Language of document :

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 11. april 2024 – Credit Agricole Bank Polska S.A. mod AB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy dla Warszawy - Śródmieścia w Warszawie – Polen)

(Sag C-183/23, Credit Agricole Bank Polska) 1

(Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning (EU) nr. 1215/2012 – artikel 6, stk. 1 – anvendelsesområde – aftale indgået af en forbruger, der er statsborger i et tredjeland, med en bank, der har hjemsted i en medlemsstat – sag anlagt mod denne forbruger – retten på stedet for den nævnte forbrugers senest kendte bopæl på en medlemsstats område)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla Warszawy - Śródmieścia w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Credit Agricole Bank Polska S.A.

Sagsøgt: AB

Konklusion

Artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

skal fortolkes således, at

når den senest kendte bopæl for en sagsøgt, der er statsborger i et tredjeland og har egenskab af forbruger, befinder sig på den medlemsstats område, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende, og når denne ret hverken kan identificere denne sagsøgtes aktuelle bopæl eller er i besiddelse af indicier, der gør det muligt for den at fastslå, at den sagsøgte faktisk har bopæl på en anden medlemsstats område eller uden for Den Europæiske Unions område, afgøres kompetencen til at påkende denne tvist ikke af lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende, men af denne forordnings artikel 18, stk. 2, som tillægger den ret, i hvis retskreds den pågældende sagsøgtes senest kendte bopæl er beliggende, kompetence til at påkende en sådan tvist.

____________

1 EUT C 223 af 26.6.2023.