrainske dommerstands uafhængighed.

97      Med hensyn til de systemiske problemer i [fortroligt] er disse blevet bekræftet af rigsadvokaten Viktor Shokins tilbagetræden den 19. februar 2016 efter pres fra præsidenten, Petro Porochenko, i forbindelse med korruptionsanklager, en tilbagetræden, som især den amerikanske vicepræsident har glædet sig over.

98      Endelig har sagsøgeren anført, at kravet om, at Rådet skal foretage en fuldstændig, streng og grundig kontrol og sikre sig, at alle afgørelser om vedtagelse af en restriktiv foranstaltning træffes på et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag, er endnu vigtigere i den foreliggende sag, dels på grund af den frist, som Rådet har haft til at fremlægge eller efterprøve beviser og oplysninger med henblik på at godtgøre opretholdelsen af hans navn på den pågældende liste, dels på grund af de beviser, som sagsøgeren har fremlagt både for Retten og for Rådet med henblik på at fremhæve svaghederne ved de beviser, som Rådet har lagt til grund.

99      Rådet har bestridt sagsøgerens argumenter.

100    Indledningsvis skal det fremhæves, at selv om Rådet har en vid skønsbeføjelse for så vidt angår de generelle kriterier, der skal tages i betragtning med henblik på vedtagelsen af restriktive foranstaltninger, indebærer den effektive domstolsprøvelse, som er sikret ved chartrets artikel 47, at Unionens retsinstanser i forbindelse med prøvelsen af, om begrundelsen for afgørelsen om at opføre eller opretholde en bestemt persons navn på en liste over personer, der er genstand for restriktive foranstaltninger, er lovlig, skal sikre sig, at denne afgørelse, hvis rækkevidde er individuel for denne person, er baseret på et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag. Dette indebærer en efterprøvelse af de faktiske omstændigheder, der indgår i begrundelsen for nævnte afgørelse, og domstolsprøvelsen skal således ikke begrænses til en vurdering af, om den anførte begrundelse er sandsynlig i abstrakt forstand, men skal indebære en stillingtagen til, om der er belæg for disse grunde, eller i det mindste én af dem, som i sig selv anses for at kunne begrunde nævnte afgørelse, på en tilstrækkelig præcis og konkret måde (jf. dom af 15.9.2016, Klyuyev mod Rådet, T-340/14, EU:T:2016:496, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis).

101    Ifølge retspraksis er Rådet ikke med henblik på at fastsætte restriktive foranstaltninger over for personer fra et tredjeland, som er genstand for retslige procedurer i hjemlandet, forpligtet til af egen drift og systematisk at iværksætte sine egne undersøgelser eller efterprøvelser for at indhente yderligere oplysninger, når det allerede råder over materiale fremlagt af tredjelandets myndigheder (dom af 30.6.2016, Al Matri mod Rådet, T-545/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:376, præmis 57).

102    Det skal i denne forbindelse bemærkes, at BPG er en af de øverste retsinstanser i Ukraine. Den fungerer således som anklagemyndighed inden for strafferetsplejen i Ukraine og foretager forundersøgelser i straffesager om bl.a. uretmæssig tilegnelse af offentlige midler (jf. i denne retning dom af 15.9.2016, Yanukovych mod Rådet, T-346/14, EU:T:2016:497, præmis 45 og 111).

103    Det kan ganske vist ved analogi udledes af retspraksis vedrørende restriktive foranstaltninger, der er vedtaget inden for rammerne af terrorbekæmpelse, at det i den foreliggende sag tilkom Rådet omhyggeligt og upartisk at undersøge alle de beviser, som de ukrainske myndigheder [fortroligt] havde fremsendt til Rådet, vedrørende navnlig de bemærkninger og eventuelle diskulperende oplysninger, som sagsøgeren har fremført. I forbindelse med vedtagelsen af restriktive foranstaltninger er Rådet desuden omfattet af forpligtelsen til at overholde det i chartrets artikel 41 fastsatte princip om god forvaltning, hvortil der ifølge retspraksis knytter sig den kompetente institutions forpligtelse til omhyggeligt og upartisk at undersøge alle relevante forhold i den pågældende sag (jf. analogt dom af 30.6.2016, Al Matri mod Rådet, T-545/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:376, præmis 58 og den deri nævnte retspraksis).

104    Det følger dog ligeledes af retspraksis, at der ved vurderingen af karakteren, formen og styrken af de beviser, som det kan kræves, at Rådet fører, tages hensyn til arten og den specifikke rækkevidde af de restriktive foranstaltninger samt til deres formål (jf. dom af 30.6.2016, Al Matri mod Rådet, T-545/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:376, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis).

105    Som det fremgår af første og anden betragtning til afgørelse 2014/119, er denne afgørelse i denne henseende et led i en mere generel EU-politik til støtte for de ukrainske myndigheder, som skal fremme Ukraines politiske stabilisering. Den opfylder således formålene med FUSP, som bl.a. er defineret i artikel 21, stk. 2, litra b), TEU, i medfør af hvilken Unionen gennemfører et internationalt samarbejde for at konsolidere og styrke demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og folkerettens principper (jf. i denne retning og analogt dom af 30.6.2016, Al Matri mod Rådet, T-545/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:376, præmis 60 og den deri nævnte retspraksis).

106    Det er i denne sammenhæng, at det ved de omhandlede restriktive foranstaltninger fastsættes, at midler og aktiver, som tilhører personer, der er identificeret som ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler, indefryses. At det gøres lettere at opnå tilbagelevering af de nævnte midler, gør det nemlig muligt at konsolidere og styrke retsstatsprincippet i Ukraine (jf. præmis 76-80).

107    Heraf følger, at de omhandlede restriktive foranstaltninger hverken har til formål at straffe retsstridige handlinger, som de pågældende personer måtte have begået, eller som en tvangsforanstaltning at afskrække dem fra at begå sådanne handlinger. De har udelukkende til formål at gøre det lettere for de ukrainske myndigheder at fastslå den uretmæssige tilegnelse af offentlige midler, som har fundet sted, og at bevare muligheden for, at myndighederne kan opnå tilbagelevering af provenuet af denne tilegnelse. Foranstaltningerne er således af rent retsbevarende art (jf. analogt dom af 30.6.2016, Al Matri mod Rådet, T-545/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:376, præmis 62 og den deri nævnte retspraksis).

108    De omhandlede restriktive foranstaltninger, som Rådet har fastsat på grundlag af sine beføjelser i henhold til artikel 21 TEU og 29 TEU, har således ikke nogen strafferetlig betydning. De kan derfor ikke sidestilles med en afgørelse om indefrysning af aktiver, som en national retslig myndighed i en medlemsstat har truffet inden for rammerne af den relevante strafferetlige procedure under iagttagelse af de garantier, der knytter sig til den. De krav, som påhviler Rådet med hensyn til den dokumentation, der danner grundlag for opførelsen af en persons navn på listen over de personer, som er genstand for indefrysningen af aktiver, kan derfor ikke være nøjagtig de samme som dem, der påhviler den nationale retslige myndighed i ovennævnte tilfælde (jf. i denne retning og analogt dom af 30.6.2016, Al Matri mod Rådet, T-545/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:376, præmis 64 og den deri nævnte retspraksis).

