RETTEN FOR EU-PERSONALERSAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

5. februar 2016

Sag F-96/14

Hilde Bulté og Tom Krempa

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – ydelsesberettigede pårørende til en afdød tidligere tjenestemand – pensioner – efterladtepensioner – vedtægtens artikel 85 – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb – ulovlig udbetaling – åbenbart, at udbetalingen var ulovlig – foreligger ikke«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Hilde Bulté og Tom Krempa i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 22. november 2013 om med tilbagevirkende kraft fra den 1. august 2010 at ændre de pensioner, som de er blevet tildelt i deres egenskab af ydelsesberettigede pårørende til en afdød tidligere tjenestemand, og om at foretage tilbagesøgning af de beløb, som uretmæssigt var blevet udbetalt til dem siden denne dato.

Udfald:      Europa-Kommissionens afgørelse af 22. november 2013, således som denne fremgår af udtalelsen fra Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder af samme dato, om med tilbagevirkende kraft fra den 1. august 2010 at ændre de pensioner, som er blevet tildelt henholdsvis Hilde Bulté og Tom Krempa, i deres egenskab af ydelsesberettigede pårørende til en afdød tidligere tjenestemand, og om at foretage tilbagesøgning af de beløb, som var blevet udbetalt til dem uretmæssigt i perioden fra den 1. august 2010 til november 2013, annulleres. Kommissionen tilbagebetaler de beløb, der i medfør af den i punkt 1 i denne domskonklusion omhandlede afgørelse er blevet tilbageholdt i deres respektive pensioner. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb – betingelser – fejlens åbenbare karakter – kriterier

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41; tjenestemandsvedtægten, art. 85)

Det følger af vedtægtens artikel 85, stk. 1, at der, for at et beløb, der fejlagtigt er udbetalt, kan kræves tilbagebetalt, skal føres bevis for, at modtageren har haft kendskab til fejlen, eller at denne var så åbenbar, at han burde have kendt den.

Udtrykket »så åbenbar«, som kendetegner et beløb, der fejlagtigt er blevet udbetalt som omhandlet i vedtægtens artikel 85, stk. 1, betyder ikke, at modtageren af fejlagtigt udbetalte beløb er fritaget for enhver overvejelse eller kontrol, men at der skal ske tilbagebetaling, så snart der er tale om en fejl, som en sædvanligt omhyggelig tjenestemand burde have opdaget. Ligesom en tjenestemand har en personlig interesse i at kontrollere de månedlige udbetalinger, som han modtager, har modtageren af efterladtepensioner nemlig ligeledes pligt til at udøve påpasselighed og formodes at kende reglerne om de finansielle ydelser, han har ret til.

Det er i øvrigt ikke nødvendigt, at den pågældende under udøvelsen af den påpasselighed, der påhviler ham, kan fastlægge det nøjagtige omfang af den af administrationen begåede fejl. Det er herved tilstrækkeligt, at tjenestemanden, når han er i tvivl om, hvorvidt de udbetalte beløb tilkommer ham, er forpligtet til at rette henvendelse til administrationen, således at denne kan foretage de nødvendige undersøgelser.

Unionens institutioners ret i vedtægtens artikel 85 til at kræve uretmæssigt udbetalte beløb tilbagebetalt, skal afvejes i forhold til deres forpligtelse til at sikre borgerne retten til en god forvaltning. Denne ret i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder indebærer en pligt til at udvise omhu, som pålægger den kompetente institution nøje og omhyggeligt at efterprøve og behandle sager vedrørende borgernes vederlag, herunder efterladtepensioner.

(jf. præmis 46, 48, 50 og 51)

Henvisning til:

Domstolen: dom af 11. juni 1979, Broe mod Kommissionen, 252/78, EU:C:1979:186, præmis 13

Retten i Første Instans: dom af 5. november 2002, Ronsse mod Kommissionen, T-205/01, EU:T:2002:269, præmis 46, og af 29. september 2005, Thommes mod Kommissionen, T-195/03, EU:T:2005:344, præmis 124

Retten for EU-personalesager: dom af 9. september 2008, Ritto mod Kommissionen, F-18/08, EU:F:2008:110, præmis 29 og 31, og af 21. november 2013, Roulet mod Kommissionen, F-72/12 og F-10/13, EU:F:2013:184, præmis 46, 48 og 50