Language of document : ECLI:EU:T:2010:194





Kendelse afsagt af Rettens præsident den 12. maj 2010 – Reagens mod Kommissionen

(Sag T-30/10 R)

»Særlige rettergangsformer – konkurrence – kommissionsbeslutning, som pålægger en bøde – bankgaranti – begæring om udsættelse af gennemførelse – økonomisk tab – ingen særlige omstændigheder – ingen uopsættelighed«

1.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – fumus boni juris – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen – rækkefølge for undersøgelse og metode til efterprøvelse – skønsbeføjelse for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler (art. 256, stk. 1, TEUF, 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 11 og 12)

2.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – alvorlig og uoprettelig skade – bevisbyrde – økonomisk tab – situation, der kan bringe det sagsøgende selskabs eksistens i fare – vurdering under hensyntagen til situationen for den koncern, som det tilhører (art. 278 TUF og 279 TEUF) (jf. præmis 31-33 og 45-47)

3.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – udsættelse af gennemførelsen af forpligtelsen til at stille en bankgaranti som betingelse for, at en bøde ikke straks inddrives – betingelser – særlige omstændigheder (art. 278 TEUF) (jf. præmis 42-44 og 55-59)

Angående

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning af 11. november 2009 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (meddelt under COMP/38.589 – Varmestabilisatorer).

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.