109    Det, som Rådet skal efterprøve i det foreliggende tilfælde, er dels, om det kan fastslås på grundlag af de skrivelser [fortroligt], som Rådet har lagt til grund, at sagsøgeren – som angivet i den begrundelse for at opføre hans navn på den omhandlede liste, der er gengivet i præmis 18 og 20 ovenfor – navnlig var genstand for strafferetlig efterforskning eller en straffesag indledt af de ukrainske myndigheder for forhold, som kunne udgøre uretmæssig tilegnelse af offentlige midler, dels, om sagsøgerens handlinger på grundlag af denne efterforskning eller denne straffesag kan kvalificeres i overensstemmelse med det relevante kriterium. Det er kun, hvis disse efterprøvelser er resultatløse, at det i henhold til den retspraksis, hvortil der henvises i præmis 103, tilkommer Rådet at foretage yderligere efterprøvelser (jf. i denne retning og analogt dom af 30.6.2016, Al Matri mod Rådet, T-545/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:376, præmis 65 og den deri nævnte retspraksis).

110    I øvrigt tilkommer det inden for rammerne af det samarbejde, der fastlægges ved de omhandlede retsakter (jf. præmis 105 ovenfor), principielt ikke Rådet selv at undersøge og bedømme rigtigheden og relevansen af de oplysninger, som danner grundlag for de ukrainske myndigheders gennemførelse af en straffesag mod sagsøgeren for forhold, der kan kvalificeres som uretmæssig tilegnelse af offentlige midler. Som anført i præmis 107 ovenfor tilsigtede Rådet nemlig ikke med vedtagelsen af de omhandlede retsakter selv at straffe den uretmæssige tilegnelse af offentlige midler, som de ukrainske myndigheder efterforsker, men at bevare de nævnte myndigheders mulighed for at fastslå, om denne tilegnelse er sket, og for at opnå tilbagesøgning af provenuet heraf. Det er derfor disse myndigheder, som inden for rammerne af straffesagen skal efterprøve den dokumentation, de støtter sig på, og i givet fald drage konsekvenserne heraf for sagens udfald. Som det endvidere fremgår af præmis 108 ovenfor, kan Rådets forpligtelser i forbindelse med de pågældende retsakter ikke sidestilles med de forpligtelser, som en medlemsstats nationale retsinstans har i forbindelse med en straffesag om indefrysning af aktiver, der navnlig er blevet indledt inden for rammerne af det internationale retlige samarbejde i straffesager (jf. i denne retning og analogt dom af 30.6.2016, Al Matri mod Rådet, T-545/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:376, præmis 66).

111    Denne fortolkning bekræftes af retspraksis, hvoraf det fremgår, at det ikke tilkommer Rådet at efterprøve, om de undersøgelser, som den berørte person er genstand for, er velbegrundede, men alene at efterprøve, om afgørelsen om indefrysningen af pengemidler er velbegrundet i lyset af det dokument, som de nationale myndigheder har fremsendt (jf. i denne retning og analogt dom af 5.3.2015, Ezz m.fl. mod Rådet, C-220/14 P, EU:C:2015:147, præmis 77).

112    Rådet kan ganske vist ikke under alle omstændigheder bekræfte, hvad de ukrainske retslige myndigheder har fastslået i de dokumenter, som sidstnævnte har fremlagt. Dette ville hverken være foreneligt med princippet om god forvaltning eller generelt med EU-institutionernes forpligtelse i henhold til artikel 6, stk. 1, første afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 51, stk. 1, til at overholde de grundlæggende rettigheder ved anvendelsen af EU-retten (jf. i denne retning og analogt dom af 30.6.2016, Al Matri mod Rådet, T-545/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:376, præmis 67).

113    Alt efter omstændighederne i det konkrete tilfælde tilkommer det dog Rådet at vurdere, om det er påkrævet at foretage yderligere efterprøvelser, herunder navnlig at udbede sig yderligere beviser fra de ukrainske myndigheder, hvis de allerede fremlagte beviser viser sig at være utilstrækkelige eller inkonsekvente. Det kan nemlig ikke udelukkes, at de oplysninger, Rådet er blevet gjort bekendt med enten af de ukrainske myndigheder selv eller på anden måde, giver det anledning til at tvivle på, om de beviser, som de nævnte myndigheder allerede har fremlagt, er tilstrækkelige. Endvidere kan de berørte personer inden for rammerne af den mulighed, de skal indrømmes for at fremsætte bemærkninger vedrørende de grunde, Rådet påtænker at basere sig på med henblik på at opretholde deres navn på den omhandlede liste, fremlægge sådanne, herunder diskulperende, oplysninger, som kræver, at Rådet foretager yderligere efterprøvelser. Selv om det ikke tilkommer Rådet at sætte sig i de ukrainske retslige myndigheders sted ved bedømmelsen af, om der er grundlag for de i skrivelserne [fortroligt] omhandlede straffesager, kan det navnlig ikke udelukkes, at det påhviler Rådet, særlig som følge af sagsøgerens bemærkninger, at anmode de ukrainske myndigheder om at tydeliggøre de oplysninger, disse sager bygger på (jf. i denne retning og analogt dom af 30.6.2016, Al Matri mod Rådet, T-545/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:376, præmis 68).

114    I den foreliggende sag skal det indledningsvis bemærkes, at det er ubestridt, at der i de skrivelser, som Rådet har baseret sig på [fortroligt], redegøres for straffesager mod sagsøgeren, for hvilke der generelt er oplyst dato for anlæggelse af sagen, det nummer, som sagen er registreret under, og de artikler i den ukrainske straffelov, der angiveligt er blevet overtrådt.

115    Sagsøgerens vigtigste klagepunkter vedrører den omstændighed, at skrivelserne [fortroligt] af 26. juni, 3. september og 1. december 2015 ikke indeholder tilstrækkelige eller tilstrækkeligt præcise oplysninger.

116    I denne forbindelse skal det for det første konstateres, at skrivelsen [fortroligt] af 26. juni 2015 – der er et af de vigtigste beviser, som Rådet har lagt til grund for opretholdelsen af sagsøgerens navn på listen i forbindelse med vedtagelsen af retsakterne af oktober 2015 – navnlig indeholder følgende oplysninger:

–        [fortroligt]

–        [fortroligt].

117    For det andet skal det bemærkes, at skrivelsen [fortroligt] af 3. september 2015 – der er det andet bevis, som Rådet har lagt til grund for opretholdelsen af sagsøgerens navn på listen i forbindelse med vedtagelsen af retsakterne af oktober 2015 – indeholder tilsvarende oplysninger og ligeledes angiver, at [fortroligt] (jf. præmis 82 ovenfor).

118    For det tredje henviser skrivelsen [fortroligt] af 1. december 2015 – der er det vigtigste bevis, som Rådet har lagt til grund for opretholdelsen af sagsøgerens navn på listen i forbindelse med vedtagelsen af retsakterne af marts 2016 – ud over at bekræfte oplysningerne i skrivelsen af 3. september 2015 for første gang, for så vidt angår de samme faktiske omstændigheder, til overtrædelsen af artikel [fortroligt] i den ukrainske straffelov [fortroligt].

119    Det følger heraf, at de i præmis 115-118 omhandlede skrivelser [fortroligt] indeholder oplysninger, der gør det muligt klart at forstå dels, at sagsøgeren er genstand for en efterforskning vedrørende navnlig overtrædelse af artikel [fortroligt] i den ukrainske straffelov, der straffer uretmæssig tilegnelse af offentlige midler, dels, at [fortroligt]. Selv om resuméet af de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for disse overtrædelser, er kortfattet og ikke i detaljer redegør for de mekanismer, som sagsøgeren er mistænkt for at have benyttet sig af til uretmæssigt at tilegne sig den ukrainske stats midler, fremgår det med tilstrækkelig tydelighed af disse skrivelser, at de omstændigheder, som sagsøgeren anklages for, vedrører uretmæssig tilegnelse [fortroligt]. En sådan adfærd har imidlertid kunnet forårsage tab af midler for den ukrainske stat og svarer således til begrebet uretmæssig tilegnelse af offentlige midler, der er omfattet af det relevante kriterium.

