Language of document : ECLI:EU:T:2012:168





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 29. marts 2012 – Polen mod Kommissionen

(Sag T-243/07)

»Landbrug – fælles markedsordning – foranstaltninger, som skal træffes på grund af nye medlemsstaters tiltrædelse – tiltrædelsesakten af 2003 – bestemmelse af overskudslagrene af andre landbrugsprodukter end sukker og de finansielle følger af afviklingen heraf – mål, som forfølges ved en bestemmelse i den primære ret – beslutning 2007/361/EF«

1.                     Nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskaberne – tiltrædelsesakten af 2003 – landbrug – fælles markedsordning – overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter – afgifter på overskudslagre – lempelse af forpligtelsen til at afvikle overskudslagre (tiltrædelsesakten af 2003, bilag IV, punkt 4, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 1972/2003) (jf. præmis 30)

2.                     Nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskaberne – tiltrædelsesakten af 2003 – landbrug – fælles markedsordning – overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter – nye medlemsstaters afvikling af deres overskudslagre – begreb – Kommissionens skønsmargen (tiltrædelsesakten af 2003, bilag IV, punkt 4, stk. 2) (jf. præmis 40-48)

3.                     Nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskaberne – tiltrædelsesakten af 2003 – landbrug – fælles markedsordning – overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter – nye medlemsstaters afvikling af deres overskudslagre – kommissionsbeslutning, hvorved der pålægges en betalingsforpligtelse, der ikke har til formål at dække udgifterne til afvikling af overskuddet på det indre marked – uforenelighed med tiltrædelsesaktens bilag IV, punkt 4, stk. 2 – annullation (tiltrædelsesakten af 2003, bilag IV, punkt 4, stk. 2) (jf. præmis 49-52, 74-76, 78 og 79)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2007/361/EF af 4. maj 2007 om bestemmelsen af overskudslagrene af andre landbrugsprodukter end sukker og de finansielle følger af afviklingen heraf i forbindelse med Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (EUT L 138, s. 14), for så vidt som den vedrører Republikken Polen.

Konklusion

1)

Kommissionens beslutning 2007/361/EF af 4. maj 2007 om bestemmelsen af overskudslagrene af andre landbrugsprodukter end sukker og de finansielle følger af afviklingen heraf i forbindelse med Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, annulleres, for så vidt som den vedrører Republikken Polen.

2)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Republikken Polen afholdte omkostninger.

3)

Den Slovakiske Republik og Republikken Litauen bærer deres egne omkostninger.