Sag T-153/10

Schneider España de Informática, SA

mod

Europa-Kommissionen

»Toldunion – import af farvefjernsynsmodtagere samlet i Tyrkiet – efteropkrævning af importafgifter – anmodning om fritagelse for efteropkrævning af told og fritagelse for told – artikel 220, stk. 2, litra b), og artikel 239 i forordning (EØF) nr. 2913/92 – afgørelse om afslag truffet af Kommissionen – den nationale retsinstans’ annullation af nationale myndigheders afgørelse om efterfølgende bogføring af told – ufornødent at træffe afgørelse«

Sammendrag af kendelse

1.      Annullationssøgsmål – søgsmål til prøvelse af et afslag fra Kommissionen på en anmodning om, at der ikke foretages en efterfølgende bogføring af en toldskyld, der er konstateret af de nationale toldmyndigheder, og om fritagelse for denne toldskyld – annullation ved en endelig national retsafgørelse af de nationale toldmyndigheders afgørelse om at foretage en efterfølgende bogføring – sagsgenstanden bortfaldet – ufornødent at træffe afgørelse

(Rettens procesreglement, art. 113; Rådets forordning nr. 2913/92)

2.      Annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – søgsmål, der tager sigte på at undgå en fremtidig gentagelse af en ulovlighed, som en retsakt udstedt af en af Unionens institutioner eller organer er behæftet med – antagelse til realitetsbehandling – betingelser

[Art. 263 TEUF; Rådets forordning nr. 2913/92, art. 220, stk. 2, litra b), art. 236 og 239]

1.      Søgsmålet med påstand om annullation af Kommissionens afslag på sagsøgerens anmodning om undladelse af efterfølgende bogføring og fritagelse for den toldskyld, som sagsøgeren var blevet pålagt i henhold til flere afgørelser fra de nationale toldmyndigheder, er uden genstand, da betaling af den pågældende told ikke længere kan afkræves sagsøgeren som følge af en endelig retsafgørelse truffet af en national ret om ophævelse af afgørelserne om efterfølgende bogføring, og da annullation af det anfægtede afslag som følge heraf ikke længere kan tilføre sagsøgeren en fordel.

Denne konklusion kan ikke afkræftes af den omstændighed, at Kommissionens afgørelse kan have retsvirkninger for andre importører. Søgsmålsinteressen skal nemlig være personlig, og en sagsøger kan ikke anlægge en sag med påstand om annullation i tredjemands interesse eller for at sikre lovmæssighed. Den egentlige interesse skal endvidere være tilstrækkelig direkte. Den blotte omstændighed, at tredjemand har en interesse i, at sagsøgeren får den anfægtede beslutning annulleret, er, under disse omstændigheder, utilstrækkelig til at konkludere, at sagen ikke har mistet sin genstand.

(jf. præmis 19, 34, 38, 40 og 57)

2.      En sagsøger kan have en interesse i at påstå annullation af en retsakt udstedt af en af Unionens institutioner eller organer for at gøre det muligt at forhindre, at den ulovlighed, som retsakten angiveligt er behæftet med, gentager sig fremover, men kun såfremt den hævdede ulovlighed kan formodes at ville gentage sig fremover uafhængigt af de omstændigheder i sagen, som har dannet grundlag for sagsøgerens søgsmål.

I denne henseende angår de anbringender, som en sagsøger påberåber sig angående dels proceduremæssige klagepunkter, der vedrører denne personligt, og dels fejl, som Kommissionen angiveligt har begået ved at anvende artikel 220, stk. 2, litra b), artikel 236 og 239 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks på sagsøgerens særlige situation under de fastlagte omstændigheder, ikke ulovligheder, der kan gentage sig uafhængigt af omstændighederne i sagen.

(jf. præmis 41 og 42)