120    Hvad i denne forbindelse angår sagsøgerens argument om, at det relevante kriterium ikke er opfyldt, eftersom hans navn er opført på listen ikke på grund af retssager eller retsforfølgning, men på grund af en forundersøgelse, skal det bemærkes, at den effektive virkning af indefrysningen af midler ville blive bragt i fare, hvis vedtagelsen af restriktive foranstaltninger var betinget af afsigelsen af straffedomme mod personer, der var mistænkt for uretmæssigt at have tilegnet sig midler, da disse personer nemlig i ventetiden ville have tid til overføre deres midler til stater, som ikke har nogen form for samarbejde med myndighederne i den stat, hvor de er statsborgere eller har bopæl (jf. i denne retning dom af 5.3.2015, Ezz m.fl. mod Rådet, C-220/14 P, EU:C:2015:147, præmis 71). Når det, som i den foreliggende sag, er blevet godtgjort, at den pågældende er genstand for efterforskning inden for rammerne af en straffesag indledt af de ukrainske retslige myndigheder for uretmæssig tilegnelse af offentlige midler, kan den nøjagtige fase, som den pågældende procedure befinder sig i, ikke begrunde, at den pågældende udelukkes fra kategorien af berørte personer (jf. i denne retning og analogt dom af 14.4.2016, Ben Ali mod Rådet, T-200/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:216, præmis 124).

121    I lyset af den i præmis 120 nævnte retspraksis og den skønsmargen, som de retslige myndigheder i et tredjeland har i forbindelse med gennemførelse af straffesager, er det forhold, at sagsøgeren har været genstand for en forundersøgelse [fortroligt], ikke i sig selv egnet til at medføre en konstatering af, at de pågældende retsakter er ulovlige, som følge af, at Rådet under disse omstændigheder burde have krævet, at de ukrainske myndigheder foretog yderligere efterprøvelser af de handlinger, som den pågældende anklages for, idet sagsøgeren, som det vil blive præciseret nedenfor, ikke har gjort noget forhold gældende, der kunne rejse tvivl om de ukrainske myndigheders begrundelse for anklagerne mod ham i forbindelse med meget specifikke faktiske omstændigheder eller påvise, at hans særlige situation var påvirket af de hævdede problemer i det ukrainske retssystem. I denne forbindelse har den omstændighed, at en ukrainsk rigsadvokat var trådt tilbage efter anklager om korruption, i øvrigt ingen indflydelse på troværdigheden [fortroligt].

122    Rådet har således ikke anlagt et åbenbart urigtigt skøn, da det ved retsakterne af oktober 2015 og marts 2016 besluttede at opretholde sagsøgerens navn på listen på grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i skrivelserne [fortroligt] af 26. juni, 3. september og 1. december 2015 om bl.a. uretmæssig tilegnelse af offentlige midler, der var årsag til [fortroligt] efterforskningen mod sagsøgeren. I øvrigt er sagsøgerens klagepunkt om det hævdede manglende bevis for hans »tilknytning« til broderen, Andriy Klyuyev, i denne forbindelse irrelevant. Sagsøgerens navn er således ikke udelukkende opført på listen på grund af familierelationen til broderen, men også på grund af den straffesag, som de ukrainske myndigheder har indledt i forbindelse med hans personlige inddragelse i forhold, der kan betegnes som uretmæssig tilegnelse af offentlige midler.

123    De diskulperende oplysninger eller øvrige argumenter, som sagsøgeren har fremført, kan ikke så tvivl om denne konklusion.

124    Hvad for det første angår de responsummer, som sagsøgeren har vedlagt sin stævning,skal det bemærkes, at det fremgår af retspraksis, at der ved vurderingen af et dokuments bevisværdi skal tages hensyn til sandsynligheden af den information, dokumentet indeholder, og navnlig til, fra hvem dokumentet hidrører, under hvilke omstændigheder det er blevet til, dets adressat, og om dokumentet efter sit indhold virker fornuftigt og troværdigt (jf. i denne retning dom af 27.9.2012, Shell Petroleum m.fl. mod Kommissionen, T-343/06, EU:T:2012:478, præmis 161 og den deri nævnte retspraksis). I den foreliggende sag skal det, som Rådet også har anført, bemærkes, at disse responsummer er blevet udarbejdet med henblik på sagsøgerens forsvar, og at de derfor har en begrænset bevisværdi. Under alle omstændigheder kan de ikke så tvivl om den omstændighed, [fortroligt] at der foretages en forundersøgelse af sagsøgeren for uretmæssig tilegnelse af offentlige midler. Disse responsummer vedrører i det væsentlige spørgsmål om, hvorvidt denne efterforskning er begrundet, hvilket det i princippet tilkommer de ukrainske myndigheder at vurdere.

125    Hvad for det andet angår afgørelsen truffet af Oberlandesgericht Wien (den øverste regionale domstol i Wien) må det, som Rådet også har anført, konstateres, at den ikke vedrørte de nationale indefrysningsforanstaltninger, men en kendelse afsagt af anklagemyndigheden i Wien den 26. juli 2014 vedrørende videregivelse af oplysninger om bankkonti og banktransaktioner i forbindelse med en efterforskning mod et stort antal personer, herunder sagsøgeren, der var mistænkt for forbrydelser eller lovovertrædelser i tilknytning til hvidvask af penge i henhold til den østrigske straffelov og loven om sanktioner. Denne afgørelse, der vedrørte andre straffelovsovertrædelser end dem, der ligger til grund for de restriktive foranstaltninger, berørte kun i forbigående de faktiske omstændigheder, der er genstand for efterforskningen [fortroligt]. Det følger heraf, at en sådan afgørelse, selv om den er blevet truffet af en retsinstans i en medlemsstat, ikke kunne give anledning til, at der legitimt sættes spørgsmålstegn ved resultatet af efterforskningen eller ved troværdigheden af de videregivne oplysninger [fortroligt]. Med hensyn til afgørelsen af 4. april 2016 truffet af anklagemyndigheden i Wien, hvormed det blev oplyst, at tiltalen mod sagsøgeren blev frafaldet, skal det blot bemærkes, at den ikke er relevant, da den er truffet efter vedtagelsen af retsakterne af marts 2016. Lovligheden af en afgørelse om indefrysning af aktiver skal således vurderes i forhold til den information, som Rådet havde til rådighed på det tidspunkt, hvor det traf afgørelsen (dom af 28.5.2013, Trabelsi m.fl. mod Rådet, T-187/11, EU:T:2013:273, præmis 115).

126    Hvad for det tredje angår dels revisionsberetningen af 28. juli 2014 udarbejdet af det statslige finanstilsyn på anmodning fra [fortroligt], som vedrører PJSC Semiconductor Plants finansielle virksomhed og handelsvirksomhed [fortroligt], dels rapporten af 16. oktober 2014 om en uafhængig undersøgelse af sagsøgerens og det pågældende selskabs relevante handelsvirksomhed, som er udarbejdet af et hold uafhængige efterforskere og advokater (herefter »Pepper Hamilton-rapporten«), skal det bemærkes, at sagsøgeren ikke har præciseret, hvori disse to rapporter ville kunne modsige oplysningerne i [fortroligt], henset til den omstændighed, at hverken rapporten om sagsøgerens handelsvirksomhed og den handelsvirksomhed, som det selskab, han er aktionær i, udøver, eller revisionsberetningen om selskabets økonomiske aktivitet nødvendigvis indeholder oplysninger om, at der er sket en uretmæssig tilegnelse af offentlige midler. [fortroligt]. Hvad dernæst angår Pepper Hamilton-rapporten må det konstateres, som Rådet også har gjort, at den er udarbejdet på anmodning fra et selskab, som sagsøgeren og dennes bror ejer, og er stilet til sagsøgerens bror, hvorfor den i lyset af den i præmis 124 omhandlede retspraksis kun har begrænset bevisværdi.

