Language of document :

Sag anlagt den 12. august 2008 - Ligny Pesca di Guaiana Francesco m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-330/08)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Ligny Pesca di Guaiana Francesco e C. Snc (Trapani, Italien), Macaluso Gaetano (Palermo, Italien), Gallo (Salerno, Italien), Severino Pesca (Salerno, Italien), Gallo Pesca (Salerno, Italien), Fulvia di Pappalardo Luigi Matteo (Cetara, Italien), Federazione Nazionale delle Imprese di Pesca (Rom, Italien) (ved avvocati A. Clarizia og P. Ziotti)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

Der gives medhold i de påstande, der er nedlagt i stævningen, og følgelig annulleres den forordning, hvormed der er indført et forbud fra den 16. juni 2008 mod fiskeri efter tun i Atlanterhavet øst for 45 ° V og i Middelhavet fra notfartøjer, der fører italiensk flag (forordningens artikel 1), og hvorefter EF-operatører fra den 16. juni 2008 ikke må acceptere landinger, anbringelse i bur med henblik på opfedning eller opdræt eller omladning i EF-farvande eller -havne af tun fanget i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet fra ovennævnte fartøjer (forordningens artikel 3, stk. 1).

Kommissionen tilpligtes at betale udgifterne og omkostningerne under den foreliggende sag i henhold til artikel 87 i Rettens procesreglement, herunder sagsøgernes udgifter til juridisk bistand.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er fremført i sag T-313/08, Veromar di Tudisco Alfio & Salvatore S.n.c. mod Kommissionen. Det gøres navnlig gældende, at den anfægtede forordning er truffet på et forkert hjemmelsgrundlag, idet artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (EFT L 358, s. 59), ikke er den rette bestemmelse med henblik på vedtagelse af de omhandlede foranstaltninger, der skulle have været baseret på de andre bestemmelser herom i samme forordnings artikel 26, stk. 2 og 3.

____________