Language of document : ECLI:EU:T:2009:406

KENDELSE AFSAGT AF FORMANDEN FOR
RETTENS SYVENDE AFDELING

19. oktober 2009 (*)

»Intervention – foreninger, der varetager rettigheder – regler om sprog«

I sag T-425/08,

KODA, København (Danmark) ved advokaterne K. Dyekjær og J. Borum,

sagsøger,

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved F. Castillo de la Torre og N. Rasmussen, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

hvori der er nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig af 16. juli 2008 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/C2/38.698 – CISAC)

har

FORMANDEN FOR SYVENDE AFDELING VED
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS

afsagt følgende

Kendelse

 Retsforhandlinger

1        Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 30. september 2008 har sagsøgeren, KODA, i henhold til artikel 230, stk. 4, EF anlagt sag med påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig af 16. juli 2008 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/C2/38.698 – CISAC).

2        Ved dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 16. januar 2009 har International Federation of the Phonographic Industry (IFPI) fremsat begæring om tilladelse til at intervenere til støtte for Kommissionens påstande samt begæring om tilladelse til i henhold til artikel 35, stk. 2, litra c), i Rettens procesreglement at bruge engelsk som processprog under såvel den skriftlige som den mundtlige forhandling. Parterne er i overensstemmelse med procesreglementets artikel 116, stk. 1, blevet underrettet om denne begæring. Ved dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 19. marts 2009 har sagsøgeren rejst indsigelse mod såvel interventionsbegæringen som begæringen om fravigelse af reglerne om sprog. Kommissionen har ikke rejst indsigelser.

 Retlige bemærkninger

 Om interventionsbegæringen

3        Det følger af artikel 40, stk. 2, i statutten for Domstolen, som i medfør af artikel 53, stk. 1, finder anvendelse på rettergangsmåden ved Retten, at enhver person, der godtgør at have en berettiget interesse i afgørelsen af en for Retten indbragt retstvist med undtagelse af retstvister mellem medlemsstater, mellem Fællesskabernes institutioner eller mellem medlemsstater på den ene side og Fællesskabernes institutioner på den anden side, kan indtræde i denne retstvist.

4        Begrebet berettiget interesse i afgørelsen af en retstvist som omhandlet i ovennævnte bestemmelse skal defineres i relation til selve genstanden for tvisten og forstås som en direkte og aktuel interesse i, hvorledes der træffes afgørelse om påstandene, og ikke som en interesse i forhold til de fremførte anbringender (jf. i denne retning Domstolens kendelse af 12.4.1978, forenede sager 116/77, 124/77 og 143/77, Amylum m.fl. mod Rådet og Kommissionen, Sml. s. 893, præmis 7 og 9, og Rettens kendelse af 25.2.2003, sag T-15/02, BASF mod Kommissionen, Sml. II, s. 213, præmis 26).

5        Det skal indledningsvis fastslås, at IFPI aktivt har deltaget i den administrative procedure for Kommissionen.

6        Ifølge fast retspraksis foreligger der desuden en ret til at intervenere for foreninger, hvis formål er at varetage deres medlemmers interesser i sager om principielle spørgsmål, der kan have betydning for medlemmerne (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 17.6.1997, forenede sager C-151/97 P(I) og C-157/97 P(I), National Power og PowerGen, Sml. I, s. 3491, præmis 66), når de repræsenterer et stort antal aktive aktører inden for den pågældende sektor, har til formål bl.a. at varetage medlemmernes interesser, sagen kan rejse principielle spørgsmål vedrørende den berørte sektors funktion og endelig, at den dom, der skal afsiges, kan berøre medlemmernes interesser i væsentligt omfang (kendelse afsagt af formanden for Rettens Første Afdeling den 26.2.2007, sag T-253/03, Akzo Nobel Chemicals og Akcros Chemicals mod Kommissionen, Sml. II, s. 1603, præmis 15).

7        Det skal for det første fastslås, at IFPI er en ikke-erhvervsdrivende forening, der repræsenterer et stort antal aktive aktører inden for den pågældende sektor. Dens medlemmer omfatter mere end 1 400 musikproducenter og distributører fra over 72 lande.

8        For det andet fremgår det af IFPI’s vedtægter, at foreningens formål omfatter varetagelsen af dens medlemmers interesser. Det følger således af artikel 1.3 i dens vedtægter, at den navnlig har til formål at varetage og fremme musikproducenters og distributørers rettigheder regionalt, nationalt og internationalt. Inden for rammerne heraf sikrer IFPI sine medlemmer en aktiv repræsentation hos bl.a. regeringer, internationale eller ikke-statslige organisationer.