127    Disse diskulperende oplysninger kan således ikke alene begrunde, at Rådet skulle foretage yderligere efterprøvelser.

128    Hvad for det fjerde angår de hævdede uregelmæssigheder i forbindelse med det ukrainske parlaments beslutning om at ophæve sagsøgerens immunitet, skal det bemærkes, at de ikke berører lovligheden af opretholdelsen af hans navn på listen, eftersom ophævelse af parlamentarisk immunitet ikke udgør en forhåndsbetingelse for vedtagelsen af en restriktiv foranstaltning over for en fysisk person, og enhver uregelmæssighed af denne art skal behandles inden for rammerne af det ukrainske system.

129    Hvad for det femte angår argumentet om, at sagsøgeren ikke har modtaget nogen meddelelse om mistanke i henhold til bestemmelserne i den ukrainske strafferetsplejelov, skal det bemærkes, at sagsøgeren blot har baseret sig på et responsum fra en juraprofessor. Uanset den omstændighed, at et sådant responsum, som det fremgår af præmis 124, kun har en begrænset bevisværdi, fremgår det af dette responsum, hvilket sagsøgeren i øvrigt har bekræftet i sine skrivelser, at meddelelsen om mistanke er behæftet med rent formelle uregelmæssigheder.

130    Antages det, at meddelelsen om mistanke rent faktisk er uregelmæssig, hvis den bevirker, at [fortroligt] skal foretage en ny behørig meddelelse, betyder det ikke, at den straffesag, som denne meddelelse indgår i, ikke længere verserer.

131    Antages det ligeledes, at sagsøgeren på grund af en formel mangel i forbindelse med meddelelsen om mistanke ikke kan betragtes som mistænkt i henhold til den ukrainske strafferetsplejelovs artikel 42, følger det ikke heraf, at de ukrainske myndigheder ikke har foretaget en efterforskning mod sagsøgeren i henhold til det relevante kriterium. Den omstændighed, at [fortroligt] i forlængelse af en uregelmæssig meddelelse skal foretage en ny meddelelse, er uden betydning for den omstændighed, at denne mener at være i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne rette mistanke mod sagsøgeren for at have foretaget en uretmæssig tilegnelse af offentlige midler.

132    Sagsøgerens klagepunkt om den formelle uregelmæssighed, som meddelelsen om mistanke angående ham er behæftet med, er således irrelevant.

133    Hvad for det sjette angår den hævdede tilsidesættelse af princippet om uskyldsformodning, som navnlig [fortroligt] har begået, skal det bemærkes, at sagsøgeren blot har anført, at de ukrainske myndigheder betragter ham som skyldig i de overtrædelser, som han anklages for, selv om hans skyld ikke er blevet fastslået af en retsinstans.

134    Det skal i denne forbindelse bemærkes, at skrivelserne [fortroligt], til trods for at de indeholder nogle uheldige formuleringer, stadig redegør for de verserende straffesager mod sagsøgeren, hvoraf det kan konkluderes, at [fortroligt] sagsøgeren kun er mistænkt for at have begået de pågældende overtrædelser, og at han kun kan betragtes som skyldig, hvis de pågældende straffesager ender med en dom afsagt af en domstol. Læst i den rette sammenhæng tilsidesætter det i [fortroligt] anførte således ikke princippet om uskyldsformodning. Selv hvis det antages, at sådanne konstateringer udgør en tilsidesættelse af nævnte princip, er det under alle omstændigheder tilstrækkeligt at bemærke, at de ikke kan så tvivl om lovligheden og endnu mindre om eksistensen af de straffesager, der har gjort det muligt for Rådet at fastslå, at sagsøgeren opfyldte det relevante kriterium, og heller ikke kan begrunde, at Rådet skulle søge at opnå [fortroligt] supplerende oplysninger.

135    Hvad for det syvende angår argumentet om, at den nye ukrainske regering selv undergraver retsstaten, skal det indledningsvis bemærkes, at Ukraine har været medlem af Europarådet siden 1995 og har ratificeret EMRK. Desuden har EU og det internationale samfund anerkendt det nye ukrainske styre som legitimt (jf. i denne retning dom af 15.9.2016, Klyuyev mod Rådet, T-340/14, EU:T:2016:496, præmis 93).

136    Dette er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at sikre, at det nye ukrainske styre respekter retsstaten i alle forhold.

137    Det skal imidlertid fremhæves, at Unionens retsinstanser ifølge retspraksis i forbindelse med deres domstolsprøvelse af restriktive foranstaltninger indrømmer Rådet en vid skønsmargen ved fastsættelsen af de generelle kriterier, der afgrænser den kreds af personer, som kan gøres til genstand for sådanne foranstaltninger (jf. i denne retning dom af 28.11.2013, Rådet mod Manufacturing Support & Procurement Kala Naft, C-348/12 P, EU:C:2013:776, præmis 120, og af 21.4.2015, Anbouba mod Rådet, C-605/13 P, EU:C:2015:248, præmis 41).

138    Det følger heraf, at sagsøgeren i princippet ikke kan sætte spørgsmålstegn ved Rådets politiske valg om at støtte det nye ukrainske styre uden at fremlægge uigendrivelige beviser for, at de nye ukrainske myndigheder tilsidesætter de grundlæggende rettigheder.

139    De forhold, som sagsøgeren har gjort gældende, indeholder kritik og fremhæver nogle mangler ved de ukrainske institutioner, særlig retsinstanserne, men det er dog ikke tilstrækkeligt til, at EU ikke skulle støtte det nye ukrainske styre.

140    Det skal endvidere i denne forbindelse bemærkes, at de mangler, der er omhandlet i de dokumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, forekommer meget begrænsede i lyset af de dokumenter, som Rådet har gjort gældende i sine skrivelser og fremlagt for Retten, og hvoraf det fremgår, at det nye styre har gennemført flere forbedringer.

141    Hvad angår Venedigkommissionens opfølgning på udrensningslovenskal det fastslås, at udtalelsen af 16. december 2014, som sagsøgeren har gjort gældende, kun er en foreløbig udtalelse fra den pågældende kommission, eftersom denne ikke havde haft adgang til alle de oplysninger, der var nødvendige for dens undersøgelse, hos de ukrainske myndigheder. Da de ukrainske myndigheder har indledt en konstruktiv dialog med henblik på forbedring af udrensningsloven og efterfølgende har givet adgang til det materiale, der var nødvendigt for, at Venedigkommissionen kunne udføre sin tilsynsopgave, vedtog Venedigkommissionen en endelig udtalelse om denne lov den 19. juni 2015. Det fremgår af denne udtalelse, at der har fundet talrige udvekslinger sted, og at de ukrainske myndigheder har foreslået ændringer af udrensningsloven. Ifølge Venedigkommissionen er målene med nævnte lov, nemlig beskyttelse af samfundet mod personer, der kan udgøre en trussel mod det nye demokratiske styre, og bekæmpelse af korruption, legitime. Venedigkommissionen har fremhævet visse punkter, der skal forbedres og overvåges, men den har ligeledes fremhævet de forbedringer af loven, der allerede er blevet gennemført, navnlig efter vedtagelsen af dens foreløbige udtalelse.

