Sag anlagt den 16. september 2008 - Nexus Europe (Irland) mod Kommissionen

(Sag T-424/08)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Nexus Europe (Irland) Ltd (Dublin, Irland) (ved barrister M. Noonan)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale en erstatning på 95 418,99 EUR.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den 31. oktober 2001 indgik sagsøgeren og Kommissionen en kontrakt af typen "omkostningsdeling og forskning og udvikling" som omhandlet i bilag IV ("Supplerende regler for Fællesskabets finansielle deltagelse") i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 182/1999/EF af 22. december 1998 om femte rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1998-2002) ¹, hvorved sagsøgeren i forening med andre kontraktparter, som udgør et konsortium, forpligtede sig til at gennemføre MUTEIS IST-2000-30117-projektet, der havde til formål at forklare og redegøre for den funktionelle og rumlige diversitet i Europas digitale økonomi ud fra et makro og lokalt/bymæssigt perspektiv. Sagsøgeren foreslog Kommissionen at deltage i projektet på grundlag af den såkaldte "ekstraomkostnings"-model vedrørende godtgørelse af projektets støtteberettigede omkostninger. Kommissionen underrettede efter en brevveksling mellem parterne sagsøgeren om, at den foreløbigt måtte afslå at overtage de af sagsøgeren forelagte udgifter til personale og indirekte omkostninger og foreslog, at sagsøgeren genovervejede sin deltagelse på baggrund af de samlede støtteberettigede omkostninger eller fuld deltagelse med en option på et fast beløb for så vidt angår de indirekte omkostninger. Sagsøgeren underskrev en ændret kontrakt i overensstemmelse hermed den 30. april 2004.

Sagsøgeren anfører til støtte for sin erstatningspåstand, at Kommissionen handlede uden beføjelse eller overskred sine beføjelser ved at ville ændre kontrakten og påberåbe sig artikel 3, stk. 2, i kontraktens bilag II. Sagsøgeren anfører, at mens Kommissionen kunne have afslået at godkende den af sagsøgeren foreslåede omkostningsmodel ved underskrivelsen af kontrakten, indeholder kontrakten ingen bestemmelser, der giver Kommissionen adgang til ændre omkostningsmodellen under gennemførelsen af et projekt. Da der ikke foreligger nogen grund til at antage, at der foreligger svindel eller økonomiske uregelmæssigheder fra sagsøgerens side, gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen ikke kunne påberåbe sig artikel 3, stk. 2, i kontraktens bilag II som begrundelse for at ændre kontraktbetingelserne.

Sagsøgeren hævder endvidere, at Kommissionen tilsidesatte sine kontraktmæssige forpligtelser og dermed artikel 1134, stk. 1, i den belgiske Code Civil, hvorefter en lovligt indgået aftale har karakter af lov for de parter, der har indgået aftalen. Ifølge sagsøgeren finder den omkostningsmodel, som parterne var enige om ved underskrivelsen af kontrakten, anvendelse i hele kontraktperioden, og Kommissionen brød derfor kontrakten ved at forlange, at sagsøgeren ændrede den omkostningsmodel, som parterne var blevet enige om.

Sagsøgeren gør endelig gældende, at Kommissionen tilsidesatte princippet om den berettigede forventning og princippet om god forvaltningsskik.

____________

¹ - EFT 1999 L 26, s. 1.