Language of document :

Sag anlagt den 22. februar 2008 - Global Digital Disc mod Kommissionen

(Sag T-96/08)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Global Digital Disc GmbH & Co. KG (Dresden, Tyskland) (ved Rechtsanwalt E. Stein)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning af 7. december 2007, COMP/C-3/38.803 - Global Digital Disc (GDD)/Philips, annulleres.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning af 7. december 2007 i sag COMP/C-3/38.803 - Global Digital Disc (GDD)/Philips. Ved denne beslutning meddelte Kommissionen i medfør af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 773/2004 1 afslag på sagsøgerens klage over forskellige tilsidesættelser af artikel 82 EF, som den virksomhed, der var genstand for klagen, ifølge sagsøgeren havde foretaget i forbindelse med dens praksis vedrørende meddelelse af licenser på området for CD-R.

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren for det første gældende, at Kommissionen har tilsidesat begrundelsespligten. Endvidere har Kommissionen tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar. Endelig gøres det gældende, at Kommissionen har foretaget en urigtig bedømmelse i forbindelse med dens argumenter for, at det under de i klagesagen foreliggende omstændigheder ikke kunne lægges til grund, at der forelå en fællesskabsinteresse.

____________

1 - Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7.4.2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (EUT L 123, s. 18).