142    Selv om det i rapporten fra Højkommissæren for Menneskerettigheder i Ukraine dækkende perioden 16. februar til 15. maj 2015 af den passage, som sagsøgeren har henvist til,fremgår, at der er bekymring over de trusler, som nogle ukrainske dommere har været udsat for, skal det præciseres, som også Rådet har gjort det, at denne passage udelukkende vedrører det østlige Ukraine, der er ramt af en uafhængighedskonflikt, hvor truslerne kommer fra politiske aktivister, der støtter Ukraines enhed. I den pågældende rapport redegøres der desuden også for reformen af retssystemet, der, selv om den er ufuldstændig, »indeholder positive elementer«. I de efterfølgende rapporter om 2015 og starten af 2016 redegøres der desuden for konstante forbedringer af menneskerettighederne, navnlig med udarbejdelsen og vedtagelsen den 23. november 2015 af den første nationale strategi på området baseret på anbefalinger fra højkommissæren og fra Venedigkommissionen på forskellige områder. Som det fremgår af højkommissærens rapport for perioden fra den 16. februar til den 16. maj 2016, har den ukrainske regering officielt oprettet et nationalt efterforskningskontor, der skal efterforske lovovertrædelser begået af højtstående embedsmænd, medlemmer af de retshåndhævende myndigheder, dommere og medlemmer af det nationale kontor for bekæmpelse af korruption og det særlige kontor for bekæmpelse af korruption inden for BPG.

143    Selv om disse fremskridt ikke betyder, at det ukrainske system ikke længere er behæftet med mangler med hensyn til respekten for de grundlæggende rettigheder, forholder det sig ikke desto mindre således, at Unionens retsinstanser – henset til den vide skønsmargen, som Rådet har (jf. præmis 137 ovenfor) – ikke under disse omstændigheder kan anse det politiske valg, som Rådet har truffet med hensyn til at støtte det nye ukrainske styre ved at vedtage restriktive foranstaltninger over for bl.a. medlemmer af det tidligere styre, som er genstand for en straffesag for uretmæssig tilegnelse af offentlige midler, for at være åbenbart urigtigt.

144    Hvad for det ottende angår den politiske forfølgelse, som sagsøgeren har hævdet at være genstand for, og som skulle ligge til grund for den straffesag, der er indledt mod ham, bemærkes det, at der blot er tale om konstateringer, der ikke er tilstrækkelige til at rejse tvivl om sandsynligheden af oplysningerne [fortroligt] om anklagerne mod sagsøgeren for en nøje fastlagt uretmæssig tilegnelse af offentlige midler og heller ikke til at påvise, at problemerne vedrørende det ukrainske retssystems funktion har haft betydning for sagsøgerens særlige situation under de sager, der vedrører ham (jf. i denne retning og analogt dom af 15.9.2016, Yanukovych mod Rådet, T-346/14, EU:T:2016:497, præmis 113 og 114).

145    Hvad for det niende angår sagsøgerens argument om den lange frist, som Rådet har haft til at gennemføre en streng og fuldstændig kontrol af de beviser, som det har baseret sig på, skal det blot bemærkes, at Rådet har opfyldt de forpligtelser, der påhvilede det, som det også fremgår af det ovenstående. Rækkevidden af disse forpligtelser bestemmes således ikke af den tid, som Rådet har til rådighed.

146    På baggrund af det ovenstående må det andet anbringende forkastes i sin helhed.

[udelades]

 Om påstandene om annullation af retsakterne af marts 2017, for så vidt som de vedrører sagsøgeren

216    Ved sin anden anmodning om tilpasning har sagsøgeren anmodet om tilladelse til at udvide rækkevidden af sit søgsmål, således at retsakterne af marts 2017 påstås annulleret, for så vidt som de vedrører ham.

217    Sagsøgeren har til støtte for sin påstand om annullation af retsakterne af marts 2017 fremsat seks anbringender, dvs. de fem anbringender, som han har anført i stævningen til støtte for påstanden om annullation af retsakterne af oktober 2015 (jf. præmis 51) samt det nye anbringende, som han har anført i forbindelse med den første anmodning om tilpasning til støtte for påstanden om annullation af retsakterne af marts 2016 (jf. præmis 192).

218    Det andet anbringende om et åbenbart urigtigt skøn behandles først.

219    Efter at have fremført, at begrundelsen for opretholdelsen af hans navn på listen var identisk med den begrundelse, der var angivet i retsakterne af oktober 2015 og marts 2016, og at Rådet i skrivelsen af 6. marts 2017, hvori forlængelsen af udpegelsen begrundes, bekræftede, at det udelukkende havde baseret sig på [fortroligt], har sagsøgeren gjort gældende, at denne ikke opfyldte udpegelseskriterierne af to årsager.

220    For det første har sagsøgeren kun været genstand for en forundersøgelse, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at opfylde det relevante kriterium. Under alle omstændigheder er denne undersøgelse ulovlig, eftersom ingen skriftlig meddelelse om mistanke nogensinde er blevet gyldigt forkyndt for sagsøgeren [fortroligt]. På datoen for forlængelse af udpegningen var sagsøgeren ikke omfattet af nogen forundersøgelse, eftersom efterforskningen i nævnte sag var blevet formelt indstillet fra den 5. oktober 2015. [fortroligt]. Desuden er oplysningerne i skrivelserne [fortroligt] ikke troværdige. Dels fremgår det af skrivelsen [fortroligt] af 25. juli 2016, at [fortroligt], idet den østrigske anklagemyndighed ligesom de østrigske retsinstanser havde nægtet at beslaglægge sagsøgerens aktiver, hvilket [fortroligt] var fuldstændig klar over, og hvilket Rådet var blevet informeret om. Dels indeholder skrivelsen [fortroligt] af 16. november 2016 ingen henvisning til [fortroligt]. Under alle omstændigheder kan den hævdede forekomst af [fortroligt] i forbindelse med forundersøgelsen i [fortroligt] ikke så tvivl om den omstændighed, at denne undersøgelse blev indstillet fra den 5. oktober 2015.

221    For det andet er skrivelserne [fortroligt] af 25. juli og 16. november 2016, som Rådet angiveligt har anvendt som grundlag for sin beslutning om at opretholde sagsøgerens navn på listen, ikke underbygget af nogen beviser, og de indeholder ikke en tilstrækkelig præcisering af de handlinger, som efterforskningen vedrører, og af sagsøgerens hævdede personlige ansvar. Desuden er de materielt unøjagtige. De er navnlig modstridende for så vidt angår [fortroligt].

222    Under alle omstændigheder har Rådet ikke godtgjort, hvordan påstandene [fortroligt] kunne opfylde det relevante kriterium, eftersom det kun vedrører uretmæssig tilegnelse af offentlige midler eller offentlige aktiver, som kan berøre retsstatsprincipperne i Ukraine, henset til de uretmæssigt tilegnede midlers eller aktivers størrelse eller art eller til den sammenhæng, i hvilken lovovertrædelsen er blevet begået.

223    Sagsøgeren har i denne forbindelse fremhævet, at Rådet til trods for det store antal diskulperende oplysninger, som han har fremsendt, og som Rådet burde have undersøgt omhyggeligt og upartisk, henset til den politiske situation i Ukraine og til den omstændighed, at det udelukkende baserede sig på en forundersøgelse, der var indstillet, systematisk har nægtet at gennemføre den mindste undersøgelse eller yderligere efterprøvelser i denne henseende.

224    Endelig har Rådet ikke fremlagt konkrete beviser og tilstrækkelige oplysninger, der kan begrunde opretholdelsen af sagsøgerens navn på listen.

225    Rådet har hertil svaret dels, at begrundelserne for udpegelse af sagsøgeren lever op til udpegelseskriterierne og er baseret på et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag, dels, at det ikke har begået noget fejlskøn ved at basere sig på skrivelserne [fortroligt] af 25. juli og 16. november 2016.

