Sag T-409/12

Mitsubishi Electric Corp.

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – markedet for projekter angående gasisoleret koblingsanlæg – afgørelse truffet som følge af Rettens delvise annullation af den oprindelige beslutning – bøder – begrundelsespligt – princippet om god forvaltningsskik – ret til forsvar – ligebehandling – proportionalitet – fejlvurdering – udgangsbeløb – graden af bidrag til overtrædelsen – afskrækkelsesfaktor«

Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 19. januar 2016

1.      Konkurrence – administrativ procedure – overholdelse af retten til forsvar – vurdering – afgørelse, som ændrer størrelsen af den bøde, der vedtages efter en delvis annullation af den oprindelige afgørelse – hensyntagen til den procedure, der førte til vedtagelsen af den oprindelige afgørelse

(Art. 81 EF; EØS-aftalen, art. 53)

2.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning om anvendelse af konkurrencereglerne – afgørelse, som ændrer størrelsen af den bøde, der vedtages efter en delvis annullation af den oprindelige afgørelse – hensyntagen til den oprindelige afgørelses begrundelse

(Art. 81 EF; art. 296 TEUF; EØS-aftalen, art. 53)

3.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – fastsættelse af grundbeløbet – fastsættelse af værdien af afsætningen – overholdelse af ligebehandlingsprincippet – aktiviteter for visse af deltagerne i et kartel, der udøves af et joint venture i referenceåret – vedtagelse af metode for fastsættelsen og fordelingen af udgangsbeløbet – lovlig

(Art. 81 EF; EØS-aftalen, art. 53)

4.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – individualisering i forhold til den relative grovhed af hver enkelt anklagede virksomheds bidrag – samlet og vedvarende overtrædelse – en virksomheds deltagelse i et kartel i form af en undladelse af at handle – vurdering

(Art. 81 EF; EØS-aftalen, art. 53)

5.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – fastsættelse af grundbeløbet – overtrædelsens grovhed – bedømmelseskriterier – faktiske økonomiske mulighed for at påføre skade på det berørte marked – producenter, der er etableret i tredjelande

(Art. 81 EF; EØS-aftalen, art. 53)

1.      Når en afgørelse i forbindelse med et søgsmål om annullation af en afgørelse fra Kommissionen, der pålægger en bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne, udgør en ændringsafgørelse til den oprindelige beslutning, hvorved der blev pålagt et andet bødebeløb, og som er blevet delvist annulleret af Unionens retsinstanser, udgør proceduren for vedtagelsen af ændringsafgørelsen en videreførelse af den procedure, der førte til vedtagelsen af den oprindelige beslutning. Under disse omstændigheder kan der, for så vidt som disse ikke blev draget i tvivl ved annullationsdommen tages hensyn til både den oprindelige beslutning og de forberedende foranstaltninger, der lå forud for dens vedtagelse, herunder klagepunktsmeddelelsen, ved efterprøvelsen af, om sagsøgerens ret til forsvar blev overholdt i den procedure, der førte til vedtagelsen af den anfægtede afgørelse.

Eftersom det fremgår af sagsøgerens bemærkninger til den sagsfremstillingsskrivelse, som blev tilstillet sagsøgeren af Kommissionen, at selskabet var i stand til detaljeret at gøre sit synspunkt gældende vedrørende de forskellige stadier af beregningen af den bøde, det blev pålagt, kan det ikke gøres gældende, at Kommissionen tilsidesatte selskabets ret til forsvar ved at undlade at meddele selskabet de elementer, der var relevante ved beregningen af bødens størrelse, og navnlig tallene for salg.

Såfremt den berørte virksomhed fra tidspunktet for den oprindelige klagepunktsmeddelelse var bekendt med, at Kommissionen tilsigtede at sikre den pålagte bødes afskrækkende virkning, og at virksomheden i det mindste fra tidspunktet for den oprindelige beslutning var i stand til at forstå, at denne hensigt indebar en pålæggelse af et ekstrabeløb for en given aktivitetsperiode, og denne hensigt ikke blev draget i tvivl ved dommen om delvis annullation af den oprindelige beslutning, og at den blev bekræftet både i sagsfremstillingsskrivelsen og i forbindelse med et møde mellem Kommissionen og denne virksomhed, er det ikke godtgjort, at der foreligger en tilsidesættelse af virksomhedens ret til forsvar for så vidt angår Kommissionens hensigt om at pålægge den et ekstrabeløb.

(jf. præmis 39, 41, 43, 51 og 52)

2.      Der kan tages hensyn til begrundelsen for en afgørelse, hvorved der konstateres en overtrædelse af artikel 81, stk. 1, EF, og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og hvorved der pålægges bøder, ved undersøgelsen af, om pligten til at begrunde en afgørelse, der ændrer den oprindelige beslutning, og som vedtages efter en delvis annullation af Unionens retsinstanser af denne sidstnævnte, er opfyldt, for så vidt som denne begrundelse ikke blev påvirket af annullationsdommen, og for så vidt som den ikke modsiges af ordlyden af ændringsafgørelsen.

For så vidt angår begrundelsen for det udgangsbeløb, der fastsættes af Kommissionen med henblik på beregningen af størrelsen af bøden i ændringsafgørelsen, indebærer den omstændighed, at den anklagede virksomhed er i stand til at forstå de elementer i vurderingen, som gjorde det muligt for Kommissionen at måle den af sagsøgeren begåede overtrædelses grovhed i forbindelse med vedtagelsen af den oprindelige beslutning, således at Kommissionen navnlig ikke har pligt til i den anfægtede afgørelse at opstille en mere detaljeret redegørelse for metoden eller at angive taloplysninger vedrørende den præcise fastsættelse af udgangsbeløbet.

(jf. præmis 54 og 66)

3.      På området for fastsættelse af størrelsen af en bøde, der pålægges for overtrædelse af konkurrencereglerne, tilsidesætter Kommissionen i det tilfælde, at aktiviteterne for visse deltagere i et kartel i den pågældende sektor i det referenceår, der vælges med henblik på at fastsætte værdien af afsætningen, udøves fuldt ud af et joint venture, som efterfølgende opløses, således at disse deltagere i modsætning til de øvrige deltagere ikke foretog noget salg i den pågældende sektor, ikke ligebehandlingsprincippet ved først at fastsætte et hypotetisk udgangsbeløb for det pågældende joint venture og dernæst fordele det blandt selskabets aktionærer. Den omstændighed, at disse sidstnævnte har overdraget deres aktiviteter til den pågældende særskilte enhed, indebærer, at den bøde, der blev pålagt dem, ikke kan beregnes på nøjagtigt samme måde som bøden til de øvrige deltagere i kartellet, og at sagsøgernes situation på dette punkt således ikke er sammenlignelig med disse sidstnævntes situation.

I en sådan sammenhæng kan Kommissionen, selv om de berørte deltagere hver ejer den samme procentdel af kapitalen i det pågældende joint venture, foretage en fordeling af det hypotetiske udgangsbeløb i forhold til andelen af deres salg af det pågældende produkt i perioden forud for oprettelsen af joint venturet med henblik på at afspejle deres ulige mulighed for at bidrage til overtrædelsen. Denne metode gør det nemlig muligt at forene ligebehandlingsprincippet, som forudsætter anvendelse af det samme referenceår på alle deltagere i overtrædelsen, med ønsket om at afspejle den ulige konkurrencemæssige stilling på tidspunktet for oprettelsen af joint venturet for de deltagere, der ejer sidstnævnte selskab.

(jf. præmis 108-112, 130, 133 og 143)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 150 og 153-156)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 165-167, 169, 174-178 og 180)