Sag anlagt den 30. maj 2011 - T&L Sugars og Sidul Açúcares mod Kommissionen

(Sag T-279/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: T&L Sugars Ltd (London, Det Forenede Kongerige) og Sidul Açúcares, Unipessoal Lda (Santa Iria de Azóia, Portugal) (ved lawyer Waelbroeck, og solicitor D. Slater)

Sagsøg: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Sagen antages til realitetsbehandling i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF og/eller ulovlighedsindsigelsen i henhold til artikel 277 TEUF antages til realitetsbehandling vedrørende forordning nr. 222/2011, forordning nr. 293/2011, forordning nr. 302/2001 og forordning nr. 393/2011.

Forordning nr. 222/2011 om ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU's marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2010/11 annulleres.

Forordning nr. 293/2011om fastsættelse af tildelingskoefficient, afvisning af yderligere ansøgninger og afslutning af perioden for indgivelse af ansøgninger for disponible mængder af sukker uden for kvoten, der skal sælges på EU's marked med nedsat overskudsafgift annulleres.

Forordning nr. 302/2001 om åbning af et toldkontingent for undtagelsesvis import af visse sukkermængder i produktionsåret 2010/11 annulleres.

Forordning 393/2011 om tildelingskoefficienten for udstedelse af de importlicenser, der er ansøgt om fra 1. til 7. april 2011 for sukkerprodukter under visse toldkontingenter, og suspension af indsendelse af ansøgninger om sådanne licenser, annulleres.

Subsidiært fastslås, at ulovlighedsindsigelsen mod artikel 186, litra a), og artikel 187 i forordning nr. 1234/2007 antages til realitetsbehandling, og disse bestemmelser kendes ulovlige samt at de anfægtede forordninger, der direkte eller indirekte er udstedt med hjemmel i disse bestemmelser, annulleres.

EU, der er repræsenteret ved Kommissionen, tilpligtes at erstatte det tab, sagsøgerne har lidt som følge af Kommissionens tilsidesættelse af sine retlige forpligtelser og størrelsen af denne erstatning for det tab, som sagsøgerne har lidt i perioden fra den 1. oktober 2009 til den 31. marts 2011, fastsættes til 35 485 746 EUR samt de øvrige tab, sagsøgerne har lidt efter dette tidspunkt. Alternativt fastsættes erstatningen til et andet beløb, som afspejler det tab, som sagsøgerne har lidt eller vil lide, og som vil blive nærmere fastsat af sagsøgerne i løbet af denne sag, især med henblik på at tage hensyn til fremtidige tab.

Der fastsættes renter beregnet på grundlag af Den Europæiske Centralbanks rentesats for de primære markedsoperationer på det pågældende tidspunkt, forhøjet med to procentpoint, eller en anden passende sats efter Rettens bestemmelse af det skyldige beløb, fra datoen for dommens afsigelse, og indtil betaling af den skyldige hovedstol sker.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.    Det første anbringende vedrører tilsidesættelsen af forordning nr. 1234/2007 ¹ og manglende retsgrundlag. Ved tilsidesættelsen af forordning nr. 1234/2007 forøger den anfægtede forordning nr. 222/2011 produktionskvoterne for sukker, der er tildelt de indenlandske producenter. Ifølge sagsøgerne har Kommissionen ikke en sådan skønsbeføjelse eller en udtrykkelig bemyndigelse til at nedsætte produktionskvoterne. For at opnå et tilsvarende resultat og uanset Kommissionens forpligtelse til at pålægge en særlig overskudsafgift, som er af en størrelse, der har en afskrækkende virkning, fastsættes overskudsafgiften imidlertid i forordning nr. 222/2011 ulovligt til 0 EUR for overskudssukker uden for kvoten. I forsøget på at korrigere de markedsforstyrrelser, der er forårsaget af et importunderskud, tager hverken forordning nr. 222/2011 eller forordning nr. 302/2011 hensyn til den prioritet, som forordning nr. 1234/2007 retligt forbeholder importforanstaltninger og heltidsraffinaderier.

2.    Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling. Sagsøgerne har anført, at på trods af rørsukker og roesukkers kemiske identitet begunstiger de anfægtede forordninger de indenlandske producenter på bekostning af de importerende raffinaderier.

3.    Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelsen af proportionalitetsprincippet. De anfægtede forordninger har til formål at imødegå den knaphed på sukkermarkedet i Den Europæiske Union, der skyldes en manglende import af rørsukker i form af råsukker. I stedet for at afhjælpe problemet ved at give de nødvendige tilladelser til at importere rørsukker i form af råsukker, har disse forordninger imidlertid udvidet mulighederne for den interne sukkerproduktion. Forordningerne er således åbenbart utilstrækkelige og uforholdsmæssige.

4.    Det fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning. Sagsøgerne har anført, at Kommissionen har givet dem gentagne forsikringer om, at den ikke forøger produktionskvoterne for sukker, og at den vil bevare balancen mellem de berørte parter. De anfægtede forordninger er imidlertid udformet til at begunstige den indenlandske produktion på bekostning af de importerende raffinaderier.

5.    Det femte anbringende vedrører tilsidesættelsen af principperne om påpasselighed og om god forvaltningsskik. Sagsøgerne har anført, at Kommissionen indledningsvist undlod at handle på trods af de gentagne advarsler vedrørende markedsforstyrrelserne og derefter vedtog åbenbart uegnede foranstaltninger for at imødegå disse forstyrrelser, hvilket ændrede den balance, som Rådet havde etableret mellem de forskellige markedsdeltagere.

Sagsøgeren har ligeledes gjort de ovenfor anførte annullationsanbringender mod forordning nr. 222/2011 og forordning nr. 302/2011 gældende til støtte for, at disse forordninger er ulovlige i medfør af artikel 277 TEUF. Subsidiært har sagsøgerne endvidere i henhold til artikel 277 TEUF gjort en ulovlighedsindsigelse gældende mod artikel 186, litra a), og artikel 187 i forordning nr. 1234/2007, som er retsgrundlaget for de anfægtede forordninger.

____________

¹ - Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.10.2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299, s. 1).