Forenede sager C-186/14 P og C-193/14 P

ArcelorMittal Tubular Products Ostrava a.s. m.fl.
mod
Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd

og

Rådet for Den Europæiske Union
mod
Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd

»Appel – dumping – forordning (EF) nr. 384/96 – Artikel 3, stk. 5, 7 og 9 – Artikel 6, stk. 1 – Forordning (EØF) nr. 926/2009 – import af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Kina – endelig antidumpingtold – konstatering af, at der foreligger en trussel om skade – hensyntagen til oplysninger efter undersøgelsesperioden«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. april 2016

1.        Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – institutionernes skønsbeføjelser – prøvelse ved Domstolen – grænser

2.        Appel – anbringender – urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og af beviserne – afvisning – Domstolens prøvelse af vurderingen af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt

(Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

3.        Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – skade – bevis for årsagsforbindelse
– institutionernes forpligtelser – hensyntagen til faktorer, der er dumping uvedkommende

(Rådets forordning nr. 384/96, art. 3, stk. 7)

4.        Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – indførelse af antidumpingtold – betingelser – skade – trussel om væsentlig skade – bevis – hensyntagen til oplysninger efter undersøgelsesperioden – prøvelse ved Domstolen

(Rådets forordning nr. 384/96, art. 3, stk. 9, og art. 6, stk. 1)

1.        Unionens institutioner har inden for den fælles handelspolitik og ganske særligt med hensyn til handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger et vidt skøn som følge af kompleksiteten af de økonomiske, politiske og retlige situationer, de skal undersøge. Domstolsprøvelsen af institutionernes skøn skal således begrænses til en kontrol af, at formforskrifterne er overholdt, at de faktiske omstændigheder, på grundlag af hvilke det anfægtede valg er foretaget, er materielt rigtige, at der ikke er foretaget en åbenbart urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, og at der ikke foreligger magtfordrejning.

I denne forbindelse udgør Rettens efterprøvelse af de beviser, som EU-institutionerne har lagt til grund for deres konstateringer, imidlertid ikke en ny vurdering af de faktiske omstændigheder, som erstatter institutionernes. Denne kontrol gør ikke indgreb i institutionernes brede skønsmargen inden for området for handelspolitik, men er begrænset til en prøvelse af, om disse elementer var af en sådan art, at de understøttede institutionernes konklusioner.

(jf. præmis 34 og 35)

2.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 38-48)

3.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 54-56)

4.        Selv om det er korrekt, at det fremgår af artikel 6, stk. 1, i antidumpinggrundforordning nr. 384/96, at oplysninger efter en undersøgelsesperiode i princippet ikke skal tages i betragtning ved undersøgelsen af dumping og af skaden, gælder det ikke desto mindre, at EU-lovgiver ikke har ønsket fuldstændigt at udelukke en sådan hensyntagen.

EU-institutionerne er således berettigede til under visse omstændigheder at tage oplysninger efter en undersøgelsesperiode i betragtning. En sådan beføjelse er særlig begrundet i forbindelse med undersøgelser, der ikke har til formål at fastslå en skade, men derimod en trussel om skade, som efter sin natur indebærer en fremtidsanalyse. Eksistensen af en trussel om skade skal imidlertid, ligesom eksistensen af en skade, godtgøres på datoen for vedtagelsen af antidumpingforanstaltningen. Det fremgår endvidere af grundforordningens artikel 3, stk. 9, at en konstatering af, at der foreligger en trussel om væsentlig skade, skal baseres på kendsgerninger og ikke blot på påstande, formodninger eller fjerne muligheder, og at den ændring i omstændighederne, der vil kunne skabe en situation, hvor den pågældende dumping vil forvolde skade, skal kunne forudses klart og være umiddelbart forestående. Under disse omstændigheder kan oplysninger efter undersøgelsesperioden anvendes til at bekræfte eller afkræfte de prognoser, der er indeholdt i den midlertidige forordning, og i det første tilfælde begrunde, at en endelig antidumpingtold pålægges.

En sådan anvendelse af oplysninger efter undersøgelsesperioden kan imidlertid ikke unddrages Unionens retsinstansers efterprøvelse. Selv om en sådan efterprøvelse skal respektere EU-institutionernes vide skøn med hensyn til handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger, overskrider Retten imidlertid ikke grænserne for denne prøvelse ved at efterprøve, om de beviser, som EU-institutionerne har lagt til grund for deres konstateringer, understøtter de konklusioner, institutionerne har draget deraf.

(jf. præmis 70-74)