Sag anlagt den 14. februar 2007 - Movimondo Onlus mod Kommissionen

(Sag T-52/07)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Movimondo Onlus (Rom, Italien) (ved avvocati P. Vitali, G. Verusio, G.M. Roberti og A. Franchi)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

-    Den anfægtede beslutning annulleres.

-    Subsidiært erklæres artikel 133 og 175 i Kommissionens forordning nr. 2342/2002 af 23. december 2002 ulovlige og uanvendelige i henhold til artikel 241 EF.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

1.    Organisationen Movimondo ONLUS - en ikke-statslig organisation for internationalt samarbejde og solidaritet - har med dette søgsmål i henhold til artikel 230, stk. 4, EF nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 5802 endelig udg., af 1. december 2006, hvorved den ikke-statslige organisation Movimondo blev pålagt en administrativ sanktion for grov tilsidesættelse af god forretningsskik og et alvorligt kontraktbrud.

2.    Det præciseres, at kontraktforholdene med Kommissionen angående humanitær støtte og indgreb som led i udviklingssamarbejdet er reguleret af kontrakter benævnt Grant Agreements, som er indgået i medfør af rammeaftalen om partnerskab (Framework Partnership Agreement, herefter "FPA") og på almindelige kontraktvilkår. De FPA Echo, som er berørt af de begivenheder, på grundlag af hvilke Kommissionen har villet pålægge den anfægtede sanktion, er:

FPA nr. 3-134, underskrevet den 6. november 2003 og

FPA nr. CCP 99/0119 af 26. februar 1999.

3.    Movimondo har til støtte for sin påstand om annullation af beslutningen af 1. december 2006 gjort fem anbringender gældende.

Sagsøgeren har med det første anbringende gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 93, 96 og 114 i Rådets forordning nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, og at artikel 133 og 175 i Kommissionens forordning nr. 2342/2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 1605/2002 er ulovlige, idet de udgør en tilsidesættelse af artikel 183 i Rådets forordning nr. 2988/1995 af 18. december 1995.

Sagsøgeren har med det andet anbringende gjort gældende, at Kommissionen har foretaget en urigtig og ufuldstændig vurdering af faktiske omstændigheder, der er tilskrevet sagsøgeren, og at der ikke er afgørende omstændigheder, der kan lægges til grund for sanktionsbeslutningen.

Sagsøgeren har med det tredje anbringende gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af det almindelige princip om retten til kontradiktion.

Sagsøgeren har med det fjerde anbringende gjort gældende, at der er sket et fejlskøn af de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for sanktionen, og at ikke-eksisterende omstændigheder er lagt til grund. Sagsøgeren har i samme forbindelse gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, og at der foreligger en begrundelsesmangel hvad angår funktionerne "effektivitet, proportionalitet og afskrækkende virkning", der er opregnet i artikel 114 i finansforordning nr. 1605/2002.

Endelig har sagsøgeren som det femte anbringende gjort gældende, at de projekter, der ligger til grund for den anfægtede beslutning, for det første er ubestemte, samt at forældelsesfristen er overskredet. Sagsøgeren har samtidig gjort gældende, at den fællesskabsret, som fastsatte sanktionen, er ugrundet, og at der er sket en tilsidesættelse af artikel 2, stk. 2, og artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning nr. 2988/95 af 18. december 1995. For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 175 og 133 i Kommissionens forordning nr. 2342/2002.

____________