226    For det første har Rådet bemærket, at disse skrivelser [fortroligt]. Det responsum, som sagsøgeren har baseret sig på som begrundelse for, at meddelelsen om mistanke ikke er blevet gyldigt forkyndt for ham, har en begrænset bevisværdi.

227    For det andet kan den omstændighed, at [fortroligt] var blevet formelt indstillet på datoen for den nye udpegelse af sagsøgeren, ikke i henhold til artikel 280 i den ukrainske strafferetsplejelov godtgøre, at forundersøgelsen mod ham var ophørt med at eksistere.

228    For det tredje har Rådet gjort gældende, at oplysningerne i skrivelserne [fortroligt] var troværdige.

229    For det fjerde er Rådet af den opfattelse, at arten af oplysningerne i skrivelserne [fortroligt] og deres detaljerede karakter var mere end tilstrækkeligt til at konkludere, at sagsøgeren på datoen for vedtagelse af retsakterne af marts 2017 var genstand for en straffesag på grund af uberettiget tilegnelse af offentlige midler og havde tilknytning til Andriy Klyuyev, der selv blev udpeget i henhold til samme retsakter.

230    For det femte har Rådet anfægtet sagsøgerens argument om, at skrivelserne [fortroligt] er »materielt unøjagtige«. De oplysninger, som sagsøgeren henviser til, vedrører således ikke [fortroligt]. Under alle omstændigheder er det at være genstand for [fortroligt] ikke et udpegelseskriterium.

231    For det sjette fremgår det ifølge Rådet af skrivelserne [fortroligt]. De lovovertrædelser, for hvilke sagsøgeren retsforfølges, kan således betegnes som uretmæssig tilegnelse af offentlige midler eller offentlige aktiver, der kan undergrave retsstatsprincipperne i Ukraine.

232    For det syvende og vedrørende argumentet om, at Rådet ikke har taget hensyn til de diskulperende oplysninger, har Rådet fremhævet, at det ifølge fast retspraksis ikke er forpligtet til at foretage en supplerende uafhængig vurdering eller en indgående undersøgelse af de faktiske omstændigheder, der er genstand for en strafferetlig efterforskning i det berørte tredjeland. En undersøgelse af, om en efterforskning er begrundet, berører spørgsmål, der kun gyldigt kan efterforskes af de nationale myndigheder inden for rammerne af den pågældende straffesag, herunder i Ukraines tilfælde også inden for rammerne af sager ved Menneskerettighedsdomstolen. Hvad nærmere bestemt angår afgørelsen truffet af Oberlandesgericht Wien (den øverste regionale domstol i Wien) har Rådet bemærket, at denne vedrørte videregivelse af oplysninger om bankkonti og banktransaktioner, og at denne rets konklusioner ikke kunne godtgøre, at oplysningerne i skrivelserne [fortroligt] var åbenlyst ukorrekte eller fordrejede. Selv om Rådet har medgivet, at Oberlandesgericht Wien (den øverste regionale domstol i Wien) fastslog, at de beviser, der var blevet forelagt for de østrigske myndigheder i perioden 2010-2014, ikke var omfattende, har Rådet ikke desto mindre desuden skønnet, at dette helt klart ikke er tilstrækkeligt til at godtgøre, at skrivelserne [fortroligt] ikke var tilstrækkelige i forbindelse med Rådets procedurer, der førte til vedtagelsen af retsakterne af marts 2017. Det er således ikke nødvendigt at foretage yderligere efterprøvelser i denne henseende.

233    Indledningsvis skal det bemærkes, at det relevante kriterium dels bestemmer, at restriktive foranstaltninger vedtages over for personer, der er »identificeret som ansvarlige« for uretmæssig tilegnelse af offentlige midler – hvilket omfatter personer, »der er genstand for de ukrainske myndigheders undersøgelse« for uretmæssig tilegnelse af ukrainske offentlige midler eller aktiver (jf. præmis 12 ovenfor) – dels skal fortolkes således, at det ikke rent abstrakt vedrører uretmæssig tilegnelse af offentlige midler, men snarere uretmæssig tilegnelse af offentlige midler og aktiver, der kan undergrave retsstaten i Ukraine (jf. i denne retning dom af 15.9.2016, Klyuyev mod Rådet, T-340/14, EU:T:2016:496, præmis 91).

234    I den foreliggende sag er sagsøgerens navn blevet opretholdt på listen ved retsakterne af marts 2017 med følgende begrundelser:

»person, som de ukrainske myndigheder har gjort til genstand for en straffesag for at misbruge offentlige midler eller aktiver; person med tilknytning til en udpeget person [(Andriy Petrovych Klyuyev)], som de ukrainske myndigheder har gjort til genstand for en straffesag for uretmæssig tilegnelse af offentlige midler eller aktiver«.

235    Det er ubestridt, at Rådet med hensyn til retsakterne af marts 2017 i forbindelse med beslutningen om at opretholde sagsøgerens navn på listen baserede sig på skrivelserne [fortroligt]. Rådet har endvidere ikke fremlagt oplysninger [fortroligt] vedrørende udpegelsen af Andriy Klyuyev, som sagsøgeren påviseligt har »tilknytning« til, som en person, der er ansvarlig for uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler i henhold til det relevante kriterium.

236    Rådet har således ikke tilstrækkeligt præcist og konkret underbygget den anden begrundelse for at opretholde sagsøgerens navn på listen, nemlig begrundelsen om, at han er en person, der i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i det relevante kriterium, har »tilknytning« til en person, der er gjort til genstand for en straffesag for uretmæssig tilegnelse af offentlige midler. Tilbage står at efterprøve den første begrundelse, der ligger til grund for opretholdelsen af sagsøgerens navn på listen, nemlig begrundelsen om, at han er en person, som de ukrainske myndigheder har gjort til genstand for en straffesag på grund af hans rolle i den uretmæssige tilegnelse af offentlige midler eller aktiver, samt Rådets bedømmelse af de oplysninger, som det er i besiddelse af.

237    En sådan bedømmelse skal foretages i lyset af de principper i retspraksis, der er gengivet i præmis 100-113 ovenfor.

238    Det bemærkes, at der i den foreliggende sag er tale om en afgørelse om at opretholde en persons navn på listen, og at Rådet under disse omstændigheder, og når den pågældende person har fremsat bemærkninger til begrundelsen, har pligt til omhyggeligt og upartisk at efterforske, om de fremførte begrundelser er velbegrundede på baggrund af disse bemærkninger og eventuelle diskulperende oplysninger, som er vedlagt disse bemærkninger, idet en sådan forpligtelse hænger sammen med forpligtelsen til at respektere princippet om god forvaltning, der er sikret ved chartrets artikel 41 (jf. præmis 100-113 ovenfor).

239    Som anført i præmis 109 ovenfor skal Rådet nærmere bestemt efterprøve dels, i hvilket omfang de beviser, det har baseret sig på, gør det muligt at godtgøre, at sagsøgerens situation svarer til begrundelsen for at opretholde hans navn på listen, dels, om disse beviser gør det muligt at kvalificere sagsøgerens handlinger i henhold til det relevante kriterium. Det er kun, hvis disse kontroller er resultatløse, at det i henhold til den retspraksis, hvortil der henvises i præmis 103 ovenfor, tilkommer Rådet at foretage yderligere efterprøvelser.

240    Det kan i denne forbindelse ikke udelukkes, at de oplysninger, som Rådet er blevet gjort bekendt med enten af de ukrainske myndigheder selv eller af de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, eller på anden måde, giver det anledning til at tvivle på, om den dokumentation, som de nævnte myndigheder allerede har fremlagt, er tilstrækkelig. Selv om det i den foreliggende sag er korrekt, at det ikke tilkommer Rådet at sætte sig i de ukrainske retslige myndigheders sted ved bedømmelsen af, om der er grundlag for den forundersøgelse, der er nævnt i skrivelserne [fortroligt], kan det dog ikke udelukkes, at Rådet på baggrund af bl.a. de bemærkninger, som sagsøgeren har fremsat, er forpligtet til at anmode de ukrainske myndigheder om at uddybe de oplysninger, som nævnte undersøgelse er baseret på.

