Sag anlagt den 28. december 2022 – Ordre des avocats à la cour de Paris og Couturier mod Rådet
(Sag T-798/22)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: Ordre des avocats à la cour de Paris (Paris, Frankrig) og Julie Couturier (Paris) (ved advokat L. Donnedieu de Vabres)
Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union
Sagsøgernes påstande
Retten erklærer at have kompetence til at træffe afgørelse om det foreliggende annullationssøgsmål, idet Rettens kompetence til at foretage en fuldstændig legalitetskontrol på ingen måde er begrænset for så vidt angår en forordning vedtaget på grundlag af artikel 215 TEUF, som gennemfører Unionens holdninger vedtaget inden for rammerne af FUSP.
Sagsøgernes søgsmål antages til realitetsbehandling i medfør af artikel 263, stk. 4, TEUF.
Artikel 1, nr. 12), i Rådets forordning (EU) 2022/1904 af 6. oktober 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, og artikel 1, nr. 13), i Rådets forordning (EU) 2022/2474 af 16. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, annulleres, for så vidt som disse bestemmelser erstatter og ændrer henholdsvis artikel 5n, stk. 2 og 4-12, i Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, og samme forordnings artikel 5n, stk. 2 og 4-11, vedrørende juridisk rådgivning, og for så vidt som nævnte artikel 5n, som ændret:
tilsidesætter begrundelsespligten fastsat i artikel 296 TEUF
tilsidesætter:
advokaters tavshedspligt, der er beskyttet ved artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
retten til at opsøge »rådgivning« fra en advokat, der er beskyttet ved artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
uden at hverken det væsentligste indhold af disse rettigheder og friheder eller proportionalitetsprincippet respekteres, således som det kræves i henhold til artikel 52, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder.
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med artikel 134 i Rettens procesreglement.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.
Det første anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten fastsat i artikel 296 TEUF.
Sagsøgerne har i denne henseende gjort gældende, at Rådet ikke har givet en forklaring med hensyn til begrundelsen for det generelle forbud mod at yde juridisk rådgivning inden for den frivillige retspleje. Den eneste betragtning vedrørende dette generelle forbud (19. betragtning til forordning 2022/1904) består således blot i en definition af de pågældende ydelser, og udgør på ingen måde en »klar og utvetydig« angivelse af »de betragtninger, som den institution, der har udstedt retsakten, har lagt til grund«, hvilket imidlertid kræves af Domstolen og Retten. Eftersom den ikke angiver grundene til dette forbud og en angivelse af, på hvilken måde forbuddet gør det muligt at opnå det forfulgte formål, gør den det derfor ikke muligt for sagsøgerne at opnå kendskab til begrundelserne for den trufne foranstaltning eller muligt for den kompetente ret at udøve sin kontrol.
Det andet anbringende om tilsidesættelse af advokaters tavshedspligt.
Ifølge sagsøgerne er en advokat, som ønsker at rådgive en juridisk person eller enhed med hjemsted i Rusland, idet denne advokat vurderer, at sådan juridisk rådgivning er omfattet af anvendelsesområdet for undtagelserne i artikel 5n, stk. 10, i forordning nr. 833/2014, som ændret, nødsaget til at anmode om forudgående tilladelse fra den kompetente nationale myndighed, og må derved meddele denne myndighed oplysninger, der imidlertid efter deres art er strengt fortrolige, ikke alene med hensyn til indholdet af, men også om selve eksistensen af den rådgivning, som advokaten foretager, og om dennes potentielle klient. Dette indgreb i advokaters tavshedspligt er hverken hensigtsmæssigt i forhold til at opnå det formål, der forfølges, eller strengt nødvendigt med henblik på dette formål.
Det tredje anbringende om tilsidesættelse af retten til at opsøge »rådgivning« fra en advokat.
Idet artikel 5n i forordning nr. 833/2014, som ændret, fratager en person retten til juridisk rådgivning fra en advokat, forhindrer bestemmelsen ifølge sagsøgerne denne person i at blive oplyst om rækkevidden af den pågældendes rettigheder og muligheden for at være i stand til at træffe afgørelse om at indbringe spørgsmål for en kompetent ret. Retten til rådgivning skal imidlertid beskyttes for så vidt angår retsmidler i overensstemmelse med chartrets artikel 47. Denne tilsidesættelse af retten til at opsøge »rådgivning« er hverken hensigtsmæssig i forhold til at opnå det formål, der forfølges, eller strengt nødvendig med henblik på dette formål.
____________