9        Endelig rejser den omhandlede sag spørgsmål vedrørende licenser til fremførelse af musikværker, hvilket i den pågældende sektor er et centralt værktøj, som IFPI’s medlemmer anvender inden for rammerne af deres virksomhed.

10      Det skal derfor fastslås, at den dom, der skal afsiges, i væsentligt omfang kan berøre såvel den pågældende sektors funktion som IFPI’s medlemmers interesser.

11      Det følger heraf, at IFPI har godtgjort sin interesse i afgørelsen af tvisten og derfor skal gives tilladelse til intervention i henhold til artikel 40, stk. 2, i statutten for Domstolen.

 Begæringen om fravigelse af reglerne om sprog

12      IFPI har anmodet om tilladelse til under såvel den skriftlige som den mundtlige forhandling at bruge engelsk i stedet for dansk, som er processproget. IFPI har i denne forbindelse gjort gældende, at den har til hensigt at intervenere i tre ud af toogtyve sager, der er konnekse med denne sag, og som er anlagt på forskellige processprog. Udgifterne til oversættelse ville være prohibitive, hvilket vil gribe ind i IFPI’s ret til domstolsbeskyttelse og vil berøve foreningen retten til frit at vælge advokat.

13      Sagsøgeren har modsat sig denne anmodning.

14      Det bemærkes, at procesreglementets artikel 35, stk. 3, fjerde afsnit, kun fritager medlemsstaterne, når de indtræder i en sag, fra at overholde reglen om, at intervenienterne skal anvende det af sagsøgeren valgte processprog. I medfør af procesreglementets artikel 35, stk. 2, litra c), kan Retten dog – efter anmodning fra en af parterne og efter at have hørt den anden part – tillade, at et andet af de i artikel 35, stk. 1, nævnte sprog, som ikke er processproget, helt eller delvis anvendes.

15      I denne forbindelse kan det ikke på grundlag af de argumenter, som IFPI har fremført, fastslås, at der uden en sådan fravigelse vil ske et indgreb i foreningens rettigheder under den skriftlige forhandling, eftersom IFPI har mulighed for ved egen foranstaltning at fremskaffe oversættelser til engelsk af de skriftlige indlæg og øvrige dokumenter i sagen (jf. i denne retning Rettens kendelse af 1.7.1993, sag T-3/93, Air France mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 14, og af 6.2.1995, sag T-66/94, Auditel mod Kommissionen, Sml. II, s. 239, præmis 37).

16      Hvad specifikt angår udgifter til oversættelse har IFPI ikke fremført argumenter, der kan godtgøre, at disse udgifter ville være prohibitive, navnlig i lyset af det antal sager, med hensyn til hvilke IFPI har fremsat interventionsbegæring. Det skal desuden bemærkes, at i henhold til procesreglementets artikel 91, litra b), kan »nødvendige udgifter, som parterne har afholdt med henblik på sagens behandling, især rejse­ og opholdsudgifter og vederlag til befuldmægtigede, rådgivere eller advokater«, kræves erstattet (jf. i denne retning Rettens kendelse af 28.6.2004, sag T-342/99 DEP, Airtours mod Kommissionen, Sml. II, s. 1785, præmis 13 og den deri nævnte retspraksis).

17      Begæringen om fravigelse af reglerne om sprog kan herefter ikke tages til følge, for så vidt som den vedrører den skriftlige forhandling.

18      Hvad angår den mundtlige forhandling finder Retten derimod, at IFPI's anmodning om at måtte anvende engelsk bør imødekommes, dels under hensyn til IFPI's klare interesse i fortsat at blive bistået af en advokat efter foreningens valg, dels fordi denne fravigelse ikke gør indgreb i parternes processuelle rettigheder og navnlig ikke medfører en forsinkelse af retsforhandlingerne (Rettens kendelse i Auditel-sagen, præmis 38).

På grundlag af disse præmisser

bestemmer

FORMANDEN FOR RETTENS SYVENDE AFDELING:

1)      Det tillades International Federation of the Phonographic Industry (IFPI) at intervenere i sag T-425/08 til støtte for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber påstande.

2)      Ved justitssekretærens foranstaltning forkyndes en kopi af alle procesdokumenter for IFPI.

3)      Der fastsættes en frist for IFPI til skriftligt at indgive sine anbringender til støtte for Kommissionens påstande.

4)      Den af IFPI fremsatte begæring om fravigelse af reglerne om sprog tages ikke til følge for så vidt angår den skriftlige forhandling.

5)      IFPI’s anmodning om at anvende engelsk under den mundtlige forhandling tages til følge.

6)      Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Således bestemt i Luxembourg den 19. oktober 2009.

E. Coulon

 

      N.J. Forwood

Justitssekretær

 

      Afdelingsformand


* Processprog: dansk.