241    I den foreliggende sag har sagsøgeren erkendt, at skrivelserne [fortroligt] bl.a. redegør for en straffesag, i forbindelse med hvilken der er blevet gennemført en forundersøgelse af ham. Det skal derfor undersøges, om Rådet uden at foretage et åbenbart urigtigt skøn har kunnet anse de oplysninger, som [fortroligt] har fremsendt vedrørende denne sag, for fortsat at underbygge begrundelsen for udpegelsen af sagsøgeren.

242    Indledningsvis skal det præciseres, at spørgsmålet ikke er, om Rådet i lyset af de oplysninger, der er blevet bragt til dets kendskab, var forpligtet til at fjerne sagsøgerens navn fra listen, men kun, om Rådet var forpligtet til at tage hensyn til disse oplysninger og i givet fald foretage yderligere efterprøvelser eller til at anmode om uddybende oplysninger fra de ukrainske myndigheder. Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt, at de pågældende oplysninger er af en sådan art, at der legitimt sættes spørgsmålstegn dels ved resultatet af efterforskningen, dels ved troværdigheden og den aktuelle karakter af de videregivne oplysninger [fortroligt].

243    I sin skrivelse af 6. marts 2017, der besvarer sagsøgerens bemærkninger af 12. januar 2017, har Rådet imidlertid blot fastslået, at det ikke er enigt i sagsøgerens synspunkt, og at det agter at opretholde de restriktive foranstaltninger over for denne. Rådet har i øvrigt ikke præciseret, hvilke oplysninger det har taget hensyn til, da det konkluderede, at det ikke er enigt i sagsøgerens synspunkt, og det har bekræftet, at det ikke har baseret sig på andre oplysninger end skrivelserne [fortroligt] af 25. juli og 16. november 2016, som sagsøgeren allerede er i besiddelse af.

244    For det første må det fastslås, at disse skrivelser til en vis grad er usammenhængende og upræcise. For det første har [fortroligt] i skrivelsen af 25. juli 2016 for første gang og uden i øvrigt at præcisere årsagerne hertil anført, at [fortroligt] er blevet adskilt fra [fortroligt], mens denne adskillelse var blevet foretaget den [fortroligt], som det fremgår af selve skrivelsen. For det andet skal det fastslås, at der er uoverensstemmelse mellem de to skrivelser [fortroligt]. For det tredje henviser skrivelsen [fortroligt] af 25. juli 2016 bl.a. til [fortroligt], mens anklagemyndigheden i Wien den 4. april 2016 frafaldt tiltalen mod sagsøgeren.

245    Selv om disse uoverensstemmelser ikke i sig selv kan give anledning til, at der legitimt sættes spørgsmålstegn ved resultatet af efterforskningen, er de dog et udtryk for en vis tilnærmelse [fortroligt], der kan svække oplysningernes troværdighed [fortroligt] og deres aktuelle karakter.

246    For det andet må det konstateres, at der i skrivelsen af 16. november 2016 [fortroligt].

247    For det tredje fremgår det af skrivelsen fra anklagemyndigheden i Wien af 4. april 2016, at denne efter at have undersøgt den dokumentation, der var blevet fremsendt i forbindelse med en anmodning om gensidig retshjælp [fortroligt], også på grundlag af Pepper Hamilton-rapporten, som anklagemyndigheden i Wien udtrykkeligt henviste til, fandt, at den pågældende dokumentation ikke underbyggede de fremsatte anklager [fortroligt], og at de anklager, som medierne havde redegjort for, og hvorefter sagsøgeren og dennes bror har begået strafbare lovovertrædelser i Ukraine, der lå til grund for det store antal tilfælde af mistanke om hvidvask af penge, der blev gjort gældende i Østrig, ikke kunne bekræftes, selv om der var blevet gjort flere forsøg på at fremskaffe beviser.

248    Selv om det, som Rådet har gjort gældende, er korrekt, at de restriktive foranstaltninger ikke henhører under strafferetten, forholder det sig ikke desto mindre således, at den nødvendige forudsætning for opretholdelse af en persons navn på listen i den foreliggende sag er, at personen er identificeret som ansvarlig for bl.a. uretmæssig tilegnelse af offentlige midler, idet en person, der er genstand for en efterforskning fra de ukrainske myndigheders side, betragtes som en sådan person. Det følger heraf, at når Rådet har kendskab til den omstændighed, at anklagemyndigheden i en EU-medlemsstat, som det er tilfældet i den foreliggende sag, har rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt de oplysninger, der understøtter de ukrainske myndigheders efterforskning, er tilstrækkeligt underbyggede, og denne efterforskning ligger til grund for Rådets afgørelse om at opretholde sagsøgerens navn på listen, er Rådet forpligtet til at foretage yderligere efterprøvelser hos de nævnte myndigheder eller i det mindste til at anmode disse om uddybende oplysninger, så det kan fastslå, om de oplysninger, som det er i besiddelse af, dvs. ret vage oplysninger, der blot bekræfter, at der er indledt en forundersøgelse af sagsøgeren, fortsat udgør et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag, som kan begrunde opretholdelsen af sagsøgerens navn på listen.

249    For det fjerde fremgår det ikke af de i præmis 246 og 247 ovenfor to nævnte skrivelser [fortroligt], at [fortroligt] var indstillet, hvilket sagsøgeren havde oplyst Rådet om i de bemærkninger, som denne havde fremsendt den 12. januar 2017 med henblik på den fornyede årlige prøvelse af foranstaltningerne over for sagsøgeren.

250    Det skal indledningsvis bemærkes, at Rådet har anført, at sagsøgerens fremlæggelse af beviser bestående af afgørelsen [fortroligt] af 5. marts 2016 om at indstille [fortroligt] forud for afholdelsen af retsmødet i henhold til procesreglementets artikel 85, stk. 3, ikke skal antages til realitetsbehandling, eftersom det er fremsendt for sent, og den forsinkede påberåbelse af disse beviser ikke er begrundet. Derimod har Rådet dels ikke bestridt, at sagsøgeren inden for den fastsatte frist for at fremsætte bemærkninger med henblik på den årlige prøvelse af de restriktive foranstaltninger havde informeret Rådet om den pågældende indstilling, dels ikke oplyst, at det har undladt at tage hensyn til denne oplysning i forbindelse med nævnte efterprøvelse, fordi det ikke betragtede oplysningen som tilstrækkeligt underbygget eller troværdig. Det følger heraf, at det er ufornødent at udtale sig om nævnte dokuments formalitet, eftersom det ikke er nødvendigt at undersøge det for at godtgøre, om Rådet burde have anmodet om oplysninger om indstillingen af proceduren fra de ukrainske myndigheder.

251    Mens det i denne forbindelse er korrekt, som Rådet har anført, at det forhold, at [fortroligt] er blevet formelt indstillet, ikke gør det muligt at godtgøre, at forundersøgelsen mod sagsøgeren er blevet indstillet, forholder det sig imidlertid således dels, at sagsøgeren havde informeret Rådet om, [fortroligt] at denne procedure ikke formelt verserede, dels, at et sådant forhold ikke var uden betydning for Rådets afgørelse om at opretholde en restriktiv foranstaltning, idet Rådet ellers risikerede uafvidende at forlænge en sådan foranstaltning på ubestemt tid, hvilket ville være i strid med de restriktive foranstaltningers midlertidige karakter. Desuden svækker den omstændighed, at [fortroligt] blot hele tiden har gentaget de samme oplysninger om forundersøgelsen uden at redegøre for nye oplysninger om afviklingen af undersøgelsen, i denne forbindelse indstillingen af den, de fremsendte oplysningers [fortroligt] troværdighed og deres aktuelle karakter.

