Sag anlagt den 10. juli 2007 - Buzzi Unicem mod Kommissionen

(Sag T-241/07)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Buzzi Unicem SpA (ved avvocati C. Vivani og M. Vellano)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kommissionens afgørelse af 15. maj 2007 vedrørende den nationale plan for tildeling af kvoter for drivhusgasemissioner, som Italien har forelagt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, er en nullitet som følge af en tilsidesættelse af EF-traktaten og af de principper og regler, der er vedtaget i henhold hertil, i det omfang Italien ved afgørelsen pålægges at ændre den nationale tildelingsplan, således at muligheden for at vedtage rationaliseringsforanstaltninger, som indebærer, at driftslederen kan beholde en del af de tildelte kvoter i tilfælde af "lukninger med henblik på rationalisering af produktionen" (afgørelsens artikel 1, punkt 4 og artikel 2, punkt 4), afskaffes.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I den anfægtede afgørelse har Kommissionen fastslået, at den nationale tildelingsplan, som Italien forelagde ved skrivelse af 15. december 2006, er uforenelig med Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003, der indfører en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, og som ændrer Rådets direktiv 96/61/EF.

Det punkt, der konkret anfægtes, vedrører muligheden for, at driftslederen kan beholde en del af de tildelte kvoter, når produktionsanlæg eller en del af disse lukkes på grund af rationaliseringsprocesser.

Til støtte for sine påstande gør sagsøgeren følgende anbringender gældende:

-    Kommissionen har fejlagtigt lagt en selvstændig kritisk vurdering af spørgsmålet om "tilpasning af tildelinger" til grund ved at udelukke muligheden for såkaldte "efterfølgende justeringer". I denne forbindelse anerkender sagsøgeren, at denne type justeringer ville kunne forstyrre markedet, skabe usikkerhed for virksomhederne og tilsidesætte kriterium nr. 10 i bilag III til ovennævnte direktiv. Efter sagsøgerens opfattelse er der imidlertid snarere tale om at forhindre, at ejendomsretten til de tildelte kvoter fortabes og dermed retten til at råde over dem i andre anlæg. Der er grundlæggende tale om at forhindre, at der opstår en hindring for den frie tilrettelæggelse og anvendelse af virksomhedens subjektive rettigheder, idet en sådan hindring er i strid med principperne om logik, proportionalitet og miljøbeskyttelse samt beskyttelse af den frie konkurrence som omhandlet i EF-traktatens artikel 5, artikel 174 og artikel 157.

-    Den anfægtede afgørelse er desuden selvmodsigende med hensyn til de logiske forudsætninger, der ligger til grund for den. Det præciseres på dette punkt, at Kommissionen i betragtning nr. 4 til den anfægtede afgørelse selv medgiver, at direktivet giver medlemsstaterne adgang til at foretage justeringer på den betingelse, at virkningen af justeringen ikke får tilbagevirkende kraft, og ikke skader fællesskabsordningens funktion. I det foreliggende tilfælde fortsætter driftslederen af de anlæg, der står over for en lukning, netop med at bistå og drive de andre anlæg, som har en tilladelse. Det er således med Kommissionens egne ord muligt at foretage "en justering af tildelingen".

-    Kommissionen har undladt at redegøre for de bevæggrunde, der har fået den til at anse den anfægtede mekanisme for at være uforenelig med direktivet, fordi den har karakter af "ex-post adjustment".

-    Ligebehandlingsprincippet er blevet tilsidesat henset til det anførte i Kommissionens afgørelse om godkendelse af Det Forenede Kongeriges nationale tildelingsplan.

____________