252    Det følger heraf, at Rådet burde have anmodet de ukrainske myndigheder om at uddybe årsagerne til, at proceduren var blevet indstillet, og varigheden af proceduren, så det kunne fastslå, om det relevante kriterium fortsat var opfyldt i den foreliggende sag.

253    Det fremgår af det ovenstående, at oplysningerne om [fortroligt], der fremgår af skrivelserne [fortroligt], er mangelfulde og usammenhængende i en sådan grad, at de burde have fået Rådet til at tvivle på, at de oplysninger, som det var i besiddelse af, var tilstrækkelige.

254    De oplysninger, som sagsøgeren gjorde gældende inden vedtagelsen af retsakterne af marts 2017, kunne derimod, i særdeleshed når de sammenholdes med de diskulperende oplysninger anført i præmis 125 og 126 ovenfor, dvs. navnlig afgørelsen truffet af Oberlandesgericht Wien (den øverste regionale domstol i Wien), revisionsberetningen udarbejdet af det statslige finanstilsyn og Pepper Hamilton-rapporten, give anledning til, at Rådet nærede en legitim tvivl, som kunne begrunde, at det foretog yderligere efterprøvelser hos de ukrainske myndigheder.

255    Rådet burde således på grundlag dels af det utilstrækkelige faktuelle grundlag, som det havde baseret sig på, dels af de diskulperende oplysninger, som sagsøgeren har fremført, have foretaget yderligere efterprøvelser og anmodet om uddybende oplysninger hos de ukrainske myndigheder i henhold til den i præmis 113 ovenfor nævnte retspraksis.

256    Det følger af det ovenstående, at Rådet har foretaget et åbenbart urigtigt skøn, da det fastslog, at det ikke var forpligtet til at tage hensyn til de oplysninger, som sagsøgeren er fremkommet med, og de argumenter, som denne har fremført, og heller ikke til at gennemføre yderligere efterprøvelser hos de ukrainske myndigheder, når nævnte oplysninger og argumenter kunne give anledning til legitim tvivl om troværdigheden af de fremsendte oplysninger [fortroligt].

257    Sagsøgerens andet anbringende i dennes anden anmodning om tilpasning er således begrundet. Uden at det er fornødent at undersøge de øvrige anbringender, som sagsøgeren har fremsat til støtte for sin påstand om annullation af retsakterne af marts 2017, eller den ulovlighedsindsigelse, der er blevet fremsat subsidiært, kan søgsmålet tages til følge for så vidt angår annullationen af retsakterne af marts 2017, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

 Om opretholdelsen af virkningerne af afgørelse 2017/381

258    Rådet har subsidiært nedlagt påstand om, at Retten i tilfælde af delvis annullation af gennemførelsesforordning 2017/374 af hensyn til retssikkerheden fastslår, at virkningerne af afgørelse 2017/381 opretholdes, indtil den delvise annullation af gennemførelsesforordning 2017/374 får virkning.

259    Det fremgår af artikel 60, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, at appel ikke har opsættende virkning. Statuttens artikel 60, stk. 2, fastsætter imidlertid, at uanset artikel 280 TEUF har en afgørelse fra Retten om annullation af en forordning først retsvirkning fra udløbet af den frist, inden for hvilken der kan iværksættes appel, eller, såfremt appel er iværksat inden for denne frist, fra det tidspunkt, hvor appellen er blevet forkastet.

260    I den foreliggende sag har gennemførelsesforordning 2017/374 karakter af en forordning, eftersom den bestemmer, at den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat, hvilket svarer til virkningerne af en forordning som foreskrevet ved artikel 288 TEUF (jf. i denne retning dom af 21.4.2016, Rådet mod Bank Saderat Iran, C-200/13 P, EU:C:2016:284, præmis 121).

261    Følgelig finder artikel 60, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol anvendelse i den foreliggende sag (dom af 21.4.2016, Rådet mod Bank Saderat Iran, C-200/13 P, EU:C:2016:284, præmis 122).

262    Hvad endelig angår de tidsmæssige virkninger af annullationen af afgørelse 2017/381 bemærkes det, at Retten i henhold til artikel 264, stk. 2, TEUF, dersom den skønner det nødvendigt, angiver, hvilke af den annullerede retsakts virkninger der skal betragtes som bestående.

263    I den foreliggende sag vil en forskel mellem den dato, hvor annullationen af gennemførelsesforordning 2017/374 og annullationen af afgørelse 2017/381 får virkning, kunne være til alvorlig skade for retssikkerheden, eftersom disse to retsakter pålægger sagsøgeren identiske foranstaltninger. Virkningerne af afgørelse 2017/381 skal derfor opretholdes for så vidt angår sagsøgeren, indtil annullationen af gennemførelsesforordning 2017/374 får virkning.

 Sagsomkostninger

264    Det fremgår af procesreglementets artikel 134, stk. 2, at hvis der er flere tabende parter, træffer Retten afgørelse om sagsomkostningernes fordeling.

265    Da sagsøgeren i den foreliggende sag har tabt sagen for så vidt angår annullationspåstanden nedlagt i stævningen og i den første anmodning om tilpasning, bør det pålægges ham at betale sagens omkostninger vedrørende disse påstande i overensstemmelse med Rådets påstand herom. Da Rådet har tabt sagen for så vidt angår påstanden om delvis annullation af retsakterne af marts 2017 nedlagt i den anden anmodning om tilpasning, bør det pålægges det at betale sagsomkostningerne vedrørende denne påstand i overensstemmelse med sagsøgerens påstand herom.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Sjette Afdeling):

1)      Rådets afgørelse (FUSP) 2017/381 af 3. marts 2017 om ændring af Rådets afgørelse 2014/119 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/374 af 3. marts 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som Sergiy Klyuyevs navn er blevet opretholdt på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

2)      Virkningerne af artikel 1 i afgørelse 2017/381 og artikel 1 i gennemførelsesforordning 2017/374 opretholdes over for Sergiy Klyuyev indtil udløbet af den frist for iværksættelse af appel, der er fastsat i artikel 56, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, eller, såfremt appel iværksættes inden for denne frist, indtil appellen forkastes eller afvises.

3)      I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

4)      Sergiy Klyuyev bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger for så vidt angår den annullationspåstand, som er nedlagt i stævningen og den første anmodning om tilpasning.

5)      Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler de af Sergiy Klyuyev afholdte omkostninger for så vidt angår påstanden om delvis annullation af afgørelse 2017/381 og af gennemførelsesforordning 2017/374, der er nedlagt i den anden anmodning om tilpasning.

Berardis Spielmann Csehi

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 21. februar 2018.

Underskrifter

Indhold

Tvistens baggrund

Faktiske omstændigheder efter anlæggelsen af nærværende søgsmål

Retsforhandlinger og parternes påstande

Retlige bemærkninger

Om påstandene om annullation af retsakterne af oktober 2015 og af marts 2016, for så vidt som de vedrører sagsøgeren

Om det andet anbringende om i det væsentlige et åbenbart urigtigt skøn

Om påstandene om annullation af retsakterne af marts 2017, for så vidt som de vedrører sagsøgeren

Om opretholdelsen af virkningerne af afgørelse 2017/381

Sagsomkostninger

* Processprog: engelsk.

1 –      Der gengives kun de præmisser i nærværende dom, som Retten finder det relevant at offentliggøre.

2 –      Fortrolige oplysninger udeladt.